TAG : gadesover
Fortællinger fra gaden : Når hjælpen er knap
I 23 år har projekt UDENFORs medarbejdere gået på gaden og skabt kontakt til mennesker i hjemløshed. Det er mennesker, der har beriget vores arbejde med nye indsigter. Her er historien om ”Torben”, hvis fortælling vi har fået lov at lære at kende og være en del af.
Coronakrisen kan vise vejen til at bekæmpe hjemløshed
Aldrig har vi set så få gadesovere, som vi gør nu. Det er et signal til politikerne om, at en mere ambitiøs plan for nedbringelsen af hjemløshed i Danmark er realistisk - skriver projekt UDENFORs daglige leder Bo Heide-Jochimsen. Læs hans kommentar her.
Coronakrisen: Hvad har det af konsekvenser for gadens folk?
’Gå hjem og bliv inden døre’. Sådan var beskeden, da Mette Frederiksen lukkede Danmark. Men det er ikke alle i vores samfund, der har mulighed for at tage hjem. Her er et kort overblik over nogle af de konsekvenser, vi i projekt UDENFOR ser, at coronakrisen har for hjemløse gadesovere.
Grundloven gælder også for hjemløse
Den igangværende indskrænkning af hjemløses rettigheder tegner omridset af en udvikling, som i værste fald kan føre til, at Grundloven gælder for nogle, men ikke for alle. Hvis det sker, så er vi på vej mod et samfund, hvor sammenhængskraften smuldrer, fordi nogle grupper af borgere oplever, at de bliver ringeagtet, sat udenfor og uretfærdigt behandlet.
Fælles om de hjemløse veteraner
De hjemløse veteraner udgør ca. 1% af alle hjemløse i Danmark. Det er et beskedent antal i omegnen af 60-70 personer, men når vi samtidig ved, at der i Danmark er ca. 32.000 veteraner og at ca. 10% af dem, svarende til 3.200 personer, har eller får omfattende problemer efter hjemsendelsen, så kalder disse tal på en særlig bevågenhed.
Omfanget af hjemløshed vokser i Tyskland og England i en grad, hvor synet af hjemløse bliver så almindeligt, at det lader folk urørt. Der er vi ikke i Danmark. Lad os være glade for det. Men man behøver blot at se på tendenserne i arbejdsmarkedspolitikken og velfærdspolitikken for at få næret bekymringen for, at det kan gå den vej.
2017-hjemløsetællingen og hjemløse der sover på gaden
Nogle hjemløse - heldigvis er der tale om et beskedent antal - sover på gaden. Det var dem, og først og fremmest de af dem, der også har en psykisk lidelse, vi i projekt UDENFOR har beskæftiget os med gennem de sidste godt 20 år – og faktisk også før da. Derfor er det næsten heller ikke til at bære, at der ikke alene stadig er mennesker, der sover på gaden, men at antallet øges.
I nat var 20 socialarbejdere på gaden i København for at tælle hjemløse gadesovere
Hovedparten af Københavns borgere var for længst krøbet under dynen til lyden af et stædigt regnvejr, da 20 socialarbejdere i nat kl. 01.00 bevægede sig ud i byens gader for at danne sig et overblik over gadehjemløshedens ansigt, som det viser sig lige nu. I alt fandt de 121 personer, som af den ene eller anden grund er nødsaget til at sove udenfor.
Uregistrerede hjemløse migranter i København
Kirkens Korshær har udgivet en lille opsamling af organisationens erfaringer med hjemløse udlændinge. Erfaringsopsamlingen viser blandt andet eksempler på, at hjemløse udlændinge bliver udnyttet af danske arbejdsgivere. Du kan læse mere og downloade rapporten her.
På gaden er den eneste happy ending De ukendtes grav
Senere på året udkommer forlaget UDENFOR med en samling digte, som er skrevet af unge hjemløse. Flere af dem er skrevet af Isar. Han blev født på gaden i Rumænien, voksede op på et af de rumænske børnehjem, der ryddede forsiderne herhjemme i 1990’erne, inden han blev adopteret af danske forældre. Nu er han tilbage på gaden, men denne gang er det Københavns gader - og det er herfra han skriver, og det er her projekt UDENFOR møder ham til en snak om hans tekster og om alt det, der former dem.
hjemløse der opholder sig på stationerne har brug for hjælp
Den seneste tid har der været en del debat omkring DSB's brug af private vagtværn til at jage tiggere og hjemløse væk fra stationerne. Allerede i 2015 rettede projekt UDENFOR henvendelse til vagtselskabet G4S og tilbød at fortælle om projekt UDENFORs muligheder for at hjælpe og træde til, når vagtselskabet møder hjemløse på stationerne. Vi hørte aldrig fra G4S. Til gengæld får vi mange henvendelser fra private borgere, der lægger mærke til hjemløse. De henvendelser sætter vi stor pris på, og dem reagerer vi på så hurtigt, vi kan - og det vil vi også gøre, hvis DSB eller vagtselskaberne henvender sig - for de hjemløse har brug for at blive mødt af en medmenneskelig og professionel indsats.
Retten til at lære at mestre tilværelsen
Selv om vi i Danmark er gode til at undersøge og dokumentere konsekvenser af svigt og belastninger i barndommen og selv om vi igen og igen ser historien gentage sig: at den svære barndom øger risikoen for marginalisering i voksenlivet, så fortsætter vi med at individualisere problemerne og gøre den enkelte ansvarlig for sin udsatte position.