Varm minestrone og reformsnak på årets Bazar i Odense

Sidste nyt

Reformer som svar på socialt udsattes behov var temaet på årets Bazar i Odense, hvor projekt UDENFOR vanligt deltog med quiz, vafler og varm minestrone.

Dagen igennem bølgede både små og store debatter, mellem brugere, socialarbejdere og ikke mindst de inviterede politikere. Og ret tidligt på dagen, fik Socialminister, Manu Sareen, da også slået fast, at social- og beskæftigelsespolitik går hånd i hånd og at det er beskæftigelse, der skal løfte socialt udsatte ud af udsathed. Et redskab, der, ifølge projekt UDENFORs erfaringer, langt fra rammer de fleste i den mangfoldige målgruppe af socialt udsatte – eksempelvis hjemløse gadesover – hvis største bekymring er, hvor natten skal tilbringes.

I projekt UDENFOR ved vi, at det vil være urealistisk at forvente, at en stor del af vores målgruppe (gadesoverne) i morgen eller om et år går ud at tager en 25 eller 37timers stilling og bliver integreret på det almindelige arbejdsmarked. Af denne årsag opfordrer vi også til, at man begynder at tænke beskæftigelseanderledes, end man gør i dag.

”Det regulære arbejde, som vi forstår beskæftigelse i dag,er for mange i målgruppen noget som ligger langt væk – og netop derfor er det vigtigt at tænke nyt. Der findes andre meningsskabende fællesskaber end det at deltage i det regulære 9-17 ræs. Udsatte har masser af ressourcer – men det er nødvendigt at åbne for nye veje, så de kan blive bragt i spil,” lyder det fra direktør i projekt UDENFOR, Ninna Hoegh.

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element