Mål og metode

projekt UDENFOR sætter ind der, hvor det offentlige sociale sikkerhedsnet ikke er finmasket nok.

Det er og har altid været grundideologien bag projekt UDENFORs arbejde med de mest udsatte borgere.

Ved at opsøge, række ud efter og gøre opmærksom på gruppen af hjemløse borgere, der lever et isoleret liv på gaden, arbejder projekt UDENFOR hele tiden aktivt på at forbedre forholdene for den enkelte udsatte, vi møder på gaden samt på at skabe forståelse for samfundets udstødende faktorer for at mindske dem. Organisationens daglige virke balancerer derfor på ”to ben” – gadeplansarbejde samt vidensindsamling, formidling og debatskabende aktiviteter.

Ideologi
projekt UDENFOR er grundlagt af dr.med. Preben Brandt i 1996 og er en ikke-offentlig organisation, der arbejder ud fra et ikke-profithensyn. Siden 1998 har vi været en selvejende organisation (en ikke-erhvervsdrivende fond).

Det er grundlæggende vigtigt for organisationen at være fri til at handle og til at forholde sig frit til socialpolitiske spørgsmål. Vi er fri af partipolitiske og religiøse interesser.

projekt UDENFOR skal ikke varetage opgaver, som kan udføres af og er indarbejdet i det offentlige hjælpesystem. Derimod giver projekt UDENFOR de tilbud til den enkelte og udfører det arbejde, som det offentlige eller andre sociale organisationer ikke kan eller vil yde.

Organisationen er etableret med baggrund i en europæisk-humanistisk pligttradition for uegennyttigt og betingelsesløst at yde hjælp til det enkelte menneske, der af den ene eller den anden grund ikke selv kan tage vare på egne fornødenheder. projekt UDENFOR udfører arbejdet ud fra den enkeltes behov her og nu, uden primært at lade sig styre af de eventuelle resultater, der vil kunne komme ud af indsatsen.

Men en anden side af den humanistiske tradition spiller en lige så stor rolle i projekt UDENFORs idegrundlag, nemlig den tradition at forholde sig kritisk til overgreb og svigt over for det enkelte menneske eller grupper af mennesker og den tradition, at det enkelte menneskes basale rettigheder skal anses for ukrænkelige.

Grundlaget er således ikke alene vores pligt til at yde, men også til at sikre den enkeltes ret til et værdigt liv, sådan som det beskrives i den generelle menneskerettighedserklæring. Derfor vil vi stadigt forholde os, på egne og på samfundets vegne, til at de, som vi beskæftiger os med i lighed med alle andre, har ret til en levefod, som sikrer vedkommendes sundhed, velvære, ernæring, tryghed, bolig og andre basale nødvendigheder.

Metode
projekt UDENFOR udfører dels direkte gadeplansarbejde, som er præget af stadig overvejelse og kritik, og dels vidensindsamlende, dokumenterende og formidlende arbejde om udstødende faktorer og om hjemløse og svært marginaliserede menneskers situation og levekår.

I forhold til gadeplansarbejdet er målgruppen de, der ikke kan eller ikke vil modtage den hjælp, de åbenlyst har behov for og ret til. Gadeplansarbejdet bliver altid udført af såvel professionelle medarbejdere som frivillige, og med den indiskutable næstekærlighed som arbejdsgrundlag; det vil sige, at der aldrig er en skjult målsætning, og at der er aldrig formelle og strategiske krav involveret bortset fra de få situationer, hvor det vil være et åbenlyst svigt ikke at yde hjælp med en klar strategisk målsætning.

Det er en væsentlig del af vores arbejdsform at påpege og advokere, når vi bliver vidne – hvad enten det er direkte eller indirekte – til at nogle svigtes i forhold til de lovlige rettigheder. Det gælder både, hvor det er en enkelt, der rammes, og hvor der er tale om hele grupper.

Til det formål opbygger vi gadeplansarbejde og uddannelses- og forskningsaktiviteter, og vi sikrer os de nødvendige formidlingsmuligheder såvel lokalt, nationalt som internationalt og med denne formidling deltager vi i den faglige og i den socialpolitiske debat.

Mål
I forhold til de opgaver vi påtager os, er det grundlæggende vores ambition altid at forsøge at gøre det bedste og det rigtigste og ikke at give op.

Med gadeplansarbejdet vil vi opnå at lindre, og hvor det er muligt sikre bedre levekår, men ikke behandle og ikke målrettet og for enhver pris normalisere og resocialisere.

