Viden om

LGBT+ personer i hjemløshed

LGBT, vidensside - 1

International forskning fra Canada, USA og England indikerer, at LGBT+ personer er stærkt overrepræsenterede i hjemløsestatistikkerne, omend datagrundlaget herfor ofte er begrænset (FRA 2020, Choi et. al. 2015, Gaetz et. al. 2016). Fx vurderer organisationen Albert Kennedy Trust, der støtter LGBTQ+ unge i alderen 16-25 år i Storbritannien, som er i risiko for eller lever i hjemløshed, at op til 24% af Storbritanniens unge hjemløse er LGBTQ+ personer (AKT 2015).

Der findes ingen lignende danske undersøgelser om antallet af LGBT+ personer i hjemløshed, men en omfattende spørgeskemaundersøgelse fra European Union Agency for Fundamental Rights viser, at 15% af 2.244 adspurgte LGBT+ personer i Danmark har oplevet forskellige former for boligvanskeligheder, hvoraf 13% angiver, at de har boet midlertidigt hos venner og familie (FRA 2020).

Danske undersøgelser peger desuden på, at der kan være store sociale problemer forbundet med at være en del af en seksuel og/eller kønsminoritet i Danmark. Det kan fx være frygt for udstødelse fra familien og andre sociale netværk, et større forbrug af alkohol og hash, diskrimination, større risiko for at blive udsat for vold og større forekomst af selvmordstanker og -forsøg (Als 2020, CASA 2009, Johansen et. al. 2015, menneskeret.dk 2022). Disse er alle sociale problemer, der også kan kædes sammen med hjemløshed og risikoen for hjemløshed (Ahlmark et. al. 2018, Benjaminsen 2015, Nilson et. al. 2020VIVE 2022).

”Størstedelen af mit liv hjemme hos mine forældre var rigtig hårdt. Det var på tide at komme væk derfra.”
Fra rapporten “Fremmedgjort”
LGBT viden (2)
LGBT viden

DOBBELT UDSAT

Den internationale forskning, såvel som Projekt Udenfors erfaringer fra gadeplansindsatsen, vidner om, at LGBT+ personer i hjemløshed kan møde systemiske forhindringer på deres vej igennem og ud af hjemløshed, bl.a. fordi sociale- og sundhedstilbud ofte ikke forstår eller er gearet til at imødekomme de problematikker, målgruppen oplever i mødet med det omgivende samfund og i hjemløsetilbuddene. Fx kan fagpersoner i sociale tilbuds manglende opmærksomhed på den utryghed og frygt for diskrimination, LGBT+ personer kan opleve i forbindelse med at opsøge og være i det pågældende tilbud, føre til yderligere eksklusion og skubbe målgruppen længere væk fra hjælpen (Abramovich & Shelton 2017).

På baggrund af erfaringerne fra gadeplansindsatsen, den manglende viden i dansk kontekst og de internationale undersøgelser, der viser, at LGBT+ personer i hjemløshed oplever særlige udfordringer, udførte Projekt Udenfor fra 2021-2022 et pilotprojekt med henblik på at få flere erfaringer med og mere viden om målgruppen. En gadeplansmedarbejder og en vidensmedarbejder lavede hhv. opsøgende, socialfagligt arbejde på gaden med hjemløse borgere, der bryder med normer for køn og seksualitet, og indsamlede viden om de særlige problemstillinger og udstødende faktorer, gruppen oplever.

“Jeg var sindssygt bange hele tiden. Bange for mænd. Bange for de sociale tilbud (…) Jeg vidste, at det var farligt generelt at være i verden som én, der ikke var hetero, og én hvis køn folk ikke rigtig kunne finde ud af.”
Fra rapporten “Fremmedgjort”
31D4A75E-333A-46ED-A159-BBDD6F55E7B8
DBBD27C7-8EC2-4EFF-B455-35824544339E

Fremmedgjort: Rapport om lgbt+ personers erfaringer med hjemløshed

Vidensdelen af projektet mundede ud i rapporten ”Fremmedgjort – en kvalitativ undersøgelse af LGBT+ personers erfaringer med hjemløshed”. Undersøgelsen er baseret på semistrukturerede interviews med syv LGBT+ personer, der var eller havde været i en hjemløshedssituation, interviews med fire fagpersoner fra hjemløsetilbud, en litteraturgennemgang af international og national forskning og feltnotater fra 22 uformelle besøg og samtaler med institutioner og medarbejdere på hjemløseområdet.

Den samlede analyse viste:

  • At størstedelen af informanterne havde oplevet udstødelse i familien og det omgivende samfund, og at det havde alvorlige konsekvenser for deres selvbillede og psykiske helbred. Både før hjemløsheden indtraf, og mens de levede i den.
  • At informanterne havde vanskeligt ved at få adgang til den hjælp, de havde brug for, og at de flere gange havde følt sig misforstået og/eller svigtet i deres møde med det danske hjælpesystem.
  • At flere af informanterne havde erfaringer med diskrimination eller decideret vold – både på hjemløsetilbud og på gaden. Det afholdt nogle af informanterne fra at søge hjælp.
  • At flere af informanterne brugte rusmidler til at holde svære følelser og erfaringer på afstand, til at overleve livet i hjemløshed og til at håndtere det ubehag, der fulgte oplevelser med afvisninger og at havde undertrykt deres LGBT+ identitet. For nogle af informanterne var rusmidler også en komponent i de sociale fællesskaber, de indgik i og brugte strategisk for at undgå at sove på gaden.
  • At en del af fagpersonerne fra hjemløsetilbuddene mente, at et specialiseret fokus og en indsats for LGBT+ personer i hjemløshed er nødvendig, mens andre mente, at alle brugere af tilbuddene bør få samme behandling, og kunne ikke se relevansen at et særligt fokus på gruppen.

