projekt UDENFOR fortsætter praktiksamarbejde med Politiskolen

gadeplansarbejde ,Sidste nyt

”Her er et eksempel på, hvordan man må opbevare sine ting, når man lever på gaden,” siger projekt UDENFORs gadeplansmedarbejder og peger på en bunke personlige ejendele, der er pakket ind i en stor gennemsigtig plasticpose og placeret i en kælderskakt. De er ikke gået længere end lige ud af opgangsdøren på Ravnsborggade, før snakken mellem gadeplansmedarbejderen og den politistuderende bliver helt konkret…

Sådan lød det sidste år i december, da Sune fra politistudiet var i éndags- praktik i projekt UDENFOR. Et vellykket samarbejde mellem Politiskolen og projekt UDENFOR, som fortsætter med fire praktikbesøg – første gang i dag.

st_smal

De politistuderende, som kommer i éndags praktik i projekt UDENFOR går alle på sidste år på politistudiet og det er derfor en af de sidste chancer for, som studerende, at lære noget om målgruppen hjemløse og socialt udsatte. En målgruppe, de studerende, som færdiguddannet, uden tvivl vil støde på i deres arbejde på gaden.

”Jeg håber på at blive bedre rustet til at forstå de mennesker, der gemmer sig bag hjemløsheden, så jeg er bedre klædt på til at favne og løse de sager, der måtte opstå i mit fremtidige møde med socialt udsatte,” lød det sidste år fra Sune, som fremhævede, at det gode politiarbejde i forbindelse med udsatte grupper først og fremmest hviler på et godt og bredt samarbejde med de relevante instanser omkring den hjemløse. Derfor var han også i dagens anledning trukket i den varme vinterjakke, så han var klar til det syv timer lange møde med gaden og dens folk. Først i form af en tre timer lang gåtur med en gadeplansmedarbejder og senere en køretur i projekt UDENFORs mobile café.

Første stop på den planlagte rute var et besøg i projekt UDENFORs Locker room, hvor de mest udsatte hjemløse har mulighed for at opbevare deres ejendele. Næste stop var Den Sorte Gryde, hvor Sune fik mulighed for at hilse på nogle af de mange hjemløse, som stedet bespiser.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element