projekt UDENFOR tager hul på undervisning i kost og ernæring til udsatte

Sidste nyt

projekt UDENFOR byder i dag velkommen til et hold elever fra Suhrs Højskole. Det er første gang, at projekt UDENFOR tilbyder undervisning i kost og ernæring til udsatte og hjemløse. Et undervisningstilbud, som vi også fremover vil udbyde til interesserede.

Besøget i projekt UDENFOR finder sted under paraplyen ’Sundhed – Samfund – Individ’ og i projekt UDENFOR ser vi frem til at bidrage til de studerendes viden om udsatte og hjemløses særlige behov, når det kommer til ’det daglige brød’.

I undervisningen lægger projekt UDENFOR særlig vægt på, hvordan vi lykkes med at tilberede lækker og nærende kost til nogen, der ikke har tænder eller hvordan vi sikrer, at det varme måltid, som for mange hjemløses vedkommende er dagens eneste, dækker behovet for proteiner, vitaminer, kalorier etc.

Undersøgelser viser, at nogle hjemløse, når det kommer til helbred, har op til 13 forskellige diagnoser. Hvordan kan  denne viden komme os til gavn, når vi tilbereder mad til de hjemløse? Og hvordan lykkes med at tilbyde et måltid mad til nogen, som ikke ønsker hjælp eller som benægter, at de er hjemløse?

Vi glæder os til at invitere højskoleeleverne ind i et anderledes madunivers, som kalder på særlig omhu og nytænkning.

Er du interesseret i foredrag, oplæg eller undervisning, så kontakt uddannelsesmedarbejder Jane Laustsen på jl@udenfor.dk eller få et overblik over, hvad vi udbyder af uddannelse, kurser, foredrag og lign. her

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element