BLOGGEN
HER FINDER DU KOMMENTARER, INDLÆG, BEGIVENHEDER OG SENESTE NYT FRA PROJEKT UDENFOR
Projekt udenfors årsberetning 2022 er på gaden
Leder, årsberetningen 2022 “Resonans ?”
Af Bo Heide-Jochimsen
Danmarks nye regering vil noget andet for samfundets allermest udsatte borgere. Sådan lyder meldingen i hvert fald i det regeringsgrundlag, som blev præsenteret i december 2022. Med værdighed som pejlemærke vil SVM-regeringen bl.a. sikre socialt udsatte borgere en bedre socialfaglig indsats, nytænke deres møde med “systemet” og stadig arbejde for at stoppe hjemløshed med udgangspunkt i Housing First-tilgangen.
Denne prioritering af marginaliserede borgere lægger sig i forlængelse af de gode initiativer, som vi har set på hjemløseområdet de sidste par år. De tæller bl.a. den brede politiske aftale om en tiltrængt reformering af den samlede hjemløseindsats, udviklingen af et sundhedstilbud til socialt udsatte patienter og dansk tilslutning til en europæisk platform til bekæmpelse af hjemløshed.
Alligevel er jeg bekymret for den kommende tid.
COVID-19 og den ængstelse og alenetid, som coronakrisen bragte flere i samfundet, er nu blevet afløst af høje energipriser, inflation og en presset privatøkonomi i mange hjem.
Vi har et udfordret sundhedsvæsen og en psykiatri, som ikke hænger sammen. Det mærker vi i høj grad på hjemløseområdet – ikke mindst i Projekt Udenfor. Gadeplansteamets statusberetning for 2022, Vi bliver igen og igen bekræftet i, at godt socialt arbejde tager tid, vidner bl.a. om den ikke-eksisterende kontakt eller svingdørsrelation, som mange af de mennesker, vi arbejder med, har til psykiatrien. Det viser sig fx i en begrænset opsøgende psykiatrisk indsats for at tilse mennesker i gadehjemløshed, vi ser det i de kortvarige akutindlæggelser, og når patienter uden bolig udskrives til gaden.
Og derude, i det offentlige rum, er mennesker i hjemløshed stadig udsat for fjendtligt design og kriminalisering. I snart ti år har vi gjort opmærksom på den eksklusion, som fx udøves igennem lovgivning, byrumsinventar og på togstationer, der skubber og skræmmer mennesker i hjemløshed og andre udsatte positioner væk. Konsekvensen er, at de bliver utrygge, får sværere ved at tage vare på sig selv og får det dårligere. Det er et rigtig ringe udgangspunkt, hvis vi skal hjælpe dem ud af hjemløsheden igen.
Vi står også stadig blot med en halv hjemløsereform. Den sociale del af den kombinerede bolig og hjemløseaftale er, her mere end et år senere, endnu ikke forhandlet på plads. Og vi har desuden til gode at se en tilpasning af aftalen, så også mennesker, der lever i gadehjemløshed, kan få gavn af den.
Fra min stol ligger der således et stort arbejde forude for at skabe rammerne for en bedre og mere værdig indsats for mennesker i hjemløshed og andre udsatte positioner. Ambitionerne stemmer i hvert fald ikke overens med udgangspunktet.
Og det leder mig til temaet for denne årsberetning: R e s o n a n s. Begrebet er typisk brugt i fysikkens verden til at beskrive forstærkning af lyd, men det kan også forstås som social overensstemmelse eller forståelse. At noget, et menneske siger eller gør, vækker genklang hos et andet, så de er på bølgelængde. Resonans er da også etableret som begreb inden for social- og samfundsvidenskaberne.
Vi leger med ordet i denne årsberetning og bruger resonans til at fremhæve de steder og situationer, hvor vi, i forbindelse med vores indsats i 2022, har identificeret meningsfulde relationer, fællesskaber og tilbud til mennesker i hjemløshed – ikke mindst hvor de mangler.
