projekt UDENFOR:Vigtigt med fokus på udenlandske hjemløse på årets Hjemløsedag

Den mobile cafe ,Sidste nyt

Udenlandske hjemløse er omdrejningspunktet, når Nytorv i København onsdag d. 17 oktober forvandles til en markedsplads, hvor hjemløse, organisationer og andre gæster blender sammen til årets Hjemsløsedag.

I projekt UDENFOR har vi, efter at have arbejdet  med udenlandske hjemløse siden 2010 i forbindelse med vores “Udeliggerprojekt”, en stor erfaring med denne målgruppe, og vi ved, hvordan de lever en tilværelse på gaden, som er præget af stor armod. Det er en tilværelse, som meget få danskere har kendskab til, og som man slet ikke forbinder med det danske velfærdssamfund. Derfor mener Souschef og faglig leder i projekt UDENFOR, Bibi Agger, også, at det er vigtig, at der nu i forbindelse med afholdelse af hjemløsedagen sættes fokus på netop denne målgruppe.

Ifølge Bibi Agger skal denne dag være med til at gøre politikere og andre ansvarlige opmærksomme på, at vi står med en gruppe mennesker, der hverken har ret hjælp eller et sted at bo, heller ikke engang, når de er syge.

“Mit håb er, at FN´s internationale fattigdomsdag, som vi i Danmark fejrer med hjemløsedagen, kan være med til at huske de ansvarlige parter på, at det er nødvendigt, at der snarest muligt skabes nye handlemuligheder, der sikrer bedre livsbetingelser for udenlandske hjemløse i Danmark. Andet kan vi ikke som samfund ikke være bekendt,” udtaler Bibi Agger.

projekt UDENFOR vil naturligvis, igen i år, være at finde på årets hjemløsedag. I år har vi valgt at servere enebærgryde og vafler direkte fra bagsmækken i Den Mobile Café.

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element