Tænksom torsdag med Preben Brandt: De unge hjemløse

Sidste nyt

Stifter af projekt UDENFOR Preben Brandt skriver reflekterende indlæg om hjemløshed på Preben Brandts side på facebook. Den første torsdag i måneden udgiver vi hans indlæg på udenfor.dk, under navnet ’Tænksom torsdag’. Indlæggene er udtryk for Preben Brandts egne holdninger og refleksioner.

Forfatter: Preben Brandt

Forleden dag mødtes jeg med en kollega, der er overordnet administrativ medarbejder i en socialforvaltning, for over en kop kaffe at tale om, hvordan det står til med hjemløseindsatsen. Tre gange vendte hun tilbage til unge hjemløse. Det er godt at høre, at det ligger hendes kommune på sinde, og min opfattelse er derudover, at det også gælder for andre kommuner.

Det var også godt for mig, der ikke mere laver praktisk socialt arbejde, at blive mindet om. Det er nemlig ikke de unge hjemløse, der falder mest i øjnene, når man bare som almindelig borger færdes rundt i byen. I hvert fald ser den del af de unge hjemløse, der har mest styr på deres tilværelse som hjemløs, ikke meget anderledes ud i deres påklædning og almindelige adfærd, end andre unge. Og når noget ikke lige ses, risikerer det alt for let at glide ud af ens bevidsthed.

Men hvordan er det egentlig med unge hjemløse? Hvor mange er der, og hvad lever de med af problemer? På en enkelt tælledag er det lige knap 2.000 unge mellem 18 og 29 år, der er hjemløse i hele landet. Det vil svare til mere end 4.000 over et år, er min vurdering. Langt flertallet af dem har været hjemløse under et år, og mere end halvdelen af dem bor hos venner, familie eller opholder sig andre steder end gaden og herberger.

Det skulle i princippet ikke være den store opgave at sikre disse unge en bolig og den støtte, de har behov for. Men det er det, viser det sig, for det er allerede mange år siden antallet af unge hjemløse begyndte at stige.

Der er måske en forklaring at hente i kortlægningen som VIVE udfører hvert andet år. To tredjedele af unge hjemløse har både psykiske lidelser og et blandet forbrug af rusmidler. Og det er kun en meget begrænset del, der ikke har enten det ene eller det andet.

Hvis man ser på de individuelle forhold, som beskrevet ovenfor, er der kun en lille gruppe unge hjemløse, som ikke bærer rundt på tunge problemer, mens en større gruppe har ganske omfattende og formentlig dybtgående problemer med misbrug, psykisk lidelse og sociale problemer i det hele taget.

Mit indtryk er, at det er den lille, relativt velfungerende gruppe, der tiltrækker sig opmærksomheden for forståelse og dermed stærke indsatser, mens den anden gruppe bliver tilbudt mere jævne indsatser i et opsplittet hjælpesystem.

Hvis man derudover ser på, hvordan vi har indrettet vores samfund, det som jeg kalder ’det udstødende samfund’, er det temmelig indlysende, at den lille, ret velfungerende gruppe har alle fordele, for dem forstår vi, har positive følelser over for og de har muligheden for at udvikle sig til nyttige borgere. Den anden gruppe, flertallet af unge hjemløse, møder benspænd. Boligmarkedet åbner ikke sine arme for dem, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet heller ikke. Behandlingssystemerne arbejder ofte ikke sammen og mangler de nødvendige ressourcer og muligheder for at tilbyde den omfattende og samarbejdende hjælp, de unge hjemløse har brug for.

Når et samfund altovervejende helt ind til marven tænker og arbejder ud fra, hvad der er nyttigt, hvad der kan betale sig og hvor, der kan vises effektivitet, er der ikke meget håb for de, der har de tunge og sammensatte problemer. For de, der yder eller gerne vil yde noget andet, hvad enten det er kommuner eller organisationer, gælder det om at stå fast og vise, hvordan man gør det.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element