Viden om

Hjemløse kvinder

AS5

Kvinders hjemløshed er i dag et veldokumenteret signifikant, socialt problem. Et stadig voksende internationalt datagrundlag peger på, at kvinders veje ind i og gennem hjemløshed kan adskille sig fra mænds, og at det derfor er nødvendigt at anlægge et kønsperspektiv, hvis vi skal se og forstå kvinders hjemløshed bedre. Det nyere fokus på kvinder, køn og hjemløshed betyder, at der stadig er uudforskede dimensioner af kvinders hjemløshedssituation – ikke mindst i Danmark.

 

’Skjult’ hjemløshed

Ifølge de seneste tal fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgør kvinder 23 procent, dvs. knap en fjerdedel, af den samlede hjemløsebefolkning i Danmark i 2019. Det er et tal, som skal læses i kontekst; VIVEs kortlægning af hjemløshed registrerer nemlig endnu ikke andre kønsidentiteter end ’mand’ og ’kvinde’, og den medregner ikke personer, der bor på krisecentre på grund af vold i familien som værende hjemløse. Sidstnævnte forhold er selvom international forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem vold i hjemmet og kvinders hjemløshed.

┬À MathiasHoeg_Madeleine
Illustration: Mathias Hoeg. Fra bogen “Beretninger fra projekt UDENFOR”

Køn – en vigtig variabel

Forskningen i kvinders hjemløshed i Danmark og i udlandet har skabt opmærksomhed på en række tematikker, som er vigtige for at forstå kvindernes situation, og som vi må forholde os til, hvis vi skal kunne hjælpe dem bedre. Disse inkluderer udfordringer forbundet med at have menstruation og varetage personlig hygiejne; strategier for at komme igennem natten på gaden; moderskab og (mangel på) samvær med børn; utryghed og frygten for overgreb; uværdige vilkår på hjemløseinstitutioner og problematisk kønsstereotypificering blandt fagfolk.

De samme eller lignende tematikker kan angiveligt gøre sig gældende og have betydning for mænd i hjemløshed, men det styrker blot behovet for at undersøge dem. Køn – ikke mindst kvinders erfaringer – udgør et vigtigt perspektiv på hjemløshed i det hele taget.

“Nu ville jeg da snart ønske, at jeg havde mit eget. At mine venner havde. At alle havde et sted, til at komme på rette spor igen. Med livet der gik i vasken. Nå ja, var det nu også min egen skyld? … Vasken. Sådan en har jeg ikke engang.”
Fra digtsamlingen FIASKO
PU-tegning-skab-bruser-2-660x880
PU-tegning-skab-bruser-1-660x880

Kvinder er underrepræsenterede blandt gadesovere (17%), på herbergerne (24%) og i natcafeerne (27%). Det mandsdominerede miljø i hjemløsetilbuddene betyder, at nogle kvinder helst undgår disse steder. Overrepræsentationen af mænd kan samtidig have indflydelse på institutionernes tilrettelæggelse og kultur. Derfor risikerer institutionerne at overse kvinders behov, som således fortsat vil fravælge tilbuddet. Rådet for Socialt Udsatte konkluderede på den baggrund i 2016, at der bør være mere fokus på kønsspecifikke tilbud i arbejdet med udsatte kvinder. Kvindespecifikke hjemløsetilbud er vigtige, da de dels kan skærme målgruppen og dels kan skærpe opmærksomheden på særlige støttebehov blandt kvinder i hjemløshed.

Nødvendigheden af at synliggøre kvinder i hjemløshed hænger også sammen med, at kvinder kan befinde sig i mere skjulte former for hjemløshed. Særligt studier fra udlandet peger på, at kvinder i højere grad end mænd søger ’uformelle’ løsninger på hjemløshed ved at sofa-surfe og bo midlertidigt hos venner, familie eller bekendte. I disse situationer har de godt nok et tag over hovedet, men ingen juridiske rettigheder og desuden begrænset privatliv og kontrol over det sted, hvor de opholder sig.

Udover at kvinder er særligt gode til at trække på deres netværk, er de ofte også, hjemløsheden til trods, i stand til at opretholde et velsoigneret ydre og en fremtoning, som slører omstændighederne for deres situation. For nogle er det ikke at blive lagt mærke til en bevidst strategi, for at beskytte sig mod verbal og fysisk chikane og overgreb.

IMG_5653bw-web

Hvad gør projekt UDENFOR?

I projekt UDENFOR har vi over en årrække gjort tiltag for at skærpe opmærksomheden på hjemløse kvinder i vores opsøgende og udgående gadeplansarbejde. Mænd udgør en majoritet i vores målgruppe, og det er derfor vigtigt, at vi er særligt opmærksomme på kvinderne på gaden. Derfor har vi udpeget en gadeplansmedarbejder til at have fokus på kvinder og køn i det daglige arbejde. Gadeplansmedarbejderen koordinerer desuden ’Kvindenetværket’, der er et netværk af praktikere i København, der arbejder med kvinder i hjemløshed og som sigter mod at styrke indsatsen for hjemløse kvinder gennem diskussioner, vidensdeling og faglig sparring.

 

 

Personer med hjemløshedserfaring er i væsentlig større risiko end andre for at blive udsat for vold. Modsat den almene befolkning er risikoen størst, hvis den hjemløse person er kvinde.
The Lancet Public Health. Vol. 5.
PU-tegning-liggeunderlag-1-660x498

Vil du vide mere?

Forskning i kvinders hjemløshed i en dansk kontekst er stadig begrænset. Er du på udkig efter forskning på området, opfordrer vi derfor til også at se mod den udenlandske litteratur.

I Danmark udgav VIVE i 2018 rapporten “Hjemløshed blandt kvinder i Danmark”, som baserer sig på interview med hjemløse kvinder og fagfolk på sociale tilbud på hjemløseområdet.

Tidligere samme år udgav projekt UDENFOR en rapport om kvinders erfaringer med hjemløshed på baggrund af et litteraturstudie og en kvalitativ undersøgelse. Du kan finde og læse rapporten ”Jeg kan godt lide, når jeg kan dufte, at jeg har vasket fingre” her.