Zoneforbud: Hjemløse migranter uden fast ophold er ligeså mange og hjemløse som før

Sidste nyt

VIVEs nationale kortlægning af hjemløshed 2019 viser, at der i dag findes 519 uregistrerede hjemløse migranter i Danmark. I 2015 var det tal blot 125. Den markante stigning fik den tidligere regering til i 2017 at fremsætte et lovforslag om udvidet lejr- og zoneforbud. De nyeste tal fra VIVE indikerer dog, at lovgivningen hverken har mindsket antallet af hjemløse migranter uden fast ophold eller antallet af hjemløse generelt, der sover på gaden. Det er der flere årsager til.

Barskere vilkår mindsker ikke antallet af hjemløse migranter

Hjemløse migranter uden fast ophold er svært sårbare. De har ikke ret til kommunale- og statslige sociale tilbud og ydelser, og langt de fleste hjemløse migranter sover af den grund på gaden. Det gælder for hele 205 af dem. At leve og sove på gaden er en enorm udsat tilværelse, og for migranter uden fast ophold, der ikke har samme adgang og ret til hjælp, kan den være endnu vanskeligere. Hertil skal medregnes, at der i Danmark forsøges at lave lovgivning, der specifikt skal ramme og kriminalisere gruppen af udenlandske hjemløse, der tager ophold på gaden – det famøse lejr- og zoneforbud, der blev vedtaget med den foregående regering.

Gruppen af hjemløse migranter uden fast ophold adskiller sig væsentligt fra andre grupper af hjemløse i Danmark. Det gør de både fordi andelen, der sover på gaden, er så stor, og fordi årsagen til hjemløsheden bunder i økonomiske vanskeligheder fremfor psykiske problemer eller misbrug. Økonomiske vanskeligheder som årsag til hjemløsheden gælder for hele 53 pct. af de hjemløse migranter uden fast ophold. Kun 8 pct. svarer psykisk sygdom, 4 pct. stofmisbrug og 6 pct. alkoholmisbrug.

Når så mange hjemløse migranter uden fast ophold angiver økonomiske vanskeligheder som årsag, er det højst sandsynligt fordi det også indbefatter den økonomiske og sociale situation i migrantens hjemland, der fik personen til Danmark til at starte med.

projekt UDENFORs erfaring er, at mange af de hjemløse migranter kommer til Danmark for at få et arbejde med rimelig løn, der kan sikre bedre livsmuligheder. Vi møder mennesker på gaden, der har haft arbejde i Danmark, men som de har mistet. Det har ført til social og økonomisk deroute, hvor opholdsgrundlaget forsvinder, og hvor der ingen adgang er til sociale og økonomiske ydelser. Det har i sidste ende ført til et liv på gaden.

Der er med andre ord tale om et ’push’ væk fra hjemlandet, primært for at finde arbejde og bedre livsmuligheder andre steder i Europa, og ikke et ’pull’ til Danmark som velfærdssamfund. Det betyder også, at man ikke kan stoppe migration til Danmark og undgå hjemløse migranter på gaden gennem straf og barskere vilkår.

Det viser VIVEs optælling sort på hvidt. Gruppen af gadesovere er nemlig steget – og det gælder både blandt danske hjemløse og blandt hjemløse migranter uden fast ophold. Det betyder, at de forskellige grupper af gadesovere har det til fælles, på tværs af årsager til hjemløshed og opholdsstatus, at de alle befinder sig i en hjemløsesituation, der kalder på en anden indsats end straf.

Lovgivningen om udvidet zone- og lejrforbud har dermed hverken afhjulpet hjemløseproblematikker eller mindsket antallet af gadesovere, ifølge tallene i VIVEs rapport. Den har derimod usynliggjort hjemløshed ved i sin konsekvens at skubbe hjemløse længere ud i byen til mindre synlige steder. Det indikerer tal fra Rigspolitiet.

Færre lejre men flere gadesovere

Tal fra Rigspolitiet viser, at der er blevet færre og færre anmeldelser af de såkaldte ’utryghedsskabende lejre’ i København. I 2017, da lovgivningen trådte i kraft, blev der i alt rejst 244 sigtelser i København. I 2018 røg tallet ned på 183 og i år, til og med maj, var tallet 32[1].

I projekt UDENFOR oplever vi også, at færre og færre hjemløse sover sammen, af frygt for at blive sigtet af politiet, og derfor fremstår mindre synlige i bybilledet. Så selvom antallet af gadesovere fortsat er stigende, både blandt hjemløse migranter uden fast ophold og hjemløse generelt i Danmark, så har lovgivningen sørget for, at vi almene borgere ikke længere skal konfronteres med netop det faktum.

Hjemløse migranter uden fast ophold i Danmark har i VIVEs kortlægning et kapitel for sig, som det sidste i rapporten. Tallene medregnes ikke i den samlede statistik. Det skyldes at migranter uden fast ophold ikke har et CPR-nummer, hvilket gør kontrollen for dobbelttællinger vanskeligere. Dog har der for hovedparten af de optalte migranter været oplysninger om initialer og fødselsdato tilgængelig, der har gjort det muligt for VIVE alligevel at føre nogen kontrol for dobbeltgængere i tallene. De er derfor solide nok til, at man bør tage dem til efterretning.

