Seminar: Kvinder på bunden af Danmark – Når hjemløshed har køn

Seminar ,Sidste nyt

D. 12. maj afholder projekt UDENFOR seminar om hjemløse kvinder.

Her kan du møde en gadeplansmedarbejder, en institutionsleder og en kunstner, som alle bidrager til seminaret.

Ida Devald
Ida Devald er socialrådgiver og gadeplansmedarbejder i projekt UDENFOR, hvor hun også bestyrer Projekt Locker Room. Ida bidrager til seminaret med sine erfaringer fra det opsøgende arbejde på gaden. Her møder hun kvinder, hvis hjemløshed kan være svær at få øje på.

Hvordan vil du beskrive de kvinder du møder i dit arbejde på gaden?
De er psykisk syge og hjemløse, men hverken misbrugende eller kaotiske. De stiller sig typisk meget undrende over for tilbud om plads på et herberg, for de identificerer sig på ingen måde med de øvrige beboere, som de finder overvældende og ind imellem skræmmende. De psykisk syge og hjemløse kvinder holder sig ofte på god afstand af hjemløsemiljøet, hvor mændene er i overtal.

Hvad er dit vigtigste budskab til seminaret?
Det vigtigste for mig til seminaret er at gøre opmærksom på, at det er nødvendigt med tilbud, der matcher de sårbare kvinders behov. Som det er nu, kan vi kun tilbyde indsatser, der tager udgangspunkt i de tilbud, som faktisk er til rådighed. Det er ikke godt nok, for med en utilstrækkelig indsats forværrer vi situationen for de psykisk syge, hjemløse kvinder, som risikerer at havne i kronisk hjemløshed.

Louise Runge Mortensen
Louise Runge Mortensen har gennem de seneste tre år været institutionsleder på Bocentret Sundholm. Hun har en BA i Kønsforskning og Internationale Udviklingsstudier og holder oplæg ved seminaret om nogle af de barrierer i indsatsen for hjemløse kvinder, som hun oplever i sit arbejde på Bocentret Sundholm.

Hvad optager dig især i forbindelse med seminaret?
Jeg er især optaget af, at tilbuddene til målgruppen er alt for ensartede og ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de individuelle behov, som beboerne har. Det er også et problem, at de alt for lange opholdstider på herbergerne risikerer at forværre beboernes situation.

Hvad er dit vigtigste budskab til seminaret?
Et vigtigt budskab bliver en opfordring til at arbejde for flere differentierede tilbud, som i langt højere grad end nu imødekommer beboernes individuelle behov.

Nargiz Galib Andersen
Nargiz Galib Andersen står bag motivet på plakaten til seminaret. Nargiz kommer oprindeligt fra Azerbaijan, hvorfra hun er flygtet med sin familie. Hun studerer Materiel Kultur og Didaktik, og arbejder som tilkaldevikar på et bosted for mennesker med psykiske problemer. Kvinden på plakaten kan både udstråle styrke og skrøbelighed, råhed og skønhed. Vi har spurgt Nargiz, hvad hun selv lægger i motivet.

Dit maleri, som vi har brugt på seminarplakaten, hedder “The Azeri Girl”. Du har forklaret, at det er en metafor på en azerbaijansk forståelse af en “skøn pige”. Hvad ligger der i det?
Det der ligger i maleriet er nemlig en metafor på en “skøn pige”. I Azerbaijansk kultur skal en “pige” eller en jomfru være næsten uopnåelig. Hun skal ikke være nem at forføre og skal være mystisk og fuld af gåde. Jeg valgte at tegne en stige fra hendes krop, der ligner et bjerg op til hendes ansigt. Dette som målet om at kunne bestige et højt uopnåeligt bjerg.

Nu handler seminaret jo om udsatte kvinder. Kan en “Azeri Girl” risikere at være udsat?
Min vej til Danmark har ikke været uden udfordringer og følelsesmæssige forandringer, og et nyt land kræver også sit – integration, sprog. Man føler sig som et barn, der skal lære at gå. For en Azeri Girl – som jeg også er – er livet ikke uden vanskeligheder.

Til dagligt arbejder du (også) med socialt udsatte. Kan de to beskæftigelser/interesser – arbejdet med kunsten og det sociale arbejde – inspirere hinanden?
Jeg vil sige, både JA og NEJ. Som pædagog er det mit ydmyge forsøg at arbejde med mennesker og lade det blive inden for bostedets rammer. Jeg respekterer de mennesker, jeg arbejder med og deres følelser. I mit kunstneriske virke arbejder jeg med forskellige emner: Det ubevidste, savn efter mit hjemland og lyset der symboliserer håbet i håbløsheden. Jeg forsøger at fortælle en historie på min egen måde. I mine værker er jeg også ofte optaget af politiske emner, nogle af dem er blot humoristiske indslag i en hård verden.

Læs mere om seminaret og tilmeld dig her

Relaterede nyheder