Speciale fra projekt UDENFOR modtager legat

Sidste nyt

IT har et stort potentiale som kontaktskabende redskab i det sociale arbejde. Sådan lyder en af konklusionerne i Anne Kirkegaard og Tine Vesterbøgs speciale, som netop har modtaget Edith og Valborg Nielsens legat på 25.000 kroner.

Under uddelingen var der stor enighed om, at specialet bidrager med ny spændende viden, men også at der er et stort behov for mere viden omkring den stigende digitalisering I samfundet og hjemløse. Et budskab som projekt UDENFOR, med hvem specialet er udarbejdet i samarbejde med, kun kan erklære sig enige i.

“Det er centralt at beskæftige sig med socialt udsatte og digitalisering i en tid, hvor det papirløse samfund bliver en større og større realitet,”lyder det fra souschef og faglig leder i projekt UDENFOR, Bibi Agger.

Ifølge Bibi Agger giver den øgede digitalisering i samfundet nemlig anledning til særlig bekymring for de grupper i samfundet der er i risiko for eksklusion; personer der af den ene eller anden årsag ikke har adgang til eller færdigheder indenfor brugen af computere, ipads m.v.

Af denne årsag startede projekt UDENFOR i slutningen af 2012 selv et IT-projekt: Klar til den digitale verden – styrkelse af socialt udsatte gruppers IT muligheder, også kaldet ”IT-projektet”. Et projekt, der, blandt andet har til formål at undersøge,hvordan hjemløse og tidligere hjemløse er henholdsvis involveret/ ikke involveret i de digitale processer, der er med til at definere os som samfund.

“Allerede nu kan vi se, at der er variationer i kendskabet til IT blandt vores brugere. Vi ser, blandt andet at nogle af brugerne har de fornødne færdigheder til at kommunikere på de sociale medier, mens det ser helt anderledes ud, når det drejer sig om at kunne begå sig med nem ID. Denne viden kom de speciale studerende også frem til ”siger Bibi Agger, der desuden ser frem til at projekt UDENFOR via IT-projektet får skabt flere erfaringer og en platform at viden som p.t. mangler på området vedrørende hjemløse og IT.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element