Socialrådgiver fra Røde Kors i Ungarn i praktik projekt UDENFOR

Sidste nyt

Danmark og projekt UDENFOR stod øverst på ønskelisten over lande og organisationer, hvor Fruzzina kunne vælge at søge sin tre-ugers udenlandspraktik.

Som en del af projekt UDENFORs internationale arbejde udveksler vi fra tid til anden erfaring og medarbejdere på tværs af organisationer og landegrænser. Således beriges hjemløseområdet, herhjemme som ude i verden, med international erfaring og internationale inputs. I denne uge starter Fruzzina, projekt UDENFORs nye socialrådgiverpraktikant, fra Røde Kors i Ungarn.

“Ungarn er generelt præget af fattigdom og det er derfor begrænset, hvor meget hjælp man kan yde den enkelte,” fortæller Fruzzina, som er meget interesseret i, hvordan man i Danmark arbejder praktisk med hjemløse på gaden og hvilken hjælp man har mulighed for at tilbyde. Derfor skal Fruzzina både skal med projekt UDENFORs gadeplansmedarbejdere på gaden, køre ud med mad i Den Mobile Café og besøge andre organisationer, der beskæftiger sig med hjemløse.

Til daglig arbejder Fruzzina som socialrådgiver i et dagscenter drevet af Røde Kors, hvor hjemløse kan henvende sig og få mad, bad, rent tøj samt blive hjulpet med identitetspapirer eller henvist videre til et ophold på et herberg.

Fra tidligere har Fruzzina også erfaring med opsøgende gadeplansarbejde i den ungarnske undergrund, en erfaring, der er særdeles relevant, når hun, sammen med projekt UDENFORs gadeplansmedarbejdere, er opsøgende på gaden.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element