Viden om…

Kriminalisering af hjemløshed

IMG_5958bw-web

Det er ikke ulovligt at være hjemløs i Danmark. Alligevel har vi siden 2017 set en de facto kriminalisering af hjemløse og andre udsatte borgeres adfærd. Det har ført til en alvorlig forringelse af levevilkårene for mennesker, der lever på gaden.

Med vedtagelsen af regler om zone- og lejrforbud i 2017 har politiet i dag mulighed for at give en bødestraf på 1.000 kroner og et zoneforbud fra en hel kommune, hvis en person har opholdt sig i en såkaldt ’utryghedsskabende lejr’. Samme år medførte en ændring i straffeloven, at tiggeri i det offentlige rum som udgangspunkt straffes med 14 dages fængsel.

Begge lovgivninger straffer mennesker i hjemløshed og fattigdom i Danmark.

“Du må ikke larme eller genere dine omgivelser. Eller på anden vis skabe utryghed. Hvis I sover flere sammen, kan det i sig selv skabe utryghed.”
Fra infografik udgivet af politiet.
PU-tegning-liggeunderlag-2-660x498

Kort om zone- og lejrforbuddet
I 2017 fik dansk politi udvidede beføjelser til at slå ned på ’utryghedsskabende lejre’ i det offentlige rum. Bødestraffen fastsattes til 1.000 kr. Året efter vedtog Folketinget en lov, der gjorde det muligt for politiet at udstede et zoneforbud i en hel kommune oven i bødestraffen – den hjemløse må ikke opholde sig i kommunen i tre måneder. Overtrædes forbuddet, kan det medføre fængselsstraf.

Kort om tiggerloven
Med loven om utryghedsskabende tiggeri i 2017 blev det eksisterende krav om forudgående advarsel fra politiet som en betingelse for straf afskaffet i de tilfælde, hvor den pågældende person har tigget i gågader, ved stationer, ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler. Straffen for tiggeri på de nævnte steder blev skærpet med 14 dages ubetinget fængsel.

“Jeg føler, at man bliver lukket ude af samfundet, at der ikke er nogen hjælp at hente nogen steder. Man passer ikke ind nogen steder, fordi man bliver set ned på hele tiden. Det giver en angst. Man ved ikke, hvor man skal gå hen til sidst (…)”.
Citat fra rapporten “Jeg kan godt lide, at jeg kan dufte, at jeg har vasket fingre”
Politi

Overlevelsesstrategier er nu lovstridige

Siden indførslen af zone- og lejrforbuddet har gadeplansmedarbejdere i projekt UDENFOR set en bekymrende adfærdsændring hos hjemløse gadesovere. Frygten for at få en bøde og et zoneforbud har nemlig betydning for, hvor og hvordan de lægger sig til at sove om natten. Og det svækker deres overlevelsesstrategier på gaden.

Ifølge lovgivningen kan der i sig selv være tale om en ’utryghedsskabende lejr’, hvis hjemløse borgere sover flere sammen. Vi har siden vedtagelsen observeret, at hjemløse gadesovere i højere grad end tidligere sover alene. Vi ser også, at flere tilbringer natten på skjulte og afsides steder i byen.

Gadesovere er i større risiko for at blive overfaldet, hvis de sover alene eller i skjul. Bliver de nedkølet, syge eller ramt af ensomhed, er hjælpen også langt væk. Derfor er det en god overlevelsesstrategi at sove flere sammen og i befærdede områder. Det har vi af samme grund tidligere anbefalet de mennesker, vi arbejder med. Den strategi kan nu vurderes som lovstridig.

Når hjemløse gadesovere gemmer sig om natten, bliver det desværre også mere vanskeligt for projekt UDENFORs gadeplansmedarbejdere at finde dem og yde den hjælp, der er nødvendig.

Kriminalisering i kombination med Dark Design i det offentlige rum skubber gadesovere ud af syne i byen. Det er med til at usynliggøre hjemløshed og ekstrem fattigdom i Danmark.

 

Projekt Udenfor

Levekårene på gaden er alvorligt forringet

I projekt UDENFOR kender vi gadesovere, der efter indførelsen af zone- og lejrforbuddet helt undgår at lægge sig til at sove om natten. I stedet vandrer de hvileløst rundt i byen – nogle falder til sidst i søvn af ren udmattelse siddende eller stående i forvredne stillinger. Den korte og afbrudte søvn betyder, at mange gadesovere får det dårligere og bliver vanskeligere at hjælpe.

Den daværende regering lagde ikke skjul på, at man med lovgivningen ønskede at sætte ind mod udenlandske tilrejsende. Statsminister Mette Frederiksen har ligeledes udtalt, at lovgivningen ikke er sat i værk for at ramme danske hjemløse.

Udenlandske hjemløse borgere kæmper med mange af de samme problematikker som danske borgere i hjemløshed. Flere har haft en svær barndom med misrøgt, overgreb og brudte relationer. Flere har et ødelæggende ellers livsfarligt brug af stoffer og/eller alkohol. Flere kæmper med fysiske såvel som psykiske lidelser. Udenlandske hjemløse har begrænsede muligheder for at få hjælp af myndigheder og sociale tilbud i Danmark. Det stiller dem i en særligt sårbar situation.

I 2020 indgik regeringen en aftale om præcisering af reglerne for ’utryghedsskabende lejre’. Af præciseringen fremgår det, at der kun skal sættes ind mod de lejre, som politiet vurderer har ’permanent karakter’ og som er egnet til at skabe utryghed. Det foreslås i præciseringen, at politiet blandt andet ser på tykkelsen af madrasser, og om ejendele er pakket ned i poser, når de skal vurdere, om lejren har en permanent karakter.
Fra enighedspapiret om “Utryghedsskabende lejre”.
_Q9A0546

Hvad gør projekt UDENFOR?

I projekt UDENFOR har vi siden indførslen af reglerne om zone- og lejrforbud advokeret for afskaffelsen af disse med den begrundelse, at vi som samfund ikke kan straffe borgere ud af udsathed. Ingen bliver hverken mindre hjemløse eller fattige af at få en bøde på 1.000 kroner og et zoneforbud eller 14 dages fængselsstraf for derefter at ende på gaden igen. Snarere er det lovgivning, der er med til at fastholde det enkelte menneske i en udsat position langt fra samfundets øvrige fællesskaber.

projekt UDENFOR indgår i et samarbejde med Københavns Kommune og andre aktører på hjemløseområdet om et ”Transitprogram”. Transitprogrammet er målrettet udenlandske hjemløse borgere, som udover hjemløshed har alvorlige sociale problemer. Læs mere om transitprogrammet her.

 

Når hjemløse gadesovere gemmer sig om natten, bliver det også sværere for projekt UDENFORs gadeplansmedarbejdere at finde dem og yde den hjælp, der er nødvendig.
Om vores arbejde

Vil du vide mere?

På ft.dk kan du læse loven om zone- og lejrforbud og loven om utryghedsskabende tiggeri. Du kan også læse enighedspapiret om præciseringen af reglerne om utryghedsskabende lejre på justitsministeriets hjemmeside.

Lovgivningen rammer i særdeleshed hjemløse udenlandske borgere. Ud af de 231 zoneforbud, der blev meddelt i perioden fra den 1. april 2017 til og med den 31. december 2020, blev 6 zoneforbud meddelt til danske statsborgere, 192 zoneforbud til EU-borgere og 33 zoneforbud til tredjelands statsborgere. Du kan læse mere i Justitsministeriets opgørelse her.