Viden om…
Housing First
Ny dansk hjemløsestrategi
D. 1. oktober 2023 trådte hjemløsereformen i kraft. Den baserer sig på den aftale, som regeringen indgik i november 2021 sammen med Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og KristenDemokraterne om ’Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed’.
Aftalen har som mål at reducere antallet af mennesker i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed, og den har varslet grundlæggende ændringer i den danske hjemløseindsats – herunder at implementere Housing First-tilgangen i Danmark. Centrale nedslag i aftalen inkluderer tilvejebringelse af betalbare boliger, omlægning af den statslige refusionsordning, og en ny bostøtteparagraf i Serviceloven, som skal understøtte brug af Housing First-tilgangens specialiserede bostøttemetoder.
I Projekt Udenfor hilser vi reformeringen af hjemløseområdet med en national udbredelse af Housing First velkommen. Men vi undrer og ærgrer os over, at lovændringen i oktober 2023 først og fremmest sikrer personer, der har ophold på herberger en HF-indsats. Vi ser frem til at følge implementeringen tæt, og vi vil arbejde for, at også mennesker i gadehjemløshed, såvel som personer i andre hjemløshedssituationer, får gavn af omlægningen.
Læs mere om Housing First herunder ↓
Hvad er Housing First?
Housing First-tilgangen blev udviklet af dr. Sam Tsemberis i 1990ernes USA til at hjælpe mennesker med psykiske lidelser, som levede i gadehjemløshed og bevægede sig ind og ud af de psykiatriske hospitaler. Senere blev mennesker med langvarige ophold på herberger og personer i risiko for hjemløshed også målgruppe for Housing First-indsatser. Udviklingen af Housing First skete på baggrund af en stigning i hjemløsheden det forgange årti og et hastigt voksende system af herberger med ringe standarder i det amerikanske samfund (Tsemberis 2010).
Housing First blev designet som et alternativ til den dengang udbredte ’Treatment First’-tilgang (Behandling først) i Nordamerika. Med tilgangen måtte borgere i hjemløshed udvise ’boligparathed’ ved eksempelvis at gennemføre rusmiddel-behandlingsforløb, være afholdende, gennemføre psykiatrisk behandling og bo-træne før, de blev tilbudt en bolig.
Én version af Treatment First-tilgangen er Trappetrinsmodellen. Her må borgere bevæge sig op ad en ’boligtrappe’, hvor de starter med at bo på akutte og midlertidige tilbud, og derfra kan flytte videre i udslusningsboliger, hvor der ofte vil være krav om behandling og afholdenhed.
Udformningen af Housing First-tilgangen gør op med ideen om, at man skal kvalificere sig – eller gøre sig fortjent – til en bolig. Med Housing First-tilgangen anses den usikkerhed, en hjemløshedssituation skaber for den enkelte, som en barriere for at kunne deltage i et behandlingsforløb eller forbedre den psykiske tilstand. Derfor stabiliseres boligsituationen tidligt i indsatsen.
Housing First-tilgangen er baseret på otte kerneprincipper, og det første er, at en bolig er en menneskeret. Derfor tilbydes borgeren en bolig som noget af det første, og får derfra den fornødne støtte så længe, der er behov. I praksis betyder det korte (hvis nogen) ophold på akutte og midlertidige tilbud som herberger.
Den sociale støtte gives i den oprindelige model gennem den tværfaglige indsats Assertive Community Treatment (ACT) i kombination med Intensive Case Management (ICM) for at sikre, at personen får en helhedsorienteret hjælp til komplekse problemstillinger. Det kan fx være støtte til at bo i eget hjem, behandling for evt. psykisk og fysisk sygdom og afhængighed (Feantsa 2016).
