Retten til at lære at mestre tilværelsen

Sidste nyt

Næsten 4 ud af 5 hjemløse unge er psykisk syge, har misbrugsproblemer eller slås med begge dele. Det fremgår af rapporten Hjemløshed i Danmark 2015 fra SFI (Det Nationale Forskningscenter For Velfærd). Mange hjemløse unge har desuden været anbragt uden for hjemmet. Det fremgår bl.a. af Preben Brandts disputats fra 1992 ’Om yngre hjemløse i København’ der dokumenterer, at op mod 50% af de hjemløse, der indgik i undersøgelsen, som børn havde været anbragt uden for hjemmet.

I Danmark kan vi være stolte af at have en mangeårig tradition for forskning i psykosociale belastninger og omsorgssvigt i barndommen som væsentlige markører for en marginaliseret tilværelse i voksenlivet. Stort set al forskning på området peger på, at hvis du som barn har været anbragt uden for hjemmet på grund af omsorgssvigt, så har du en stærkt forøget risiko for psykisk sygdom, stofmisbrug og selvmordsforsøg som voksen.

På den baggrund giver det næsten sig selv, at vi ikke løser unge hjemløses problemer ved at give dem en bolig, for nogle kan ikke betale for boligen, fordi kontanthjælpen ikke rækker, andre mestrer ikke den selvstændige tilværelse i egen bolig og ender med at blive sat ud. Det gælder fx for 17% af de unge hjemløse, som oplyser, at de er havnet i hjemløshed, fordi de blev sat ud af deres bolig. Fra en SFI-undersøgelse fra 2008 ’Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig’ ved vi desuden, at op mod hver 5. lejer, der bliver sat ud af sin bolig, ikke har et sted at bo året efter, men er havnet i hjemløshed.

Mange unge hjemløse har ikke tillid til det offentliges tilbud om hjælp. Kontanthjælpen rækker ikke og de føler sig udsat for meningsløst regelrytteri og opfølgningstyranni, som ikke motiverer, når man lever i kaos. Så vender de systemet ryggen og vælger at klare sig på andre måder. De unge, der ikke har familie eller netværk, har ikke mange andre muligheder end tiggeri eller lave kriminalitet.

Selv om vi i Danmark er gode til at undersøge og dokumentere konsekvenser af svigt og belastninger i barndommen og selv om vi igen og igen ser historien gentage sig: at den svære barndom øger risikoen for marginalisering i voksenlivet, så fortsætter vi med at individualisere problemerne og gøre den enkelte ansvarlig for sin udsatte position.

Det gælder desværre også for de hjemløse unge. Vi taler om, at de har behov for hjælp, men samtidig er vi efter dem med regler og krav, som de ikke har en jordisk chance for at opfylde. Hvordan skulle de vide, hvordan man lever et godt liv, når vi har berøvet dem en opvækst, hvor de i trygge rammer og sammen med stabile voksne kunne udvikle og afprøve de færdigheder, som er en forudsætning for at mestre tilværelsen som voksen?

Vi er nødt til at gøre det på en anden måde. Og det bliver ikke nødvendigvis dyrere.

Vi er nødt til at løfte kampen mod hjemløshed fra den enkelte unges skuldre og op på samfundsniveau. Og vi må holde op med at tænke ’noget for noget’, når vi vil hjælpe de unge hjemløse. Når man aldrig har fået, er det svært at gi’!

I stedet må vi give dem noget af dét, som de aldrig fik: omsorg, respekt og anerkendelse. I store doser. Vi må anstrenge os for at vække deres håb, tro på og tillid til, at de er betydningsfulde som mennesker og medborgere. Og vi må støtte dem til at finde fodfæste i tilværelsen, mestre uddannelse og beskæftigelse, finde ro i egen bolig og få plads i netværk og fællesskaber, der vil dem det godt og hvor de har mulighed for selv at bidrage konstruktivt.

Vi må invitere de hjemløse unge ind i tætte og meningsfulde relationer, som tålmodigt, over tid og med troværdighed kan lære dem at mestre den voksentilværelse, som de ønsker.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element