Med det afdækkende og vidensformidlende arbejde vil vi, ved at dokumentere udstødende faktorer i samfundet, opnå at skabe grundlag for debat om forandring og dermed forhindre yderligere udstødelse.

Finansiering
projekt UDENFORs finansieringsgrundlag er sammensat af statslige midler, private midler og egen indtægt.

Siden 2010 har vi været på finansloven, før det modtog vi støtte fra satspuljen. Vi stiler mod at den statslige finansiering udgør omkring 80% af vores samlede indtægt.

En væsentlig del af den øvrige indtægt kommer fra bevillinger fra fonde til særlige projekter, og derudover fra gaver og arv.

Egenindtægten kommer fra konsulentfunktioner, foredrag og undervisning.

ARTIKLER

Gratis byvandring

Kom med projekt UDENFOR på byvandring om 'Dark Design' og arbejdet for at forbedre forholdene for hjemløse gadesovere den 5. maj i København. Læs hvordan du tilmelder dig HER.

Så er vi klar med projekt UDENFORs årsberetning 2020

Her kan du læse om vores målgruppe, observationer, bekymringer, indsatser, projekter og resultater i det forgangne år.
God læselyst!

Ny rapport om brugerinddragelse i byggeri af boliger og i etableringen af hjem

Man kan bo på mange måder. I et ”levefællesskab” i Aarhus bor fem mennesker, som før var hjemløse, i små farvestrålende huse, som de selv har været med til at tegne og bygge.
I rapporten ’UDENFOR i Aarhus’ kan du læse om projekterne Byg UDENFOR og Levefællesskabet. De to projekter udgør til sammen et nytænkende bud på, hvordan hjemløse borgere kan inddrages i skabelsen af eget hjem.

Man gjorde dem uret

Preben Brandt forlader projekt UDENFOR. En organisation, der beskæftiger sig med samfundets absolut udstødte, som han grundlagde, fordi han ikke kunne lade være. Vi har bedt ham fortælle, hvordan det hele begyndte.

Mød projekt UDENFORs nye forkvinde

Det er en stærk profil, der fra december 2020 har overtaget roret i projekt UDENFORs bestyrelse. Vi har talt med Laila Walther om den opgave, der venter forude.

projekt Levefælleskab overgår til Aarhus Kommune

Projekt Levefællesskab er en del af projekt UDENFORs eksperimenterende arbejde for at finde nye veje ud af hjemløshed. Nu bliver projektet forankret i Aarhus Kommune.

Preben Brandt går af og Laila Walther træder til

Stifter af projekt UDENFOR, dr.med. Preben Brandt har valgt at forlade projekt UDENFOR. Laila Walther, Direktør for LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, tiltræder som bestyrelsesforkvinde.

”De sagde, at alle skulle tage hjem. Hvor er det for mig? Hvor går jeg hen?”

Coronakrisen ramte som et lyn d. 11. marts og lagde gaderne øde. Dog ikke helt øde. For ikke alle kunne tage hjem og lukke døren, som statsministeren bebudede. En af dem var 22-årige "Rasmus", som lever og sover på gaden i København. I anledning af Hjemløsedagen, med temaet 'sammen hver for sig', har vi talt med Rasmus om hans oplevelser med det seneste halve års undtagelsestilstand.

Nattetælling 2020: De fleste gadesovere ligger alene

Natten mellem torsdag og fredag i uge 40 var projekt UDENFOR på nattetælling sammen med samarbejdspartnere fra værestedet Hugs and Food og Københavns Kommunes Hjemløseenhed. Vi fandt ialt 39 gadesovere. De fleste lå alene. Læs mere her.

Vi kan stoppe hjemløshed - Ny rapport laver regnestykket

Ny rapport fra tænketanken Kraka, viser hvordan vi kan stoppe langtidshjemløshed frem mod 2030.
Strategien kan betale sig - ikke bare menneskelig, også økonomisk. Læs mere her.

Mennesker i hjemløshed er forskellige - det bør løsningerne også være

Den første torsdag i måneden udgiver vi et reflekterende indlæg skrevet af Preben Brandt. Vi kalder det Tænksom Torsdag. Denne torsdag reflekterer Preben over den generaliserende betegnelse 'hjemløs'.

