Viden der rykker!

I snart 20 år har projekt UDENFOR formidlet viden og facts om hjemløshed.

I udlandet og i stort set alle hjørner af Danmark.

Vi gør det med stor glæde, for hver eneste gang oplever vi, at vore tilhørere får ny viden om hjemløshed og hjemløses levevilkår.

Nogle tilhørere får ikke bare ny viden under vores oplæg, men bliver overraskede eller rørt over det, de hører og ser.

Som da vi sammen med en hjemløs var på besøg i 10. klasse på en efterskole på Fyn d. 14. januar, hvor underviserne efter vores besøg evaluerede temaeftermiddagen sammen med eleverne. Læs her, hvad nogle af eleverne efterfølgende fortalte om deres indtryk fra dagen:

Jeg har fået et nyt syn og indtryk af hjemløse. Det er meget hårdere end man troede og man behøver ikke sidde på gaden for at være hjemløs

Var tidligere overbevist om at næsten alle hjemløse var kommet ufrivilligt på gaden på grund af fattigdom. Jeg ved nu, at der er mange grunde til at blive hjemløs som fx psykisk sygdom og sofasurfing

Jeg har ændret mit syn på hjemløse (fra selvforskyldte og farlige til uheldige og måske ulykkelige)

Det overraskede mig, at man kan ende på gaden af så mange forskellige grunde

Det var meget interessant at få et specielt indblik fra én fra den anden side af samfundet. Om hvordan det var alene på gaden og at klare sig i et barsk og koldt miljø

Jeg blev også meget berørt over at møde en hjemløs

 

Kunne jeres skole eller uddannelsesinstitution også tænke jer at få besøg af projekt UDENFOR? Så kontakt uddannelsesansvarlig Jane Laustsen på jl@udenfor.dk eller 6155 7156 og hør nærmere om muligheder.

 

Med vores formidling og undervisning i hjemløshed tilstræber vi at give tilhørerne mulighed for at danne deres holdninger til hjemløshed på et nuanceret og velinformeret grundlag.

 

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element