Viden om
For studerende
I Projekt Udenfor har vi en lang tradition for at dele viden og samarbejde med studerende og forskere, der undersøger hjemløshed og social udstødelse fra forskellige vinkler, og som kan bidrage med nye spørgsmål og viden til området.
Spørgsmål, interview og samarbejder
Her på hjemmesiden har vi samlet information om udvalgte emner relateret til hjemløshed. Du kan finde dem her, eller i drop-down menuen, under ‘Viden om…’.
Så vidt muligt prioriterer vi at indgå dialog med alle studerende, der ønsker at vide mere om hjemløshed, gadesovere eller Projekt Udenfors arbejde. Ønsker du et interview med en gadeplans- eller vidensmedarbejder eller har du brug for sparring i forbindelse med et projekt, kan du kontakte formidlingsansvarlig Kirsten på ksa@udenfor.dk.
Hvis du i forbindelse med et større studie- eller forskningsprojekt ser potentiale i et samarbejde med os, kan du kontakt videnschef Anne-Sofie på asm@udenfor.dk
Kan I sætte mig i kontakt med en hjemløs borger?
Vi får mange henvendelser fra studerende, som ønsker at komme i kontakt med hjemløse borgere eller at følge vores gadeplansmedarbejdere i deres arbejde på gaden. Af etiske årsager, arbejdsmæssige hensyn og af respekt for de mennesker, vi arbejder med, formidler vi ikke kontakt mellem studerende og mennesker i hjemløshed, ligesom vi heller ikke tilbyder, at interesserede kan komme med os i arbejdet på gaden.
I stedet opfordrer vi studerende til at gå ud på egen hånd, observere gaden og – med respekt og ærlighed – tage kontakt til dem, de ønsker at tale med og inddrage i deres projekter.
Vil du holde dig opdateret på vores events, nyheder og nyeste udgivelser? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.