Der er ikke enighed om, hvad det vil sige at være hjemløs. Nogle mener, at det kun er mennesker, der sover på gaden, i kældre, på trappeopgange og lignende steder, der ikke er beregnet til overnatning, der er hjemløse.

Ifølge projekt UDENFOR, er denne forståelse af hjemløshed for snæver. projekt UDENFOR mener derimod, at alle, der ikke har en bolig, de kan være sikre på, dvs. ejer eller har en kontrakt på, må betragtes som hjemløse. Det betyder, at hvis man bor på særlige botilbud som herberger og forsorgsinstitutioner, sidder i fængsel eller er på hospital, uden at have en bolig at komme ud til, må man også opfattes som hjemløs. På samme måde må mange voksne, der flytter rundt mellem venner, bekendte og familie, vurderes som værende hjemløse. Dertil kommer mennesker, der lever i funktionel hjemløshed. Dvs. mennesker, der har en bolig, de sjældent bruger, og som i stedet sover og lever på gaden, forsorgshjem, herberger, natcaféer og hos venner.

Nej, i Danmark findes der ikke en officiel definition på hjemløshed, men i VIVEs hvert andet årlige udgivelser “Hjemløshed i Danmark” indgår der en afgrænsning af, hvem de hjemløse er. Socialstyrelsen har ligeledes en præcisering af, hvornår et menneske regnes som hjemløs her.

Vi mener, at der både er brug for at afgrænse antallet af hjemløse kvantitativt og at forstå, hvad det vil sige at være hjemløs kvalitativt.

Som operationel definition bruger vi i projekt UDENFOR følgende:

En person må anses for at være hjemløs hvis vedkommende de sidste nætter har sovet på gaden, på botilbud for hjemløse, har ophold på sygehus eller i fængsel med snarlig udskrivning og uden en bolig, bor på skift hos venner og bekendte uden egen adresse, er uden egen adresse eller har haft 4 forskellige adresser inden for de sidste 6 måneder.

Som forståelsesdefinition bruger vi:

En person er hjemløs, når vedkommende ikke har en bolig, der kan opfat­tes som stabil, blivende og op­fyldende vedkommendes krav til en rimelig boligstan­dard. Samtidig med, at vedkommen­de ikke magter af benytte sig af samfundets relationer og institu­tioner i aller­bredeste forstand – således familiært netværk­ samt private og offent­lige institutioner af enhver slags, idet årsagen til dette kan være åbenlyse eller mere skjulte forhold hos den enkelte eller i den måde, samfundet indretter sig på.

Dertil kommer funktionelt hjemløse, som har en bolig, men som ikke har mulighed for og overskud til at bruge den og derfor lever i hjemløshed.

Ovenstående definitioner er hentet fra Preben Brandts disputats Yngre hjemløse i København, udgivet i Fadl’s forlag i 1992.

Der kan være mange grunde til, at man bliver hjemløs. Mange siger, at det kan ske for os alle, hvis vi er uheldige nok. På sin vis er det rigtigt, men risikoen er bestemt ikke lige stor for alle.

Hvis en person er vokset op under svære sociale og følelsesmæssige kår, er risikoen for at blive hjemløs senere i tilværelsen betydelig større. Mænd har også større risiko end kvinder. Stofmisbrugere og alkoholmisbrugere uden netværk og uddannelse og mennesker med en psykisk lidelse har også en betydelig større risiko for at ende i hjemløshed. Har man mere end et socialt og helbredsmæssigt problem, er risikoen større end, hvis man kun har et.

I Danmark er vi stadig ikke gode nok til at tage os af de nye danskere med misbrugsmæssige og psykiske problemer, og de udgør derfor en stadig større andel af de hjemløse.

VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd) har hvert andet år siden 2007 udgivet en national kortlægning af omfanget og karakteren af hjemløshed i Danmark på baggrund af en national optælling af hjemløse i uge 6. Den seneste rapport er fra 2019.

Optællingen er lavet på baggrund af indberetninger fra over 1.000 sociale tilbud og lokale myndigheder, som har berøring med hjemløse. Tallene er derfor udtryk for et øjebliksbillede af hjemløsheden i netop uge 6, hvor indberetningerne har fundet sted og ikke hvor mange, som har oplevet at være hjemløse i løbet af året. Det tal vurderes ifølge VIVE til at være væsentligt højere.

Ifølge indberetningerne var 6.431 mennesker berørt af hjemløshed i uge 6 i 2019. 

Der har altid været hjemløse og forbløffende nok, er der også mennesker, der i et rigt velfærdssamfund glider så langt væk fra eller bliver stødt så eftertrykkeligt ud af det almindelige samfundsliv, at de er nødt til at leve som hjemløse. Det kunne se ud som om, at især de socialt set svageste eller mest stigmatiserede til enhver tid har en højere risiko for at ende i hjemløsheden.

