Spørg mig! – en undersøgelse af hjemløse unges erfaringer med hjem, hjemlighed og hjemløshed

Sidste nyt

På VIA University College undersøger en forskergruppe, hvilke erfaringer hjemløse unge har med hjem, hjemlighed og hjemløshed, og hvilke bud har de på, hvad der gør en bolig til et hjem og et hjem hjemligt. De unge tager – som led i undersøgelsen – billeder, der viser, hvad hjem, hjemlighed og hjemløshed er for dem. Deres billeder er afsæt for et interview, hvor den enkelte unge med sin viden, livserfaring og stemme giver begreberne konkret indhold.

Citat og foto af en af de unge, der medvirker i undersøgelsen

Der er brug for de unges eget perspektiv
Eksisterende forskning (bl.a. SPUK 2014, Katznelson m.fl. 2015) peger på, at hjemløse unges eget perspektiv mangler i debatten om, hvad der virker, når det gælder om at nedbringe hjemløshed. Samtidig er der stort politisk fokus på at finde viden, der virker. Med Housing First princippet som en evidensbaseret tilgang til at løse hjemløshedsproblemet i Danmark er kombinationen bolig og bostøtte i fokus. Der er i mindre grad fokus på, hvordan boligen bliver til et hjem, og hvad der bidrager til oplevelser af at høre hjemme. Spørgsmål som disse må netop være væsentlige at udforske, når målet er at forebygge og løse hjemløshedsproblemer.

I en antologi om evidens udgivet af Rådet for Socialt Udsatte skriver Morten Ejrnæs, at udsatte borgere sjældent har ressourcer til selv at gøre opmærksom på, hvad der ud fra deres synsvinkel kan føre til forbedring af deres situation (Ejrnæs, 2016: 20). Han peger samtidig på, at det er oplagt at inddrage borgernes synspunkter på både problemer og hjælpeformer som led i at forbedre deres situation: ”I denne forbindelse er det vigtigt at understrege, at socialt udsattes egne ønsker og visioner bør inddrages i diskussionen om evidensbaseret socialt arbejde med socialt udsatte. Det er vigtigt for at sikre, at forskningen også fremlægger nuanceret dokumentation for, hvad socialt udsatte selv oplever som problemer, og ikke mindst, hvilken form for hjælp og støtte de selv anser for at være mest hensigtsmæssig for, at de kan få et bedre liv.” (ibid:38)

Inspirationen til undersøgelsen ’Spørg mig!’ opstod i forbindelse med et debatmøde med overskriften ”Ingen udenfor”, hvor Aarhus Stiftstidende netop satte fokus på de unges eget perspektiv og det stigende antal hjemløse unge i Aarhus. Hjemløse og tidligere hjemløse unge, som havde meget på hjerte om hjemløshed og hjem, beskrev her, at det at få en bolig ikke ”bare” er løsningen på hjemløseproblematikken. En af de unge sagde: ”Der er aldrig nogen, der har vist mig, hvordan man har en lejlighed” – og en anden talte om at være hjemløs indeni.

For at komme et skridt tættere på den viden, der virker for hjemløse unge, er der med denne undersøgelse et håb om at kunne give stemme til dem, det handler om.

Hjem, hjemlighed og hjemløshed
Undersøgelsens spørgsmål om hjem, hjemlighed og hjemløshed er informeret af antropologisk forskning, hvor der for eksempel peges på, at et hjem er en tilstand i modsætning til en bolig, som er en genstand (Højer & Vacher, 2009). Wentzel taler om hjemmet som det ”konkrete sanselige rum” (Wentzel, 2006: 185) og at ”hjemme den” eller opleve hjemlighed som en måde at bruge rum på. Det betyder, at man også kan ”hjemme den”, gøre som derhjemme, agere hjemligt andre steder end i sit bolig for eksempel på gaden (Wentzel Winther,2006: 189). Det er en mental tilstand, en stemning, man skal skabe for at kunne tale om at ”hjemme den”.

Hjemløshed kan også forstås som en eksistentiel kategori, hvor man ”midt i hjemligheden kan føle sig og være hjemløs. Fremmedheden er i en selv” (Wentzel Winther, 2006: 163). En af de unge fra debatmødet i Aarhus fortalte netop om at føle sig utryg i sit eget hjem.