Lov kan kriminalisere hjemløse gadesovere i Danmark

Den nuværende Regering præciserede lovgivningen om utryghedsskabende lejre i maj 2020. Det har blandt andet ledt til ovenstående plakat, udarbejdet og udsendt af politiet. Læs mere her.

NY RAPPORT SÆTTER FOKUS PÅ SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE MIGRANTER PÅ GADEN

I denne uge udkom Rådet for Socialt Udsatte med rapporten "Sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter". Rapporten giver et kvalitativt indblik i migranternes sociale og sundhedsmæssige problematikker og peger på barrierer for deres adgang til sundhedsbehandling. Læs mere her.

De besiddelsesløse: ’Ulighed skaber dynamik’ er en politikerskabt løgn

Den første torsdag i måneden udgiver vi et reflekterende indlæg skrevet af Preben Brandt. Vi kalder det 'Tænksom torsdag'. Denne torsdag reflekterer Preben over ulighed og de besiddelsesløse.

Tiggerlov og zoneforbud: Staten fortsætter med at straffe bunden af samfundet

Den 4. maj præciserede Regeringen det zone- og lejrforbud, der siden 2017 i sin konsekvens har straffet hjemløse personer for at sove i det offentlige rum. Samtidigt er loven om 14 dages ubetinget fængselsstraf for tiggeri blevet gjort permanent. Læs mere om begge lovgivninger her.

Hjemløse på hotel har været en kæmpe succes under coronakrisen

Under coronakrisen har hjemløse haft mulighed for at gå direkte fra gaden til et hotelværelse. Det er housing first i yderste potens, og det har givet lovende resultater.

Bo Heide-Jochimsen repræsenterer Danmark i europæisk paraplyorganisation

projekt UDENFORs daglige leder, Bo Heide-Jochimsen, er blevet valgt som Danmarks repræsentant i den europæiske organisation FEANTSA. Organisationen arbejder for at bekæmpe hjemløshed i Europa.

Tænksom Torsdag: Husly - et beskyttende sted

Den første torsdag i måneden udgiver vi et reflekterende indlæg skrevet af Preben Brandt. Vi kalder det ’Tænksom torsdag’. Denne torsdag reflekterer Preben over begrebet 'Husly', og hvordan det står til med midlertidige boformer i Danmark.

Fortællinger fra gaden : Når hjælpen er knap

I 23 år har projekt UDENFORs medarbejdere gået på gaden og skabt kontakt til mennesker i hjemløshed. Det er mennesker, der har beriget vores arbejde med nye indsigter. Her er historien om ”Torben”, hvis fortælling vi har fået lov at lære at kende og være en del af.

Tænksom Torsdag: Coronakrisen og hjemløseområdet

Den første torsdag i måneden udgiver vi et reflekterende indlæg skrevet af Preben Brandt. Vi kalder det ’Tænksom torsdag’. Denne torsdag reflekterer Preben over coronakrisens indflydelse på hjemløseområdet.

Coronakrisen kan vise vejen til at bekæmpe hjemløshed

Aldrig har vi set så få gadesovere, som vi gør nu. Det er et signal til politikerne om, at en mere ambitiøs plan for nedbringelsen af hjemløshed i Danmark er realistisk - skriver projekt UDENFORs daglige leder Bo Heide-Jochimsen. Læs hans kommentar her.

Projekt UDENFOR får del i hjælpepakke

Et enigt Folketing har vedtaget en aftale om en hjælpepakke til organisationer på hjemløseområdet. projekt UDENFOR har sammen med Hus Forbi fået 500.000 kroner, som organisationerne deler mellem sig.
Læs hvordan vi bruger midlerne her.

projekt UDENFORs årsberetning 2019

Så er projekt UDENFORs årsberetning ude. Læs historierne om Torben og Marie, beretninger fra gadeplansarbejdet og om vores aktiviteter i 2019.

Tænksom torsdag: De unge hjemløse

Den første torsdag i måneden udgiver vi et reflekterende indlæg skrevet af Preben Brandt. Vi kalder det ’Tænksom torsdag’. Denne torsdag reflekterer Preben over manglen på hjælp til de dårligst stillede unge hjemløse.

En evaluering af hjælp til de mest udsatte hjemløse borgere

To af projekt UDENFORs projekter er blevet evalueret af VIVE. Evalueringen viser springet fra da projekterne lå på tegnebrættet til, hvordan de kom til at se ud i praksis. Rapporten kan bruges af praktikere såvel som studerende, der ønsker mere viden om projekter med sårbare målgrupper.