Efter at det i mange år var ældre alkoholiserede mænd, der var mest udsat for hjemløshed, har det gennem de sidste 20 år først været sindslidende og derefter stofmisbrugere, der har udgjort en væsentlig del af de hjemløse – såvel i Danmark som i andre europæiske lande samt i USA. I de større byer i Danmark og også i andre lande, er der i dag endvidere flere og flere mennesker med anden etnisk baggrund på herbergerne.

Gennem de sidste 20 år er gennemsnitsalderen på de hjemløse også faldet, og intet tyder på, at hjemløshed bliver udryddet inden for den nære fremtid.

Ja, langt de fleste, især yngre hjemløse har et eller flere sociale, misbrugsmæssige eller psykiske problemer.

Hjemløse kan hjælpes på mange forskellige måder og i projekt UDENFOR, mener vi, at man hjælper de hjemløse ved først og fremmest at vise forståelse og respekt for dem og den sårbare situation, de er i. projekt UDENFOR hjælper endvidere de hjemløse ved at give dem støtte, kontakt, omsorg og ved at dække basale behov som mad, tøj og ved at hjælpe dem med kontakten til offentlige myndigheder dér, hvor det er nødvendigt.

Kommunerne er lovgivningsmæssigt forpligtet til at hjælpe hjemløse med botilbud. I VEJ nr 95 af 05/12/2006, vejledning om botilbud m.v. til voksne, vejledning nr. 4 i serviceloven står der således;

§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Med andre ord er det offentlige forpligtet til at give tag over hovedet til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

De sociale myndigheder har pligt til at yde hjælp til hjemløse via blandt andet botilbud.

De fleste af boformerne er i dag knyttet til kommunerne, mens enkelte hører ind under regionerne. Det er dog under alle omstændigheder den kommunale sagsbehandler, der har ansvaret (myndighedsansvaret, som det hedder) for at hjælpe den hjemløse, og denne hjælp skal tilrettelægges i samarbejde med den hjemløse selv.

OBS: For hjemløse uden dansk cpr-nr gælder der helt andre regler. Læs mere herom under punkt 20.

De hjemløse har samme rettigheder som alle andre – også til at blive indlagt og benytte sig af samtlige offentlige tilbud. Akut indlæggelse kan finde sted dér, hvor de opholder sig, men de kan efterfølgende blive overført til et sygehus i den region, hvor de sidst har været tilmeldt.

Selv om hjemløse har ret til at benytte sig af samfundets institutioner på lige fod med alle andre, oplever de tit, at de ikke får den rette hjælp eller slet ikke får hjælpen, men tværtimod risikerer at blive udstødt. projekt UDENFOR har mange eksempler herpå.

Langt de fleste hjemløse modtager enten pension eller kontanthjælp, mens enkelte har en indtægtsgivende beskæftigelse. Nogle få hjemløse modtager intet, og de er så at sige gledet helt ud af systemet, har ingen kontakt med myndighederne, har intet sygesikringsbevis m.v. De er nødsaget til udelukkende at overleve ved det, de kan få i suppekøkkener og lignende steder, hvor maden er gratis eller det, de kan finde at spise i skraldespandene.

projekt UDENFOR har kendskab til en del af de hjemløse, som lever på denne måde, og som året rundt sover på gaden.

Ja. Hjemløse med et dansk statsborgerskab, har de samme rettigheder, som alle andre danske statsborgere. Imidlertid har det ikke altid været sådan, da hjemløse først fik stemmeret i 1961. Først i 1961 blev begrænsningerne, der fulgte med tildeling af fattighjælp, ophævet. Indtil da blev hjælpen givet med forskellige begrænsninger i den enkeltes borgerlige rettigheder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle hjemløse er danske statsborgere, og når man ikke er det, er det heller ikke muligt at stemme og dermed påvirke den politiske situation i det land, man ”bor” i.

Ligesom man har international børnehjælpsdag, AIDS-dag og kvindedag, har man også en international fattigdomsdag. Det er i Danmark blevet til Hjemløsedagen, der bliver afholdt hvert år den 17. oktober i København, som regel på Rådhuspladsen. Organisationerne bag hjemløsedagen er forskellige NGOer, der arbejder med hjemløse.

Hjemløsedagen bruges til at gøre opmærksom på hjemløsheden med taler og underholdning. Der bliver opsat telte, og der uddeles kaffe, kage, mad og brochurer for at gøre opmærksom på det arbejde, de respektive projekter udfører, hver dag sommer som vinter. Desuden bliver årets hjemløsepris uddelt. projekt UDENFOR modtog prisen i 2004.

