Vi skal blive ved med at lære af hinanden

Sidste nyt

projekt UDENFOR har gennem de sidste to år deltaget i SMES-Europa-projektet ’Dignity and Well-being’, et europæisk projekt, der har til formål at udveksle erfaringer, udforske barrierer samt styrke og udvikle nye metoder i opsøgende socialt og socialpsykiatrisk arbejde over for mennesker, der er hjemløse og som har sammensatte sociale og psykiske problemer.

Man kan spørge, at det overhovedet giver mening at deltage i tværeuropæisk samarbejde om hjemløshed. Er der trods alt ikke for store forskelle mellem kulturer, traditioner og sociallovgivning i de europæiske lande trods EU-fællesskabet? Nogle vil vel endda påstå, at vi i de nordiske lande med vores veletablerede velfærdsstat er særligt privilegerede og dermed er dem, der er bedst egnede til at inspirere andre til at gøre, som vi gør, mens vi intet har at hente udefra. Det tør jeg godt slå fast er noget vrøvl!

I projekt UDENFOR har vi 20 års erfaring i at udveksle viden og samarbejde med organisationer rundt omkring i Europa gennem bl.a. organisationen SMES-Europa, og gennem deltagelse i SMES-Europas tværeuropæiske projekter. Vores erfaringer er, at det giver særdels god mening at se og høre hvordan andre arbejder, og både at give viden videre og at modtage ny viden. Det er helt rigtigt, at der er meget, der gøres forskelligt, og der er forhold i andre lande, som vi ikke slås med i Danmark. Men der er sandelig også områder, hvor vi har haltet bagefter. For eksempel var man i England langt tidligere i gang med højt kvalificerede udgående og opsøgende indsatser over for hjemløse, der lever på gaden, end vi var – og de er stadig foran.

’Dignity and Well-being’ projektet blev gennemført i perioden 2015 – 2017 i form af tre seminarer, en rapport og en afsluttende konference. Seminarerne blev afholdt i henholdsvis Warszawa, Athen og København. Rapporten European Exchange and Inter-vision project on Homeless Pathways and Interventions with Homeless and Mentally Ill People blev skrevet på baggrund af det materiale og den viden, der blev samlet på seminarene. Den afsluttende konference blev afholdt i Lissabon d. 16., 17. og 18. marts 2017. Syv europæiske lande, fra nord som syd og øst som vest, deltog i de tre seminarer, yderligere nogle lande deltog i konferencen.

En afvisning er ikke en dårlig start
Rapporten samler erfaringerne fra de tre seminarer, hvor en række anonymiserede ’case-studies’ blev præsenteret i workshops. Rapportens resultater bygger på analysen af de i alt 50 cases fordelt på alle deltagende organisationer og lande. Casene fordeler sig med nogenlunde lige mange mandlige og kvindelige hjemløse, flest i alderen 30 – 60 år og omkring en tredjedel migranter. De hjemløse, som blev beskrevet i casene delte sig mellem de, der i deres ydre levede op til forestillingerne om at leve på gaden: ”klædt i et langt skørt og uldhat gående rundt med poser fulde af tøj og hvad hun ellers behøver for at leve på gaden”, og de, der ikke fik nogen til at tænke på, at det var en hjemløs, der stod for én: ”Pæn og veltilfreds med sit liv som hjemløs, almindeligvis i godt humør og imødekommende”.

