Hjemløsestrategien, hvad nu? Del 8: Housing First, men ingen boliger?

Sidste nyt

Af: Laura Helene Højring, Erhvervs-ph.d.-studerende hos Kuben Management, Statens byggeforskningsinstitut og projekt UDENFOR

 

Det er svært at lave Housing First, hvis man ikke har nogen boliger at huse folk i.

 

Da Housing First-tilgangen, som netop har været et af fokusområderne i hjemløsestrategien, består af boligen og støtten som to gensidigt afhængige elementer, kan det undre at man i udarbejdelsen af grundlaget for strategien ikke har lagt større vægt på at undersøge, hvordan man tilvejebringer boliger.

 

‘Når man læser evalueringsrapporten, står man tilbage med et indtryk af, at det er kommet som en overraskelse, at det var manglen på boliger, der blev en af de største barrierer for at hjælpe de hjemløse til at få en egen bolig. Som en interviewperson udtrykker det i rapporten:

 

”Det har været en kæmpeudfordring. Der var den rigiditet om Housing First, at vi slet ikke forholdt os til boligsituationen. […] Vi bliver nødt til også i hjemløshedsfeltet at betragte boligmarkedet som et “vildt problem”. Det er ustyrbart. Vi har ikke magten over det. […]”

 

Men man vidste jo allerede, inden strategien blev sat i gang, at der var en række strukturelle barrierer, der gjorde det svært at finde de nødvendige boliger. Der er i de senere år blevet udgivet en række rapporter, som peger på disse barrierer.

 

Eksempelvis nævner både ”Analyse af hjemløsetilbud i Købehavn” fra 2008 og analysen ”Udvikling af særboliger – fra gaden til egen bolig” fra 2009, som begge er udarbejdet af Kuben Management (tidl. Kuben Byfornyelse Danmark) mange af de samme ting, som nu står i evalueringsrapporten.

 

Her kan man blandt andet læse, at der generelt er for få boliger, som passer til de hjemløses behov og pengepung. Det gælder både helt almindelige og billige lejeboliger og de mere specialiserede boligtilbud. Man kan læse om de udfordringer, man støder på i forhold til procedurerne i den kommunale boliganvisning, eksempelvis den fleksible og kombinerede boligudlejning, som favoriserer mere ressourcestærke beboere.
Der er også udfordringer i forhold til at skabe det rette match mellem borger og bolig. Og ikke mindst om de begrænsninger kontanthjælpsmodtagere, og især dem under 25 år, oplever i forhold til at få deres økonomi til at hænge sammen.

 

Det er på sin vis betryggende, at et så stort og omfattende initiativ som hjemløsestrategien bekræfter de barrierer, vi allerede kender, og ikke er nået frem til nogle helt andre. For så er billedet af, hvad der er galt, efterhånden meget tydeligt. Næste skridt er så at begynde at finde nogle gode måder at overkomme disse barrierer, og det er her, hvor man kunne ønske sig at strategiarbejdet ville have ført til flere gode eksempler.

 

Man kan finde eksempler på strategikommuner, der har taget individuelle tiltag til at finde løsninger. Der nævnes for eksempel samarbejdsaftaler mellem kommune og boligorganisationerne, som sikrer dialog omkring hvilke boliger, kommunen får tildelt. Andre steder har man etableret mere fleksible ordninger i forhold til bevilling af indskudslån og engangsydelser til notering på venteliste. En del af barriererne kan altså overkommes gennem ændringer i de nuværende procedurer for boligtildeling og i yderligere tilskud til de, som er økonomisk svagest stillede.

 

Problemer med den begrænsede mængde af egnede boliger er sværere at løse. Der er godt nok i de otte aftalekommuner blevet etableret 457 boliger af forskellige slags i løbet af perioden. Heraf er mere end 200 dog ikke permanente boliger, men boliger under § 107, 108 og 110 og kan derfor ikke understøtte Housing First-tilgangen. Men set i forhold til de 2.884 borgere, der befandt sig i en hjemløsesituation i de samme kommuner i uge 6, er det ikke nok. En situation, som det ikke ser ud til vil ændre sig i den nærmeste fremtid, med mindre der findes andre og nye måder at skaffe boliger på.

 

Det tætteste evalueringen kommer på anvisninger på en forbedret adgang til boliger, er et eksempel fra Odense Kommune, hvor det nævnes, at en gunstig boligsituation kombineret med tæt dialog til boligselskaberne betyder, at de får anvist boliger, som er målrettet kommunens behov.