Det betyder, at det reelle hjemløsetal er højere, end hvad den overordnede statistisk i første omgang vidner om. Hvis migranter uden fast ophold blev regnet med i det overordnede hjemløsetal i Danmark, ville tallet lyde på 6.950 hjemløse i stedet for 6.432, og antallet af gadesovere ville lyde på 937 i stedet for 732.

Hjemløse migranter uden fast ophold, er ikke mindre hjemløse, fordi de ikke har noget CPR-nummer. Skal man derfor tage tallene alvorligt, hvad vi i projekt UDENFOR opfordrer på det stærkeste, må den nuværende regering erkende, at man ingen vejne kommer, når man forsøger at løse en social og økonomisk problemstilling gennem kriminalisering, bøder og usynliggørelse.

Tværtimod skubbes en i forvejen udsat gruppe rundt fra sted til sted, fra kommune til kommune og måske i sidste ende fra land til land.

Opfordring

Vil vi i Danmark reelt mindske antallet af hjemløse migranter, må vi tage højde for årsagerne til hjemløsheden, ligesom vi bør gøre det ved alle andre grupper af hjemløse i Danmark. Det er blandt andet af den grund, at netop hjemløsheden blandt unge i VIVEs kortlægning er faldet så markant. Det bør vi tage ved lære af og benytte samme skærpede opmærksomhed for de særlige forhold, der gælder for andre hjemløsegrupper på tværs af opholdsstatus, nationalitet og alder.

Den primære årsag til hjemløsheden blandt migranter uden fast ophold er økonomiske og sociale vanskeligheder i personens hjemland såvel som i Danmark, kombineret med manglende ret og adgang til hjælp. Et sted at starte er derfor at fjerne barriere for basal hjælp.

projekt UDENFORs forslag til fremtidige foranstaltninger er derfor blandt andre: Adgang til billige overnatningsmuligheder, til eksisterende hjemløsetilbud, til basal hjælp, sikring af ’den gode hjemrejse’ og en opsøgende gadeplansindsats. Foranstaltninger på et EU-niveau bør være minimumsrettigheder for hjemløse migranter og en opfyldelse af Verdensmål 1, ”Afskaf fattigdom” – i Europa såvel som i udviklingslande. 

Det eneste lovgivningen reelt gør i dag, er at skabe yderligere stigmatisering og marginalisering af en gruppe, der i forvejen lever på kanten af samfundet. Den moralske panik, der centrerer sig om udlændinge uden fast ophold, forværres med lovforslag, der går på kriminalisering. Lovgivningen kan ende med at blive en selvopfyldende profeti, ved at skubbe udsatte mennesker længere og længere væk fra fællesskaber.

At tage udgangspunkt i årsagen til hjemløshed, uanset opholdsstatus, bør altid være første skridt I ethvert lovforslag om hjemløshed.


Fakta: Hjemløse migranter uden fast ophold[2]

  • Ifølge VIVEs kortlægning findes der 519 hjemløse migranter uden fast ophold i Danmark. Disse tal medregnes ikke i det samlede antal hjemløse i Danmark.
  • 471 af dem opholder sig i København.
  • 205 er optalt som gadesovere.
  • 90% er mænd og 10% er kvinder.
  • 76% er fra øvrige EU-lande og 13% er fra Afrika.
  • 53% er hjemløse pga. økonomiske vanskeligheder. Kun 8% svarer psykisk sygdom, 4% stofmisbrug og 6% alkoholmisbrug som begrundelse for hjemløsheden.

Fakta: Lejrreglerne[3]

  • 1. april 2017 fik politiet af Justitsministeriet udvidede beføjelser til at bruge en ny paragraf til at slå ned på lejre af hjemløse i det offentlige rum. Bødestraffen fastsattes til 1.000 kr.
  • Året efter vedtog Folketinget en lov, der gør det muligt for politiet at udstede et zoneforbud på 400-800 meter oven i bødestraffen – den hjemløse, der er blevet grebet i at bo i en ulovlig lejr, må ikke opholde sig inden for forbudszonen.
  • Senere samme år blev mulighederne for at udstede zoneforbud udvidet. Hjemløse kan nu bortvises i en hel kommune, hvor vedkommende har været en del af en utryghedsskabende lejr.
  • I 2019 fik Danmark ny Regering, der i et forståelsespapir indgået med støttepartier har lovet at præcisere lovgivningen om ’Utryghedsskabende lejre’, efter at danske hjemløse er blevet ramt af lovgivningen.

[1] https://politiken.dk/indland/art7268145/Forbud-mod-at-bo-i-utryghedsskabende-lejre-rammer-kun-f%C3%A5-hjeml%C3%B8se

[2] VIVE: ”Hjemløshed i Danmark 2019”. Rapporten kan downloades her.

[3] politiken.dk/indland/art7268145/Forbud-mod-at-bo-i-utryghedsskabende-lejre-rammer-kun-f%C3%A5-hjeml%C3%B8se

Relaterede nyheder

  • Anything in here will be replaced on browsers that support the canvas element