Resonans er først og fremmest det positive modstykke til ’fremmedgørelse’, som var en gennemgående tematik i Projekt Udenfors undersøgelse af LGBT+ personers erfaringer med hjemløshed, som vi afsluttede i september med rapporten Fremmedgjort. Oplevelser med fremmedgørelse kendetegner flere af de hjemløse LGBT+ personers beretninger om relationen til deres familie, systemet og til dem selv. Det er voldsomme beretninger om ikke at blive set eller accepteret som de mennesker, de er. Om at være så meget “uden for” at velfærdssamfundets hjælpeforanstaltninger ikke formår at se, lytte til og gribe dem; faktisk i mange tilfælde det modsatte. Leo Frost bekræfter og udfolder den problematik højt og tydeligt i gæsteindlægget De Hjemløse Freaks, som vi er stolte over at kunne bringe i denne årsberetning.
En anden vigtig pointe fra rapporten, som står i skarp kontrast til den mangel på resonans, LGBT+ personer møder i de sociale tilbud, er betydningen af at opdage og knytte bånd til mennesker, de kan spejle sig i. Det er fællesskaber, hvor de for første gang i lang tid oplever at være på bølgelængde – at resonere – med andre i forhold til deres køns- og/eller seksuelle identitet. Her har de fundet plads og inspiration til at udleve de mennesker, de er. Det kan du læse om i artiklen Genklang og gyldighed i LGBT+ fællesskaber.
Ordet ’fællesskab’ får til gengæld en bitter eftersmag, når vi vender blikket mod udsatte EU-borgere på gaden i Danmark. Som vi fremsætter det i teksten Lovprisning af europæisk fællesskab klinger hult på gaden, er der ingen overensstemmelse mellem visionerne for det europæiske samarbejde og den hjælp, vi reelt yder europæiske medborgere i Danmark, der lever i hjemløshed og gror fast på gaden – med al den dårligdom, det kan involvere. De har brug for hjælp men mødes af utilstrækkelige akuttilbud, en stadig mere og mere udstødende by og kriminalisering. I Projekt Udenfor siger vi det igen og igen, og vi bliver ved, indtil politikerne lytter: det er uværdigt og uholdbart.
Hjemløshed er mere end et nationalt problem, og hvis vi for alvor vil bekæmpe den i Danmark, bliver vi også nødt til at kigge ud over egne grænser. Derfor har vi i Projekt Udenfor igen i 2022 prioriteret internationale samarbejder for at søge inspiration, dele observationer, eksperimentere og lære. I artiklen, Empowerment i praksis: Med afsæt i drømmen om en bedre fremtid, fortæller vi om én af de metoder, vi har udviklet med partnere fra andre europæiske lande. Målet med metoden er, at de mennesker, vi arbejder med, oplever, at de kan genkende sig selv i hjælpen, og at de støttes i at drømme og handle på egne vegne.
Tager jeg et kig indad, har vi i det forgangne år mærket, hvordan frivilligheden generelt har været under pres i samfundet, og vi har måtte bede de frivillige i Den Mobile Café om at træde ekstra til i perioder.
Med frivillighedens svære kår in mente fylder det mig med taknemmelighed, når jeg ser på den kerne af erfarne frivillige, som stadig får hjulene til at dreje rundt, samt de nytilkomne, der bringer fornyet energi til foretagendet. Reportagen, En efterårsaften med DMC, vidner om en ressourcefuld og selvstændig trup af frivillige, som formår at indføre nye kræfter i deres vigtige hverv og samtidig navigere komplekse, sociale situationer. Sammen med et tværfagligt hold af dygtige medarbejdere og en engageret bestyrelse er de årsagen til, at jeg er stolt af at stå i spidsen for Projekt Udenfors indsats for mennesker i gadehjemløshed i 2023.
God læselyst!
PS: Den opmærksomme læser eller trofaste følger har måske allerede noteret sig, at vi har fået opdateret vores logo. Samme organisation, samme indsats, samme skæve vinkel på mange ting, men altså: Nyt logo.