Begreberne hjem, hjemlighed og hjemløshed bruges i undersøgelsen til at åbne for mulige, nye og måske komplekse fortællinger om, hvad der gør en bolig til et hjem. Med spørgsmål som: Hvad vil det sige at have et hjem, kan et hjem etableres et hvilket som helst sted, hvad vil det sige at have et sted, og hvor du oplever at høre hjemme, er det intentionen at bidrage til viden, der virker på hjemløseområdet.

Et par af stemmerne fra undersøgelsen Spørg mig! har følgende pointer:

Hjemløshed er et vidt begreb. Hjemløshed inde i sig selv, det er noget inde i en selv, det er ikke bare et begreb, der handler om at mangle en bolig. Hjemløshed er, når ikke du har noget som helst at relatere til, når du bare eksisterer, når du ikke har noget formål med at stå op. Hjemløshed er en følelse. Selvfølgelig skal der være boliger, som unge mennesker har råd til. Men du er også nødt til at sige, OK du har en bolig, men hvad har du af bagland, hvad har du der ligger bagved?

Tag over hovedet, det er en grundsøjle. Et sted, hvor du kan lukke din dør og selv bestemme. Der, hvor man har sin base, et frirum – ens hjem er en kerne i ens liv. For mig er et hjem, hvor jeg kan være mig selv.

Jeg har aldrig følt mig hjemme. Jeg har altid været oppe på dupperne og sådan, så på den måde har jeg altid været hjemløs. Men ja netop, det der med, jeg har sgu altid været hjemløs, sådan i sindet, du ved.

Jamen, hvis dit hjem ikke er dit hjem. Hvis du som barn ikke har hjemme, hvis du skal gå og være på vagt over for en mor, der er alkoholisk, eller bare alkoholiske mennesker, der vender på en tallerken. Øh, hvis du aldrig er tryg, hvor du er hjemme, så er du ikke hjemme.

En anden form for hjemløshed, det er ikke at have et psykisk hjem, og aldrig at have haft et psykisk hjem, og på den måde har jeg altid været hjemløs.

Man skal ikke bare smide en bolig i nakken af folk. Man er nødt til at gribe fat og sige: Nå, du vil gerne have en bolig, du har nogle problematikker, dem griber vi fat i og så derfra, så kører vi. Selvfølgelig skal det være sådan, at man støtter personen.

Hjemløshed som en følelse
Hjemløshed er mange ting og ikke kun noget, fysisk, der kan løses med en bolig. Hjemløshed beskrives ud over det at mangle en bolig af de unge også som en følelse og som noget eksistentielt. Hjemlighed og det at føle sig hjemme eller at ”hjemme den” (Wentzel) er en mental tilstand eller en stemning, man skaber, der som flere af de unge siger, også handler om tryghed: hvis du aldrig er tryg, hvor du er hjemme, så er du ikke hjemme. Hjemlighed kan ifølge flere unge godt skabes både på et forsorgshjem og på gaden, for som en af de unge sagde: hjemlighed er også, når der er gode mennesker omkring mig, der er folk man kan snakke med.

Foreløbige hovedpointer fra interviewene peger altså på betydningen af også at lytte efter det eksistentielle, det følelsesmæssige og det relationelle, når fokus er på hjemløshed og skabelse af hjem.

Undersøgelsen Spørg mig! afsluttes ultimo 2017 og munder ud i en udstilling med de unges fotografier af hjem, hjemlighed og hjemløshed og dertilhørende fortællinger. Desuden vil resultaterne med de unges viden og erfaringer blive formidlet i faglige artikler rettet mod relevante fagpersoner og politikere på hjemløseområdet og blive brugt i undervisningen på socialrådgiver- og pædagoguddannelserne.

Forskergruppen består af Hanne Ramsbøl, Charlotte Vange Løvstad & Christian Svendsen, VIA University College.

Indlægget er skrevet af Hanne Ramsbøl
HARA@via.dk

Litteratur:

Højer, Maja & Vacher, Mark (2009): Om hjemblindhed og husets. Tidsskrift for antropologi, nr. 59/60 s.3-16.

Rådet for Socialt Udsatte (2016) Udsat for evidens – en antologi om evidensbølgens indtog på området for socialt udsatte. Vidensbaseret socialt arbejde i forhold til socialt udsatte borgere: Morten Ejrnæs.

SPUK 2014: Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker, SPUKs egen udgivelse

Wentzel Winther, Ida (2006) Hjemlighed – kulturfænomenologiske studier, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 1. udgave, 1. oplag, København

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element