TAG : sundhed
NY RAPPORT SÆTTER FOKUS PÅ SUNDHED BLANDT UREGISTREREDE MIGRANTER PÅ GADEN
I denne uge udkom Rådet for Socialt Udsatte med rapporten "Sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter". Rapporten giver et kvalitativt indblik i migranternes sociale og sundhedsmæssige problematikker og peger på barrierer for deres adgang til sundhedsbehandling. Læs mere her.
Seminar i projekt UDENFOR om opsøgende gadeplansarbejde
På et seminar, arrangeret af projekt UDENFOR i samarbejde med den europæiske organisation SMES, satte 40 gadeplansarbejdere fra 10 europæiske lande sig sammen for blive klogere på, hvordan vi kan sikre en bedre tilværelse for mennesker, der lever på gaden med en svær psykisk lidelse.
Unge hjemløse og social ulighed i sundhed
I tirsdags løftede regeringen sløret for sin ambition om at få flere udsatte ind på arbejdsmarkedet - men hvis man mener det alvorligt, så er man nødt til at investere i socialt udsatte og italesætte sociale problemer med samme engagement som beskæftigelse og konkurrenceevne.
En syg forskel – hvad stiller vi op med ansvaret?
En let forklaring kan lyde, at det er års hjemløshed, med usund kost og misbrug, der fører til et dårligt helbred. Det er en let forklaring, ikke kun fordi den er enkel, men også fordi den fjerner ansvaret fra samfundet, og placerer det hos de hjemløse selv. Som så mange andre lette forklaringer er den også forkert.
En syg forskel – hvad stiller vi op med uligheden?
Når vi betegner ulighed i sundhed som en social ulighed, så er det for at fremhæve, at der er tale om en socialt betinget ulighed, som det er muligt at gøre noget ved. Men det kræver, at vi løfter ejerskabet for konsekvenserne af social ulighed i sundhed væk fra sundhedsvæsenet og inddrager alle øvrige politikområder.
Fra Sverige til gaden i København
Unge svenskere med misbrug og/eller psykiske lidelser, der havner på gaden i København er ikke en ny gruppe i det Københavnske hjemløsemiljø; dog er gruppen i denne tid massivt til stede på både gader og natherberg, lyder det fra projekt UDENFOR og samarbejdspartnere
Stor donation tilfører vigtigt vitamintilskud til de hjemløse i Den Mobile Café
Kaj har på eget initiativ lavet en aftale med REMA 1000 om at hente kasseret frugt og grønt, som han kører ud til køkkener i forskellige sociale organisationer. Fremover vil Kaj derfor, ganske gratis, levere råvarer til projekt UDENFOR hver torsdag.
Livet Som Senior donerer menstruationsbind til projekt UDENFOR og de hjemløse kvinder på gaden
Hjemløse kvinder har andre og flere behov end hjemløse mænd. Nogle menstruerer og har behov for menstruationsbeskyttelse.Derfor er projekt UDENFOR meget taknemmelige for, at LivetSomSenior har valgt at støtte projekt UDENFOR med en donation af Tena bind til de hjemløse kvinder i København.
Ernæringsstuderende dyster om bedste måltid til hjemløse på lørdag i Ørstedsparken
Trine Dahl Jensen og Sofie Kongsgaard ønsker at udvikle en række sunde, velsmagende og ernæringsrigtige retter målrettet hjemløse og afholder derfor en konkurrence for deres medstuderende, hvor hjemløse inviteres med som dommere
projekt UDENFOR tager hul på undervisning i kost og ernæring til udsatte
projekt UDENFOR byder i dag velkommen til et hold elever fra Suhrs Højskole. Det er første gang, at projekt UDENFOR tilbyder undervisning i kost og ernæring til udsatte og hjemløse. Et undervisningstilbud, som vi også fremover vil udbyde til interesserede.
Kvinder som udsættes for vold risikerer at blive hjemløse
Hjemløshed er ofte resultat af et samspil mellem flere forskellige faktorer, hvoraf vold blot er én af mange. Vold mangedobler den enkelte kvindes risiko for at havne i hjemløshed, fordi volden typisk sætter en kædereaktion i gang på alle livets områder og herved risikerer at føre til eksklusion og hjemløshed, skriver Jane Laustsen, Uddannelsesmedarbejder i projekt UDENFOR i sin analyse i Politiken d. 14/2 - 2015
Den egentlige kerne i social ulighed i sundhed er måske derfor først og fremmest et resultat af utilsigtede fordomsfulde handlinger mennesker imellem. En problematik, som vi aldrig får helt livtag med, men som, hvis vi skal minimere konsekvenserne, fordrer oplysning, debat og ikke mindst kendskab til vores medmennesker.