Ondskab og forråelse blandt professionelle hjælpere

Sidste nyt

Straffelovens § 119 foreskriver en skærpet straf for vold og trusler mod ansatte i offentlig tjeneste. Den skærpede straf hænger sammen med, at medarbejdere i offentlig tjeneste løfter både svære og betydningsfulde opgaver for samfundet og for den enkelte borger. Og – som vi har set tragiske eksempler på – af og til med livet som indsats.

 

Men hvad nu, hvis det er den professionelle hjælper, der begår vold og overgreb? Hvem holder øje med, at vi, som er betroet at hjælpe og passe på borgerne, ikke udøver vold eller udviser krænkende adfærd?

 

Spørgsmålet fik aktualitet på projekt UDENFOR’s seminar ’Når hjemløshed har køn II – Kvinder UDENFOR’ d. 30. august 2018, hvor en socialfaglig medarbejder på et tilbud for udsatte kvinder præsenterede et oplæg om hjemløse kvinder, der negligeres af systemet. Her kom det frem, at nogle af de professionelle hjælpere, som oplægsholderen og hendes kolleger rekvirerer i akutte situationer, ofte udviser uacceptabel, brutal og grænseoverskridende adfærd over for de udsatte kvinder. De taler ned til kvinderne, tager fysisk hårdt fat, håner, råber og bruger ukvemsord som fx ’You’re a piece of shit’! Oplægsholderen fortalte videre, at de professionelle hjælpere også ofte udsætter medarbejderne på tilbuddet for samme nedladende og krænkende adfærd. ’Så skammer vi os; skammer os over, at de behandler os, deres samarbejdspartnere, på denne uacceptable og nedladende måde. Og vi skammer os over systemets overgreb og krænkelse af de hjemløse kvinder’ (oplægsholder på seminar d. 30. august 2018).

 

Men hvad driver professionelle hjælpere til at gribe til vold og overgreb mod de svageste af vore medborgere, som de i udgangspunktet er ansat til at hjælpe og passe på?

Lad os prøve at rette blikket mod den forråelse, der ligger bag det voldelige udtryk.

 

’Kampen mod forråelse begynder hos os selv’ lyder overskriften på en artikel i VidensTema nr. 5. Artiklens forfatter Dorthe Birkmose, som også er neuropsykolog, foredragsholder m.m. opfordrer til at vi, for at komme ondskab og forråelse til livs, begynder med at erkende ondskaben hos os selv og at vi tør kalde den ved dens rette navn.

 

Når vi møder ondskab og forråelse hos os selv og hos andre, bliver vi bange og tager forskellige forsvarsmekanismer i brug for at tøjle angsten. Det sker helt ubevidst og for at beskytte os selv. Vi kan fortrænge eller bagatellisere ondskaben, grine af den, omskrive den, nedgøre de onde eller bilde os selv ind, at det aldrig kunne ske for os.

Men vi er nødt til at se ondskaben og forråelsen i øjnene og tale om den, få den frem i lyset og konfrontere den for at komme den til livs.

 

Professionelle hjælpere på hjemløseområdet møder dagligt medborgere, der lever i den dybeste forarmelse; de er bange, kaotiske, opgivende og afmægtige. Deres afmagt påvirker os, men vi kan kun minimere denne afmagt ved at tage magt over situationen.

Det kan vi imidlertid gøre på to måder: ’Den ene måde er forråelsen, hvor vi tager magt på den syge måde. Den anden måde er fagligheden, hvor vi tager magt over situationen ved at bruge vores faglige viden til at forstå og hjælpe mennesker’ (Kampen mod forråelse begynder hos os selv, s.16).

 

Når vi tager magt over situationen på en syg måde, så udviser vi samme adfærd som de professionelle samarbejdspartnere, der fysisk og verbalt krænker de hjemløse kvinder, som vi hørte om på seminaret i august. Så er forråelsesprocessen i gang. ’På grund af afmagten i vores arbejde, får vi impulser til at hæve stemmen, ignorere, straffe, konfrontere, skælde ud, være hårdhændede eller andre onde handlinger’ (samme s. 16).

 

Ifølge Dorthe Birkmose er det muligt at sætte en stopper for ondskab og forråelse i vores professionelle arbejde, men kun hvis vi i situationer, hvor vi har taget magt på den syge måde, erkender at vi har været onde. ’Når vi har råbt, truet, grint hånligt, ignoreret eller slået, er det tvingende nødvendigt, at vi erkender over for os selv, at det var ondt. Hvis vi ikke er i stand til at vedgå os vores onde handlinger, har vi ingen mulighed for at undgå en gentagelse. Det sker, dels fordi vi ikke får gjort noget ved afmagten, og dels fordi vi får smag for den magtfølelse, som den onde handling giver’ (samme s. 17).

 

projekt UDENFOR mener, at indsatsen mod ondskab og forråelse blandt professionelle på hjemløseområdet skal løftes af os selv, vore kolleger, samarbejdspartnere og ledelse i fællesskab. Vi skal modigt, ærligt og vedholdende turde konfrontere ondskab og forråelse, når og hvor vi end oplever, at hjemløse borgere med ord eller i handling udsættes for voldelig og krænkende adfærd.

 

Lad os i fællesskab tage magt over afmagten på den faglige måde!

 


Kampen mod forråelse begynder hos os selv, læs artikel her:

https://dorthebirkmose.dk/wp-content/uploads/2013/07/videnstema-nr-5.pdf

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element