De otte kerneprincipper i Housing First:
- En bolig er en menneskeret
- Borgerens valg og selvbestemmelse
- Adskillelse af bolig og støttetilbud
- Recovery-orientering
- Skadesreduktion
- Aktiv involvering uden tvang
- Borgerfokuseret planlægning
- Fleksibel støtte, der er tilgængelig, så længe borgeren har behov
(FEANTSAs Housing First-håndbog, dansk udgave.)
Housing First i Danmark
Vi har i Danmark talt meget om Housing First på hjemløshedsområdet i løbet af det sidste årti. Og med god grund. Der er nemlig stærk evidens for, at tilgangen virker. Forskning og erfaringer fra ind- og udland viser, at Housing First lykkedes med at hjælpe ca. 80% af dem, der får den tilbudt, ud af hjemløshed.
Blandt vores nordiske naboer i Finland, der er internationalt kendt for en bred og succesfuld implementering af Housing First, er hjemløsheden generelt faldet siden 2013, mens man har set et fald i langtidshjemløshed siden 2008 (ARA 2021).
Den voksende evidens for Housing First-tilgangen i internationale sammenhænge resulterede i, at den blev forsøgt implementeret i Danmark med Hjemløsestrategien 2009-2013. Indsatserne under strategien viste sig at være effektive til at hjælpe borgere ud af hjemløshed, men bl.a. manglende boliger og manglende opmærksomhed på forebyggelse af hjemløshed medvirkede til, at det ikke lykkedes at indfri de opstillede målsætninger. Hjemløsheden steg fortsat (Rambøll & SFI 2013).
Odense Kommune var en af de deltagende kommuner i Hjemløsestrategien. Her valgte man efterfølgende at fortsætte indsatsen på egen hånd. Og med succes; et nyere studie af indsatsens resultater viser, at 80% af borgerne i Odense Kommune fortsat har en bolig tre år efter de fik den tilbudt (Benjaminsen og Nandrup 2020).
På nationalt plan er Housing First-tilgangen dog kun blevet anvendt i begrænset omfang. En analyse af den danske Housing First indsats i kommunerne fra Socialstyrelsen viser, at kun 8% af hjemløse borgere er blevet den tilbudt i perioden fra 2019 – 2020. Dertil kommer, at den sociale støtte i nogle tilfælde har været mindre intensiv og fleksibel end den, som tilgangen oprindeligt foreskriver. Det har også vist sig at være et problem for kommunerne i Danmark at skaffe nok permanente boliger med et passende huslejeniveau. Endelig kræver tilgangen et godt samarbejde på tværs af sektorer og forvaltningsområder, f.eks. social-, bolig-, beskæftigeles- og sundhedsområdet. Det har tilsammen sat forhindringer op i implementeringen af Housing First i hele Danmark.
I november 2021 blev et aftalepapir med en plan for bekæmpelse af hjemløsehed offentliggjort. Regeringen og aftalepartierne (Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og KristenDemokraterne) vil med aftalen ’Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed’ iværksætte grundlæggende ændringer i den danske hjemløseindsats fra 2022 – herunder implementere Housing First-tilgangen i Danmark.
Et vigtigt skridt i indsatsen mod hjemløshed
Som led i aftalen blev et lovforslag forhandlet endeligt på plads i Folketinget i maj 2023 og trådte siden i kraft d. 1. oktober samme år. Med lovændringen blev den danske omlægning af hjemløseindsatsen en realitet. Et nøglepunkt i lovændringen er introduktionen af en ny bostøtteparagraf i serviceloven, paragraf 85a, som skal sikre, at personer i hjemløshed tilbydes en bolig og får den rette bostøtte med henblik på fastholdelse baseret på en af de tre specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgangen – CTI, ICM og ACT.
Lovændringen har også medført en ny refusionsordning. Tidligere fik kommunerne statsrefunderet 50% af deres udgifter til et ophold på en boform efter §110 – fx et herberg eller forsorgshjem – i en ubegrænset periode. Fra den 1. oktober 2023 ophører statsrefusionen til opholdet efter 120 dage. Derefter refunderer staten i stedet 50% af udgifterne til de specialiserede bostøttemetoder under Housing First.
