Tænksom torsdag med Preben Brandt: Coronakrisen og hjemløseområdet

Sidste nyt


Stifter af projekt UDENFOR Preben Brandt skriver reflekterende indlæg om hjemløshed på Preben Brandts side på facebook. Den første torsdag i måneden udgiver vi hans indlæg på udenfor.dk, under navnet ’Tænksom torsdag’. Indlæggene er udtryk for Preben Brandts egne holdninger og refleksioner.

Forfatter: Preben Brandt

Covid-19 huserer stadig. Den sundhedsmæssige del af pandemien, med forebyggelse og behandling af alvorlig syge, er stadig en påtrængende del af hverdagen for os alle.

Men det ser ud som at den strategi, de danske sundhedsmyndigheder og Regeringen har lagt, og den indsats, vi hver især har gjort for at følge de råd, der er givet, har virket. Det betyder, at vi, i hvert fald indtil nu, er sluppet relativt godt igennem.

Statsministeren har siden smitten kom til landet gjort klart, at ingen må glemmes. Nogle er mere sårbare for alvorlige helbredsproblemer end andre, hvis de bliver smittet, ligesom nogle tilmed rammes hårdere socialt af sygdommen.

Socialt udsatte og dermed personer, der lever som hjemløse, er blandt disse særlige sårbare grupper, hvor risikoen for alvorlige konsekvenser som følge af smitten er størst. De skulle have særlig opmærksomhed, udmeldte Statsministeren, da hun lukkede Danmark ned.

De fleste der beskæftiger sig med socialt arbejde for mennesker, der er hjemløse, så dengang en katastrofe for sig med hurtig smitte mellem hjemløse på gaden og i herbergerne, og stor sygelighed og dødelighed på grund af et i forvejen svækket helbred hos mange hjemløse med kroniske lidelser.

Sådan er det bare ikke gået. I hvert fald ikke indtil nu siger dem, jeg har talt med og som dagligt arbejder med hjemløse. Stort set ingen findes smittet ved brede screeninger, og få har behov for at blive isoleret på grund af altovervejende lettere symptomer.

Jeg hører også om gode og stærke indsatser i kommunerne, på herbergerne og i gadeplansarbejdet, og om overraskende godt samarbejde mellem Regering, kommuner, regioner og organisationer. Mellem social- og sundhedsvæsenet. Hos medarbejderne. Men også om en høj grad af bevidsthed hos den enkelte hjemløse, eller i hvert fald langt størstedelen af dem, om hvordan de selv kan beskytte sig, så godt som det nu engang er muligt, når man lever mange sammen eller lever isoleret på gaden uden adgang til håndvaske og andre basale faciliteter.

Det er ikke til at vide, hvordan det vil gå i de næste måneder eller ved en eventuelt anden bølge af virusspredning til efteråret. Vi kan kun håbe, at det går lige så godt som indtil nu.

Det er heller ikke til at vide, hvordan vores samfund vil se ud på den anden side. Men noget ved vi, og det er, at der venter en betydelig økonomisk nedtur for verdensøkonomien og for den danske økonomi i kølvandet på pandemien. Det er værd at gøre sig tanker om, hvad det kan komme til at betyde for hjemløsheden, både i Danmark og i resten af verden.

I Danmark har vi kun få fattigdomshjemløse, modsat fx i England, men vil en alvorlig økonomisk krise kunne medføre flere, der bliver hjemløse af økonomiske årsager? Og hvordan vil det give sig til udtryk i en kommende hjemløsetælling? Vil det få konsekvenser for alle mennesker i hjemløshed, eller vil det give forskellige udslag fx hos kvinder, unge og migranter i hjemløshed?  

Jeg håber og tror det ikke. Jeg tror heller ikke, at vi vil se nedskæringer af indsatserne for socialt udsatte og hjemløse, og jeg håber og tror på, at de gode samarbejder mellem sektorer vil fortsætte også efter pandemien.

Den opmærksomhed og de indsatser, der har været i forhold til socialt udsatte og hjemløse, tager jeg som udtryk for, hvor rigtig og hvor vigtig vores velfærdssystem er, og det gælder såvel velfærdsstat som velfærdssamfund og ikke mindst samspillet mellem stat og samfund. Det gælder såvel i forhold til de socialt svageste, men også til den store middelklasse af ansatte og erhvervsdrivende, som staten økonomisk holder hånden under. Det viser også, hvor utåleligt det ultraliberalistiske udsagn om at ’enhver er sin egen lykkes smed’ er. Det er udtryk for en holdning, der altid har kunnet bringe mig op i det røde felt.

Nu vil jeg så ønske, at den velfærdsstat, som har vist sig så inkluderende, vil trodse de generelle økonomiske problemer og holde sig for øje, Covid-19 pandemi eller ej, at mennesker, der er hjemløse, ofte ikke har adgang til herberger af en bygningsmæssig ordentlig og værdig standard.

De findes, de ordentlige herberger rundt omkring i landet, men desværre findes der andre, der enten i størrelse eller standard, eller i værste fald begge dele, ikke gør noget godt for den hjemløse borger, uanset gode og kvalificerede medarbejdere.

Det vil ikke være nogen uoverkommelig opgave at sikre at alle, der er hjemløse, kan få husly under værdige forhold. Både nu og efter corona-epidemien.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element