Begge er typer af botilbud til hjemløse efter servicelovens §110

Både herberger og forsorgshjem er boformer, hvor den hjemløse kan opholde sig midlertidigt. De forskellige navne på boformerne handler i virkeligheden om boformernes tilblivelseshistorie og peger derfor ikke på en egentlig forskel mellem et herberg og et forsorgshjem. Forskellen består i betegnelserne, hvor begrebet herberg er en ældre betegnelse end begrebet forsorgshjem.

Nej, det er de ikke, men ofte er der et sammenfald.

Ifølge VIVEs seneste tælling er der 519 hjemløse migranter uden fast ophold i Danmark. Dette tal er IKKE talt med i det overordnede hjemløsetal på 6.431, da tallene for hjemløse migranter uden fast eller legalt ophold er usikre. Præcist og sikkert, hvor mange hjemløse og socialt udsatte udlændinge der er i Danmark, ved man ikke.

VIVE har siden 2007 forsøgt at tælle, hvor mange hjemløse der er i Danmark. Optællingerne er lavet ved, at VIVE har spurgt de forskellige myndigheder og sociale tilbud, hvor mange hjemløse de kender til. Men mange hjemløse udlændinge er ikke i kontakt med sociale tilbud i Danmark, bl.a. fordi udlændinge ikke har ret til at benytte offentligt finansierede sociale tilbud – herunder herberg og varmestuer. Hvorom denne tilgang giver et sammenligningsgrundlag de forskellige år imellem, medfører den, at det kun er de hjemløse som er kendt af, eller har været i kontakt med de sociale tilbud og myndigheder, som indgår i undersøgelsen. Blandt de hjemløse migranter kan der være særlige problemstillinger forbundet ved en sådan tilgang og derfor være tale om mere usikre tal blandt denne gruppe.

Derfor er kun den del af de hjemløse udlændinge, som er i kontakt med myndighederne eller et socialt tilbud (ofte et privat socialt tilbud), talt med i VIVEs tælling. I kortlægningen fra 2019 er 519 personer registreret som hjemløs og ’uden fast eller legalt ophold i Danmark’. Dette tal er dog forbundet med en stor usikkerhed, fordi hjemløse migranter ofte ikke er i kontakt med eksisterende offentlige sociale tilbud, da de ganske enkelt ikke har ret til at benytte sig af dem og at mange derfor ikke fremgår af tællingen.

Der er også en anden grund til, at vi ikke ved præcist, hvor mange hjemløse udlændinge der er i Danmark. Mange af dem er borgere fra andre EU-lande og indenfor EU bliver det ikke registreret, når borgerne rejser over grænserne mellem landene. Derfor kender vi kun antallet af EU-borgere, som har registreret sig hos myndighederne i Danmark. De hjemløse EU-borgere har ofte ikke registreret sig, da det kræver, at de er i arbejde eller selvforsørgende.

Kapitel 11 i VIVEs seneste optælling giver en kortlægning af etniske minoriteter blandt hjemløse i Danmark, og kapitel 12 giver kortlægning over hjemløse migranter uden fast ophold. Du kan læse VIVEs hjemløsetælling “Hjemløshed i Danmark 2019” . Du kan også læse vores artikel og udlægning af tallene her.

Mange hjemløse udlændinge i Danmark kommer fra et andet EU-land. I EU er der fri bevægelighed for arbejdskraften og derfor kan EU-borgere frit rejse ind i andre EU-lande og søge efter arbejde. Mange mennesker fra især de østeuropæiske lande (typisk Polen, Rumænien og Bulgarien) har valgt at rejse til Danmark for at søge arbejde, da der i deres hjemlande er stor arbejdsløshed og meget lave lønninger. De har somme tider også været i andre nordiske eller vesteuropæiske lande, hvor de har søgt eller allerede haft arbejde.

Nogle hjemløse udlændinge kommer fra andre lande i EU, herunder lande i Sydeuropa eller Norden. Vi ser også af og til migranter fra Vestafrika på gaden. Næsten alle de hjemløse udlændinge vi ser, er mænd – kun ganske få (oftest romaer) kommer som familie.

Gennem vores kendskab til og erfaringer med gruppen, er det vores indtryk, at langt de fleste af de hjemløse udlændinge, vi møder på gaden, har et ønske om at finde arbejde. De har ofte haft opsparede penge med og håbet på at finde arbejde, inden pengene blev brugt op. Nogle gange lykkes det for dem at finde arbejde; ofte indenfor byggebranchen, hotelbranchen, avisudbringning, lagerarbejde eller andre lavtlønnede sektorer. Her får de ofte en meget lav løn, som ikke er på niveau med de danske lønninger.

