Hjemløse migranter

Ringe vilkår for hjemløse migranter

Hjemløse migranter modtager næsten ingen støtte fra det danske velfærdssystem og lever en tilværelse under vanskelige og uværdige forhold på gaden i Danmark.

Skiftende socialministre har fastholdt, at ingen mennesker uanset opholdsgrundlag skal være tvunget til at lægge sig til at sove udenfor i årets koldeste måneder. Samtidig har de fastholdt en stram kurs over for hjemløse migranter. Den politiske løsning har været indførelse af projektpuljer, hvor organisationer har kunne søge midler til etablering og drift af nødherberger om vinteren, mens der samtidig er blevet introduceret tiltag, der har ført til forringelser af hjemløse migranters generelle vilkår. Dette er særligt tydeligt på følgende områder:

• Overnatning: Mens private tilbud kan tilbyde akut hjælp uanset opholdsgrundlag, er adgang til social støtte efter Serviceloven betinget af lovligt ophold i Danmark. Det betyder, at medarbejdere på herberger, natcafeer og nødtilbud som udgangspunkt skal afvise hjemløse migranter uden lovligt ophold.  I praksis er det ofte socialarbejdere og frivillige på tilbuddene, der må foretage den vanskelige vurdering af migranternes opholdsgrundlag. I praksis er der en stor del af de hjemløse migranter, der hver nat lægger sig til at sove udenfor – siddende på en bænk, liggende på den kolde, fugtige jord bag en busk eller rullet sammen under et vattæppe i en mørk krog i byen. Andre overnatter på natcafeer, når der er plads og de får lov.

• Sundhed: Personer uden fast bopæl (folkeregisteradresse) herunder uregistrerede migranter og turister har ifølge Sundhedsloven kun adgang til akut sundhedshjælp i hospitalsregi. Den manglende adgang til kontrolbesøg hos lægen samt længerevarende og ikke-akut behandling for hjemløse migranter i Danmark betyder, at en stor del går rundt med ikke-diagnosticerede eller ubehandlede sygdomme, som gentagende gange kan udvikle sig til en akut og behandlingskrævende situation. En ny rapport, som beskriver sundhedstilstanden blandt hjemløse, uregistrerede migranter, vidner om et bredt og alvorligt sygdomsbillede med bl.a. luftvejs- og sårinfektioner, kroniske sygdomme, svære psykiske lidelser og afhængigheds-problematikker (Ravnbøl og Barbu 2020).

• Straf: Siden 2017 er gadehjemløshed blevet de facto kriminaliseret med vedtagelsen af regler om zone- og lejrforbud. Det fremgår direkte af lovforslagene, at tiltagende er rettet mod udenlandske tilrejsende. Disse forbud giver politiet mulighed for at give en bødestraf på 1.000 kroner og et zoneforbud fra en hel kommune, hvis en person har opholdt sig i en såkaldt ’utryghedsskabende lejr’. I 2017 medførte en ændring i straffeloven endvidere, at tiggeri i det offentlige rum som udgangspunkt straffes med 14 dages fængsel. Tiltagene mod lejre og tiggeri straffer mennesker, der forsøger at overleve hjemløshed og fattigdom i Danmark, og det har resulteret i utryghed, dårligere helbred og en bekymrende adfærdsændring blandt hjemløse borgere med både dansk og udenlandsk baggrund. Frygten for myndighederne er en kilde til søvnløshed, angst og panikanfald og har resulteret i, at flere i højere grad end tidligere sover alene og på skjulte og afsides steder i byen.

De begrænsede muligheder for overnatning og sundhedspleje samt kriminaliseringen af gadehjemløshed forværrer migranternes fysiske og mentale helbred og bidrager til at fastholde dem i hjemløshed. Derudover stiller situationen personale i sociale tilbud, sundhedsvæsenet og politiet i urimelige situationer, hvor det er op til deres individuelle moral og vurdering at afgøre, hvorvidt et menneske i nød kan få hjælp.

Samtidig ser vi altså, at de stadigt mere ulidelige forhold i Danmark ikke afholder hjemløse migranter fra at rejse hertil.

Stabilisering og den rette hjælp er vejen frem

En dansk rapport fra 2011 om østeuropæiske hjemløse i København har bemærket, at en del i denne målgruppe blot havde brug for relativt lidt hjælp til at navigere det danske system, eksempelvis jobsøgning og oplysninger om boligmarkedet, til at komme på fode igen og ud af hjemløshed (Christensen & Kubickova 2011). Dette perspektiv på udsatte EU-borgere, der er endt på gaden, fremsættes også i udenlandske rapporter, som bl.a. fremhæver betydningen af hjælp til registrering i værtslande. Det indikerer, at en gruppe af de EU-migranter, som er endt på gaden, potentielt kan hjælpes til at komme ud af hjemløshed gennem kompetent rådgivning i kombination med praktisk hjælp (Petch, Perry & Lukes 2015; Striano 2020).

Projekt Udenfors egne erfaringer med hjemløse migranter peger netop på, at en stabilisering af migranternes situation i form af en sikring af et trygt sted at sove og andre basale behov, praktisk hjælp samt social støtte kan være vejen ud af den udsatte tilværelse for selv de mennesker, hvis situation allerede bærer præg af det barske og slidsomme liv på gaden (Projekt Udenfor 2021).

Ny europæisk platform til bekæmpelse af hjemløshed

På en ministerkonference i Lissabon d. 21. juni 2021 underskrev EU-institutioner, europæiske regeringer (herunder den danske) sociale partnere og civilsamfundsinstitutioner en erklæring, der forpligter parterne på at arbejde frem mod at stoppe hjemløshed i Europa inden 2030.  Med den nye europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed vil man forsøge at skabe fælles forståelse, forpligtelser og løsninger på problemet med hjemløshed på tværs af Europa. Den danske officielle tilslutning til platformen præsenterer en mulighed for at vi begynder at se de hjemløse EU-migranter i Danmark, som en fælles europæisk problematik, som vi hverken bør eller kan lukke øjnene for. Læs mere om platformen her.

Vil du holde dig opdateret på vores events, nyheder og nyeste udgivelser? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.