Viden om
projekt UDENFOR arbejder hver dag med indsamling af viden om udstødelse og hjemløshed samt debat og formidling af denne viden til offentligheden.
Gennem både trykte og elektroniske medier, egne udgivelser, film, happenings og undervisning, oplæg og foredrag bidrager vi således til samfundsdebatten på de områder, der handler om hjemløshed og udstødelse.
Generelt har vi et mål om, at vores organisation skal være åben og inkluderende.Derfor forsøger vi, så vidt det er muligt, at holde døren åben for alle interesserede lige fra journalister og studerende, der ønsker interviews om hjemløshed og udstødelse, til privatpersoner, organisationer og samarbejdspartnere, der efterspørger et indblik i projekt UDENFOR.
Den første onsdag i hver måned inviterer vi for eksempel til gratis info-møder om vores arbejde, som udefrakommende kan høre om, når de besøger os i vores lokaler på Nørrebro i København. Tilmelding her
ARTIKLER
”De sagde, at alle skulle tage hjem. Hvor er det for mig? Hvor går jeg hen?”
Coronakrisen ramte som et lyn d. 11. marts og lagde gaderne øde. Dog ikke helt øde. For ikke alle kunne tage hjem og lukke døren, som statsministeren bebudede. En af dem var 22-årige "Rasmus", som lever og sover på gaden i København. I anledning af Hjemløsedagen, med temaet 'sammen hver for sig', har vi talt med Rasmus om hans oplevelser med det seneste halve års undtagelsestilstand.