TAG : formidling
En evaluering af hjælp til de mest udsatte hjemløse borgere
To af projekt UDENFORs projekter er blevet evalueret af VIVE. Evalueringen viser springet fra da projekterne lå på tegnebrættet til, hvordan de kom til at se ud i praksis. Rapporten kan bruges af praktikere såvel som studerende, der ønsker mere viden om projekter med sårbare målgrupper.
projekt UDENFOR i socialstyrelsens arbejdsgruppe om bekæmpelse af hjemløshed
projekt UDENFOR er inviteret med i den arbejdsgruppe om bekæmpelse af hjemløshed, som er nedsat af Socialstyrelsen. Det vil være godt om denne opgave fører til færre hjemløse og til et bedre liv for de, der stadig vil være hjemløse, på gaden og i herberger.
forlaget UDENFOR udgiver to digtsamlinger – kom med til bogreception på Bogforum
forlaget UDENFOR udgiver to bøger med digte, værker og tekster af ni mennesker, der er eller har været ramt af hjemløshed. Bøgerne Fiasko og Dejlig deprimeret udkommer den 10. november, og det bliver fejret med bogreception kl. 16-18 på Bogforum, hvor forlaget har en stand udenfor. Kig forbi og læs mere om udgivelserne her.
Viden der rykker!
Kunne jeres skole eller uddannelsesinstitution også tænke jer at få besøg af projekt UDENFOR? Så kontakt uddannelsesansvarlig Jane Laustsen på jl@udenfor.dk eller 6155 7156 og hør nærmere om muligheder.
Med vores formidling og undervisning i hjemløshed tilstræber vi at give tilhørerne mulighed for at danne deres holdninger til hjemløshed på et nuanceret og velinformeret grundlag.
projekt UDENFOR tager hul på undervisning i kost og ernæring til udsatte
projekt UDENFOR byder i dag velkommen til et hold elever fra Suhrs Højskole. Det er første gang, at projekt UDENFOR tilbyder undervisning i kost og ernæring til udsatte og hjemløse. Et undervisningstilbud, som vi også fremover vil udbyde til interesserede.
Ny rapport fra projekt UDENFOR: To ud af tre hjemløse ved ikke, hvad obligatorisk Digital Post er
To ud af tre hjemløse ved ikke, hvad obligatorisk Digital Post er. Hver anden hjemløs ved ikke, hvad Nem ID er. Hver tredje hjemløs benytter sjældent eller aldrig IT, viser mindre undersøgelse fra projekt UDENFOR
Nye veje styrker relationer i det sociale arbejde
”De hjemløse åbnede sig op og stolede på os som professionelle, fordi de oplevede, at vi accepterede dem på trods af deres abstinenser, angstanfald og reaktioner i pressede situationer,” lyder det fra Justine Kilbey Mitchell, som netop har færdiggjort specialet ” ’At gå nye veje i det sociale arbejde’ ved Pædagogik og Uddannelsesstudier på Roskilde Universitet.
Læring – hvad har det med hjemløshed at gøre?
I projekt UDENFOR lærer vi hele tiden: om de hjemløse og menneskene indeni, om livet på gaden, om svigt og overgreb, om nye værktøjer til indsatsen på gaden og om at hjælpe på den rette måde. Vi lærer for at blive klogere og bedre: som professionelle, som medborgere og som mennesker.