Vi må gøre op med automatfortællingerne om kvinders hjemløshed

Sidste nyt

Af gadeplansmedarbejder Tabita Nyberg Hansen

 

Sidste år udkom vores rapport ”Jeg kan godt lide, når jeg kan dufte, at jeg har vasket hænder”, der præsenterer resultaterne af vores forskningsprojekt i kvinders erfaringer med hjemløshed. Vores forskningsrapport udfordrer blandt andet udsagnet “kvinder krakelerer indefra”. Det er ikke fordi fortællingen er usand, og det dokumenteres også i rapporten, at nogle hjemløse kvinder er gode til at skjule deres hjemløsehed ved at opretholde et velsoigneret ydre, mens de samtidig kan leve med komplekse og psykiske problemstillinger, som er svære at se og opdage. Problemet med fortællingen, om at kvinder krakelerer indefra, er at den overser de ressourcer, det kræver at opretholde et velplejet ydre, og på den måde er fortællingen med til at offergøre kvinderne.

Igennem det sidste år er jeg også selv begyndt at øge mit fokus på kvinder på gaden, efter vi i en periode er begyndt at se flere hjemløse kvinder end tidligere. Ud fra min opfattelse har nogle af kvinderne valgt det som en specifik strategi at dække over hjemløsheden ved at opretholde et velplejet ydre, mens det for andre ikke så meget har været et aktivt eller et bevidst valg, som det har været en rutine, de har formået at opretholde. Begge dele kræver en indsats og ressourcer.

Gruppen af hjemløse kvinder, som jeg har været i kontakt med, er mangfoldig, og jeg har også mødt kvinder med begrænset egenomsorg, som både gik i hullet tøj og var usoignerede. Det som kvinderne, jeg har haft kontakt med, har haft tilfælles er, at de primært færdes alene eller slet ingen kontakt har med andre. De bruger ingen eller få (hjemløse)tilbud og den primære årsag til deres hjemløshed er psykiske udfordringer, som har spændt fra at være en psykisk sårbarhed til psykotiske lidelser.

I takt med at vi i projekt UDENFOR har øget vores fokus på hjemløse kvinder, har vi også sagt ja til at være med i et europæisk Erasmus+ projekt ”Women and homelessness”. Projektet forsøger at styrke og forbedre indsatsen overfor hjemløse kvinder gennem erfaringsudveksling mellem praktikere, som deler viden og positive erfaringer med arbejdet blandt kvinder i hjemløshed i Europa.

For et par dage siden mødtes jeg med en af de hjemløse kvinder, jeg arbejder med. Hun er gadehjemløs, opholder sig oftest alene og har erfaring med at være hjemløs i andre lande. Jeg fortalte hende om det europæiske projekt og var interesseret i hendes oplevelser som hjemløs kvinde. Hun fortalte, at hun synes Danmark er det sted, hvor hun er blevet behandlet dårligst, som hjemløs. Hun har oplevet en mere ”gentleman-tilgang” i andre lande – både i hjemløsemiljøet og i mødet med professionelle. Vi snakkede også om Kvindernes internationale kampdag, som hun selv havde fejret som ung. Hun beskrev, at hun i 20’erne var en stolt feminist, som kunne blive provokeret af, at en mand holdt døren for hende, hvor hun i dag ville sætte pris på det. Hendes syn på køn er, at alle er lige, men at vi skal behandles forskelligt. Hun sagde at “kvinder er som porcelæn” og beskrev at kvinder er grundlæggende mere følelsesmæssige og skal behandles anderledes end mænd. Men kønnene er stadig lige meget værd.

I min tid som gadeplansmedarbejder har jeg mødt mange kvinder, der lever i en yderst sårbar situation, og under levevilkår som ville knække de fleste. Stærke kvinder, som klarer sig på trods. Hver dag kæmper vi for at skabe bedre vilkår, så kvinder (og mænd) ikke længere skal klare sig på trods – men fordi.

God kampdag!

    JEG KAN GODT LIDE, NÅR JEG KAN DUFTE, AT JEG HAR VASKET FINGRE

    En eksplorativ undersøgelse af kvinders erfaringer med hjemløshed

    HENT RAPPORTEN HER

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element