Det er naturligvis indsatserne, der er af særlig interesse for undersøgelsen og dermed rapporten. Om det viser analyserne af casene, at der er stort set er enighed om, at de første møder er af afgørende betydning for det videre arbejde – som kræver, at der er god tid til at være til stede og sammen med den hjemløse og en god portion tålmodighed. Som en socialarbejder har skrevet i en case: ”Når jeg besøger ham, virker det som om han ønsker at tale, men han bygger en væg af ord, som det er umuligt at trænge igennem”. Analysen af casene viser, at der, selv for de, der i begyndelsen er massivt afvisende sker en gradvis ændring, ofte umærkeligt og først synligt over et rum tid. Men det betyder ikke, siger analysen videre, at forbedringerne i tilstanden bare kommer af sig selv. Professionelle socialarbejdere, robuste organisationer, såvel frivillige som offentlige, godt samarbejde mellem organisationer med forskellig tilgang, som ”danner et netværk, der er i stand til at gennemføre processer, der ikke kun forholder sig til at løse de akutte problemer”, er nødvendigt.

Mellem menneskelighed og professionalisme
På baggrund af casene ved de tre seminarer, fik vi skabt en øget bevidsthed om valg af metoder i selve arbejdet ude i gaderne, og vi fik en delt erkendelse af, hvordan arbejdet ikke bare kræver professionalisme, men også at man engagerer sig som menneske. Ved rækken af workshops blev der talt meget om de daglige udfordringer; om de følelser der berører én, når man går ud og møder mennesker i en så udsat position; om når man bliver afvist og har mest lyst til at give op; om det svære samarbejde mellem de forskellige sektorer. Og der blev talt om hvordan man igen og igen genkendte hinandens oplevelser fra arbejdet på gaden uanset om man arbejder i Athen, i Barcelona, i Bruxelles, i København eller i en af de andre byer, der deltog i projektet.

 

Den 14. SMES-Europa konferencer blev afholdt i Lissabon fredag d. 17. og lørdag d. 18. marts 2017. Vi var fire, der deltog fra projekt UDENFOR og i alt 150 personer fra 9 forskellige europæiske lande. I løbet af de to konferencedage var det ikke casene som stod i centrum, men de erfaringer og udfordringer, som vi havde lært ved diskussionerne af casene.

Et af hovedtemaerne var den gamle traver om samarbejdet – eller rettere oftest det manglende samarbejde – mellem det sociale og det psykiatriske system. Det er utroligt, at det kan blive ved med at være en udfordring! Der blev også talt meget om det opsøgende arbejde. Det kan selvfølgelig ikke stå alene. Der må være noget, der følger efter. Det var en general holdning i oplæg og under debatten, at det langt de fleste steder ikke var herbergerne, der skulle oprustes, men at den Housing First strategi, som de fleste lande har adopteret, skulle styrkes og fastholdes. Endelig blev behovet for rehabiliterende indsatser kort nævnt.

Foto fra projektbesøg i Lissabon

Behov for inddragelse
Med debatten ved konferencen fik vi påpeget nødvendigheden af at fastholde et krav om social retfærdighed og fælles ansvarlighed over for hjemløse mennesker med en psykisk lidelse, som lever isolerede på gaden. Der er behov for indsatser, der ikke isolerer dem, men inddrager dem i samfundet og samfundslivet.

Man kan godt samlet konkludere, at social- og sundhedsarbejdere, der arbejder med opsøgende gadeplansarbejde, fortsat har behov for at samle erfaring og at lære mere om det opsøgende arbejde. Man kan også konkludere, at der såvel nationalt som fra EU, er behov for at sikre den økonomi, der er nødvendig samt at sikre en lovgivning og en politik på de sociale, de sundhedsmæssige, de boligmæssige og beskæftigelsesmæssige områder, der fremmer integrationen af ikke bare de hjemløse, der lever på gaden, men af alle hjemløse.

Det sidste ord om det opsøgende gadeplansarbejde er ikke sagt med det. I samarbejde mellem SMES-Europa og det portugisiske Centro Hospitalar Psiquiátrico de Lisboa og med flere partnere blandt andet projekt UDENFOR, vil der over de næste tre år fortsætte en udveksling og afsøgning af hvad godt opsøgende socialt og socialpsykiatrisk arbejde er.

Projektet finansieres af EU’s Erasmus+ program.

Preben Brandt
pb@udenfor.dk

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element