projekt UDENFOR inviterer til debatarrangement om akutindsats på gaden

I februar 2014 døde en hjemløs ved en 7-Eleven-butik i Hvidovre. Inden han døde, havde butikkens personale forgæves søgt at rekvirere hjælp ved at kontakte 112.
Alle professionelle i sundhedsvæsenet og på hjemløseområdet håber, at det aldrig sker igen. Men forebyggelse af dødsfald blandt hjemløse på gaden kræver handling og initiativer.

Arrangementet foregår på Bremen Teater d. 30. oktober kl. 9.00.

Vi diskuterer den ulighed i sundhed, som risikerer at føre til dødsfald på gaden. Hvilken hjælp kan hjemløse borgere egentlig forvente at få i akutte situationer? Og kan vi forestille os alternativer til 112-kørsler og hospitalsindlæggelser af hjemløse, som måske i mange tilfælde vil være bedre hjulpet med et lavtærskeltilbud, der yder kompetent pleje og omsorg efter behov? Har andre gjort erfaringer på området, som vi kan drage nytte af?

Vi ser frem til en engageret og konstruktiv debat med politikere, medarbejdere fra Vagtcentralen, diverse udrykningstjenester, professionelle, frivillige og brugere fra hjemløseområdet og andre interesserede.

Dato: Torsdag d. 30. oktober 2014 kl.
Tid: Kl. 9.00 – 12.00
Sted: Bremen Teater, Nyropsgade 39, 1602 København V

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element