Danmarkskortet – Fjendtlig arkitektur i byens rum
Skrå varmeriste. Armstøtter på bænke. Gitre under trapper. Automatisk lys og høj musik i tunneler, parkeringskældre eller på togstationer.
Det er alt sammen eksempler på fjendtlig arkitektur – også kendt som Dark Design, Defensive Design og fjendtligt design – som ekskluderer mennesker i hjemløshed fra byens rum ved at forhindre dem i at tage hvile og ophold eller overnatte bestemte steder. Det forringer allerede dårlige vilkår, og kan have alvorlige konsekvenser for deres fysiske og psykiske helbred.
For majoritetsbefolkningen, der har et sted at kalde hjem, går fjendtlig arkitektur ofte ubemærket hen, fordi vi ikke mærker konsekvenserne på egen krop.
Det vil vi gerne ændre med ”Danmarkskortet”, som tilbyder et visuelt overblik over fjendtlig arkitektur i Danmark.
Men vi kan ikke gøre det alene.
Vi har brug for din hjælp
Har du studset over, hvorfor der bliver spillet høj musik i tunnellen ved din lokale station? Eller er en af byens bænke pludseligt monteret med armstøtter midt på? Måske du har lagt mærke til skæve varmeriste eller riste monteret med metalgitre i din by?
Tag et billede eller optag lyden og send det til ksa@udenfor.dk med en kort beskrivelse af, hvor og hvornår du har fundet det.
Billedet eller lyden, du sender, bruger vi til at opdatere Danmarkskortet, som du ser herunder. På den måde hjælper du os med at kortlægge, synliggøre og sætte fokus på den fjendtlige arkitektur, der skubber mennesker i hjemløshed væk fra vores byrum.
Har du zoomet ind på kortet? Prøv engang. Bemærker du et mønster?
Oftest finder vi fjendtlig arkitektur i de byer, hvor der er registreret flest mennesker i gadehjemløshed. Fx opholder tæt på halvdelen af alle registrerede gadesovere sig i Region Hovedstaden. Det område i København, hvor vi har set flest eksempler på fjendtlig arkitektur, er i Indre by. Det er også her, vi i vores opsøgende arbejde finder flest, der lever på gaden. Du kan se Danmarkskortet i fuldt format, ved at trykke på firkanten i højre hjørne af kortet.
Hvornår kalder vi det ’fjendtlig arkitektur’?
Der findes ikke én, klar og afgrænset definition af, hvornår noget er fjendtlig arkitektur, og der bruges flere forskellige begreber til at beskrive fænomenet. I Projekt Udenfor har vi valgt at bruge begrebet fjendtlig arkitektur til at beskrive den brede vifte af byrumsinventar, der i sin konsekvens risikerer at forringe personer i gadehjemløsheds vilkår, og ekskluderer dem fra at bruge byrummet.
Det vil sige, at vi fokuserer på konsekvensen af designet, snarere end intentionen bag, når vi ser noget som fjendtlig arkitektur. Fjendtlig arkitektur kan både være lyd, lys og materialer, der sættes op steder, der før har været eller kunne være potentielle hvilesteder for byens hjemløse borgere.
De eksempler, du sender, skal være placeret i det offentlige rum, og altså steder, som alle har adgang til. Det kan være gågader, arealer foran supermarkeder, stationer, legepladser, parker, tunneller, offentlige parkeringskældre, strande etc. Det betyder også, at en bænk med et armlæn i en åben gård, tilhørende en privat andelsforening, ikke kan inkluderes på kortet. Er du i tvivl, er du meget velkommen til at skrive til os på ksa@udenfor.dk og spørge.
Du kan se eksempler på det, vi kalder fjendtlig arkitektur øverst på siden ved at bruge pilene til højre og venstre for billedet af bænken med armstøtter midt på. Du kan også høre lyden af fjendtlig arkitektur ved at trykke på playknappen herunder:
Marchmusik i parkeringskælder, København 2021, Carlsberg byen
Operamusik på Østerport st., København 2021, Østerbro
Danmarkskortet ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside, så fx studerende, journalister, lokale beslutningstagere og aktører, der har indflydelse på indretningen af det offentlige rum, kan blive oplyst, lade sig inspirere og måske endda bidrage til at mindske og fjerne eksempler på dansk fjendtlig arkitektur.
Vil du holde dig opdateret på vores events, nyheder og nyeste udgivelser? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.