Det betyder, at kommunen inden de 120 dage er ophørt skal have iværksat en Housing First-indsats med den nye bostøtteparagraf for fortsat at modtage refusion fra staten. Når loven er fuldt implementeret fra 2026, frafalder refusionen for ophold på et herberg efter 90 dage. På den måde vil den nye indsats skabe et økonomisk incitament for kommunerne til at hjælpe personer, der bor på herberger videre ud i bolig hurtigere, end hvad der er tilfældet i dag.
Får vi alle personer i hjemløshed med?
Det er fornuftigt, at hjemløsereformen understøtter en indsats, som ikke parkerer personer i hjemløshed på et botilbud, men er orienteret mod at hjælpe dem helt ud af hjemløshed. Men refusionen gælder desværre kun de borgere, der først har været indskrevet på et herberg efter Servicelovens §110, til trods for, at halvdelen af alle mennesker i hjemløshed ifølge VIVEs kortlægning lever udenfor de midlertidige botilbud. Tre nærliggende bekymringer i er derfor:
- at kommunerne i mindre grad vil tilbyde Housing First til personer uden for herberger, fx gadesovere og sofasurfere
- at kommunerne vil finde det mere presserende at gennemføre sagsbehandlingen på borgere på herberg, da refusionen til opholdet ophører efter 120 dage, og
- at der vil blive lavet flere henvisninger til (unødvendige) herbergsophold, fordi de udløser statsrefusion i boligindsatsen.
Selvom reformering af hjemløseområdet i teorien giver landets kommuner mulighed for at tilbyde en Housing First-baseret indsats til alle borgere i hjemløshed, er det sandsynligt, at indsatsen efterlader gadesoverne med status quo. I Projekt Udenfor holder vi derfor løbende øje med, om mennesker i gadehjemløshed, der i forvejen står uden for samfundets hjælpesystem, bliver svigtet i den nye hjemløseindsats.
Vil du vide mere?
”Housing First-håndbog: Europa” er en dansk oversættelse af den europæiske version af samme navn. Den er udarbejdet af den engelske professor Nicholas Pleace og FEANTSA for Housing First Europe Hub. Seniorforsker hos VIVE Lars Benjaminsen har skrevet indledningen til den danske udgave af håndbogen. Håndbogen præsenterer tilgangen, dens historie og udbredelse fra USA til Europa, ligesom den gennemgår den danske hjemløsestrategi og Housing First i dansk kontekst. Du kan få adgang til håndbogen her.
Lars Benjaminsen har i samarbejde med Rambøll skrevet rapporten ”Udbredelsen af Housing First – Muligheder og barrierer i implementeringen af Housing First på hjemløshedsområdet i Danmark”. Rapporten er en evaluering af implementeringen af Housing First i de danske kommuner. Du kan tilgå rapporten her.
Vil du læse mere om erfaringerne fra Housing First-indsatsen i Odense, finder du VIVEs undersøgelse af resultaterne i rapporten Housing First i Odense fra 2020.
Housing First Europe Hubs hjemmeside er designet til at forklare, hvad Housing First er, og hvordan tilgangen fungerer i en række europæiske sammenhænge.
Tænketanken Kraka udgav i 2020 rapporten ”Sådan stopper vi hjemløshed”. Inspireret af Finland, foreslår Kraka sammen med Hjem til Alle alliancen en massiv, national Housing First indsats.
Housing First har vist sig velegnet til mennesker i hjemløshed med mange og komplekse problemer. Tilgangen blev første gang udviklet til mennesker med en psykiatrisk diagnose og med omfattende støttebehov. I Projekt Udenfor har vi også erfaring med, at det virker at hjælpe svært sårbare gadesovere direkte indenfor fra gaden. Det kan du læse mere om i indlægget her.
Vil du holde dig opdateret på vores events, nyheder og nyeste udgivelser? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.