 

Hvad de gunstige forhold består i er ikke nærmere defineret og derfor svære at lære noget af. Det beskrives dog samtidig, at nogle af de kommuner, som tidligt i processen godt kunne finde boliger, hen mod slutningen af strategiperioden begyndte at opleve problemer med at skaffe boliger, og heriblandt også Odense Kommune. De manglende boliger er altså ikke kun et storbyproblem, man oplever i København og Aarhus.

 

I evalueringen vurderes det, at almindelige boliger vil være det mest hensigtsmæssige for 70 – 75 procent af de borgere, der befinder sig i en hjemløsesituation, og at disse i praksis typisk findes i den almene sektor.
Cirka 20-25 procent mener man har behov for forskellige former for botilbud, og cirka 5 procent vurderes at ville have brug for en skæv bolig.

 

Det er paradoksalt at tænke på, at man på den ene side taler om en stor mangel på billige boliger, som man regner med at finde i den almene sektor. Og på den anden side i den almene sektor fokuserer på at fremtidssikre boligmassen gennem renoveringsprojekter og sammenlægninger af 1-værelses lejligheder, som især tilgodeser de, der har brug for og råd til større boliger.

 

Da renoveringsprojekterne oftest betales gennem huslejestigninger, betyder det, at man står tilbage med færre og færre billige boliger. I marts 2013 -nummeret af ”Boligen” beskrives det hvordan antallet af billige boliger til en husleje på 3000 kroner eller derunder (uden forbrug) i løbet af de seneste to år er faldet med 60 procent i KAB og 20 procent i AAB. Forklaringen er her ikke engang renoveringsprojekterne, men øgede offentlige udgifter til blandt andet ejendomsskatter, vandafledning og henlæggelser, som tvinger boligorganisationerne til at hæve huslejen.

 

Spørgsmålet er, om man reelt kan satse på, at den almene sektor også i fremtiden vil kunne huse de svageste og fattigste borgere?

Og hvis den ikke kan, hvad er så alternativerne for de, der har brug for en helt almindelig bolig? Hvor finder man de billige boliger? Ingen steder, sådan som det ser ud i dag. Prisniveauet i den private lejesektor er også for højt og stigende, så længe vi taler om de større byer, for slet ikke at tale om udgifterne til køb af andels- eller ejerbolig. Der skal med andre ord tænkes i nye baner, hvis boligmanglen skal afhjælpes.

 

Hvis svaret er etablering af nye boliger, så koster det penge, uanset om det er nybyggeri eller omdannelse af allerede eksisterende boliger. Her kan man så glæde sig over at de cost-benefit analyser, der er udarbejdet i forbindelse med hjemløsestrategien, viser at udgifterne til metoden CTI (Critical Time Intervention) har tjent sig ind allerede efter et år, mens ICM-metoden (Individual Case Management) har tjent to tredjedele af udgifterne ind efter det første år (Servicestyrelsens publikation, ”Mennesker der er ramt af hjemløshed, sociale indsatser, der virker”).

 

Det er altså billigere at hjælpe folk i deres egen bolig end på for eksempel herberger, hospitaler eller i fængslerne, som er typiske alternativer.

 

Og det er her, hjemløsestrategien kan give julelys i øjnene på de, der arbejder for at skaffe boliger til de hjemløse. For når det nu er dokumenteret, at man kan spare penge på at tilbyde folk en bolig meget tidligt i deres hjemløshed, så må disse penge jo kunne kanaliseres over til at finansiere flere boliger?
Det er sikkert ikke nemt, men hvis man virkelig vil gennemføre Housing First som en national strategi, så må man også tage konsekvenserne af en sådan beslutning – og det kræver flere boliger.

 

Så mangler vi bare at finde ud af, hvad det er for nogle boliger, der skal etableres. Der er et stort behov for udvikling af andre boligformer, end dem vi kender. Her må vi have alle de mulige aktører på banen, både i stat og kommuner, blandt de hjemløse selv, i boligorganisationerne og de selvejede institutioner, hjemløseorganisationerne og de fonde, der kan være med til at give udviklingen et ekstra finansielt skub.

 

Der er behov for fælles front for at komme ud over barriererne og i stedet turde gå nye veje. Vi har en masse viden – lad den komme i spil og give inspiration til gode boligløsninger for de hjemløse.

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element