Det er også vores indtryk, at langt de fleste udenlandske hjemløse ønsker at arbejde lovligt, men det er svært for dem at finde hvidt arbejde. Mange får ikke en kontrakt på deres arbejde, som ellers giver adgang til registrering, CPR-nummer og ret til kontanthjælp i Danmark, hvis de senere bliver uforskyldt arbejdsløse. Andre gange bliver de snydt af arbejdsgiverne og får ikke udbetalt den aftalte løn.

De hjemløse udlændinge, som kommer fra andre EU-lande, opholder sig som udgangspunkt lovligt i Danmark. Alle EU-borgere kan lovligt indrejse og opholde sig tre måneder i andre EU-lande. Hvis de søger arbejde, kan de være i Danmark i seks måneder, uden at der er krav om registrering (Udlændingeloven, § 2, stk. 1)

De, som finder lovligt arbejde indenfor de første seks måneder, kan henvende sig til Statsforvaltningen med deres kontrakt eller en arbejdsgivererklæring og få udstedt et opholdskort. Opholdskortet er et bevis på de rettigheder, de som EU-borgere allerede har. På baggrund af opholdskortet kan EU-borgere få udstedt et CPR-nummer og sygesikringsbevis, såfremt de har en adresse. I sagens natur har de fleste hjemløse ikke en adresse. Hvor danske hjemløse i sådanne tilfælde kan blive registreret i kommunen på en såkaldt vejkode, kan EU-borgere – som ikke tidligere har haft fast bopæl i kommunen – ikke benytte sig af denne mulighed. De hjemløse EU-borgere, som får arbejde og dermed registrering, vil dog ofte også få råd til at leje en bolig.

De hjemløse EU-borgere, som ikke finder arbejde indenfor de første 6 måneder af deres ophold, kan ikke registrere sig. De har dermed ikke ’opholdsgrundlag’. Uregistrerede EU-borgere skal som udgangspunkt være selvforsørgende og må ifølge EUs opholdsdirektiv ikke blive en ”urimelig byrde for værtmedlemsstatens sociale system” (EUs opholdsdirektiv 2004/38/EF, artikel 14, stk. 1). Samtidig fremgår det, at EU-borgere ikke automatisk må sendes ud af et land, selvom de benytter det sociale system, dvs. at de ikke er selvforsørgende. EU-borgere må alene udsendes af et andet EU-land af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed og ikke på baggrund af økonomiske betragtninger (EU’s opholdsdirektiv, Artikel 27).

De hjemløse udlændinge, som kommer fra lande udenfor EU er meget forskellige. Nogle har ikke lovligt ophold i Danmark– måske har de aldrig haft det, eller deres opholdstilladelse er udløbet. Andre har midlertidig eller permanent opholdstilladelse i Danmark eller i et andet EU-land.

Hjemløse udlændinge kan kun få hjælp fra det offentlige i Danmark, hvis de er registrerede eller har opholdstilladelse. EU-borgere skal være selvforsørgende i den periode på maks. seks måneder, hvor de må være her uden at være registrerede. De må ikke benytte offentligt finansierede herberger og varmestuer. De kan alene få akut lægehjælp og hjælp til hjemsendelse (Lov om aktiv socialpolitik § 12A).

Mange af de hjemløse udlændinge i Danmark lever derfor af ustabile småjob eller samler flasker. Desuden får de hjælp af private organisationer, som ikke er finansierede af offentlige midler. Her kan de få mad, tøj og enkelte steder er der mulighed for overnatning – i København primært hos Kirkens Korshær og i et midlertidigt nødherberg, som er åbent til formålet tre måneder om året.

Uden fast indtægt af nogen art, eller fast bopæl/overnatning, kan det være rigtig svært at søge og finde arbejde. Især for de, som må sove på gaden, kan det være meget svært at træffe langsigtede beslutninger. For mange handler det om at skaffe penge til at komme igennem dagen – der er ikke plads til at overveje og overskue fremtiden. Det er vores indtryk, at nogle hjemløse udlændinge udvikler et misbrug, ofte et alkoholmisbrug, under deres ophold i Danmark. Andre har – eller udvikler – psykiske lidelser, mens de bor på gaden.

For mange af de hjemløse udlændinge er det ikke nogen løsning at rejse hjem. Mulighederne for at få hjælp eller komme i job er ofte endnu dårligere i hjemlandet. Mange holder fast i drømmen om at skabe sig et liv i Danmark og tjene penge, som de evt. kan sende hjem til familien. Det kan være svært at give slip på sådan en drøm og vende tomhændet hjem til de, som regnede med at få tilsendt penge.