Undersøgelsen viste samtidig også:

  • At informanterne i nogle tilfælde valgte at forlade familiehjemmet og andre mere sikre boligformer på trods af risikoen for hjemløshed for at kunne udleve sin identitet og være dem, de er – et handlerum og en ressource, som fagpersoner kan have for øje og bygge videre på i socialfaglige indsatser.
  • At anerkendelse fra fagpersoner og fællesskaber med andre LGBT+ personer, hvor informanterne oplevede tilknytning og samhørighed, bidrog positivt til deres liv, og i nogle tilfælde skabte afsættet for, at de opsøgte og modtog hjælp.

Rapporten tegner overordnet et billede af, at den belastning og de sociale problemer, der ofte følger med et liv i hjemløshed, er vilkår LGBT+ personerne i undersøgelsen delte med andre hjemløse borgere, samtidig med at deres LGBT+ identitet var med til at forme deres oplevelser, handlemuligheder og ageren i tilværelsen uden et hjem.

Pilotprojektets erfaringer var derudover, at LGBT+ personer i hjemløshed mangler konkrete steder at gå hen, hvor de føler sig trygge og kan få hjælp, der er informeret af deres særlige udfordringer, og at fagprofessionelle i eksisterende hjemløsetilbud mangler (og efterspørger) viden, der gør dem – og deres tilbud – i stand til at imødekomme LGBT+ personers behov. Sammen med rapporten skabte projektets erfaringer grobund for det nu treårige projekt ”LGBT+ Hjemløshed”, der startede i maj 2023.

1380x920, LGBT

PROJEKT LGBT+ HJEMLØSHED

Med midler fra VELUX FONDEN har Projekt Udenfor søsat et 3-årigt projekt, der skal danne grundlaget for, at vi i Danmark kan tilbyde en bedre hjælp til LGBT+ personer i hjemløshed.

Projektet består af tre dele:

  1. En opsøgende og relationsskabende gadeplansindsats med fokus på mennesker i hjemløshed, der bryder med normer for køn og seksualitet.
  2. Tilbud om undervisning og udarbejdelse af undervisningsmateriale til eksisterende tilbud og institutioner med henblik på at udbrede viden om målgruppens særlige udfordringer og på at opkvalificere arbejdet i eksisterende hjemløse- og andre sociale tilbud.
  3. Etablering af et trygt og inkluderende tilbud for målgruppen. Udsigterne for åbning af tilbuddet er maj 2024.

Du kan læse mere om ’Projekt LGBT+ Hjemløshed’ her, hvor du også kan finde kontaktoplysninger på projektets medarbejdere.

 

Vil du vide mere?

Der findes ikke meget viden om LGBT+ personer i hjemløshed i en dansk kontekst, men flere undersøgelser belyser forskellige aspekter af LGBT+ personers generelle trivsel og deltagelse i samfundet. En af de nyeste er ”Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse” af VIVE fra 2022. Den viser bl.a., at homo-, biseksuelle og transpersoner på en række områder er dårligere stillet end heteroseksuelle cis-personer, og at transpersoner har de største udfordringer i mødet med samfundet. VIVE har i 2024 dertil udgivet en rapport, der undersøger LGBT+-elevers trivsel i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Den viser bl.a., at LGBT+ elever langt oftere end andre unge har ubehagelige oplevelser i skolen, lavere selvværd, påført sig selvskade og oplever ensomhed. På LGBT+ Danmarks hjemmeside kan du også finde en liste over deres egne og andres rapporter delt op efter, hvilke tematikker af LGBT+ personers liv de belyser. Den kan du finde her.

Institut for Menneskerettigheder har lanceret et LGBT+ barometer, som måler levevilkår og ligebehandling for LGBT+ personer på 10 forskellige områder i Danmark, herunder social udsathed. Barometret tilbyder både et datagrundlag for målrettede indsatser og et sted, hvor LGBT+ personer kan gå på opdagelse i litteratur og data, som de kan spejle sig selv og deres erfaringer i.

Kapitel 1 i vores egen rapport ”Fremmedgjort – En kvalitativ undersøgelse af LGBT+ personers erfaringer med hjemløshed” fra 2022 består af en litteraturgennemgang, der både beskriver international og dansk forskning om LGBT+ personer i hjemløshed, LGBT+ personers sundhed og trivsel og personer i hjemløsheds sundhed og trivsel. Du kan finde rapporten her eller downloade den fra vores udgivelsesliste.

Hvis du eller din arbejdsplads er interesseret i undervisning for at kvalificere hjælpen til LGBT+ personer i hjemløshed, eller ønsker at høre mere om ’projekt LGBT+ Hjemløshed’ og den hjælp, der tilbydes målgruppen herigennem, kan du kontakte gadeplansmedarbejder Frey Sonne på fso@udenfor.dk eller Yasmin Dam Bahat på ydb@udenfor.dk.

 

Vil du holde dig opdateret på vores events, nyheder og nyeste udgivelser? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.