Viden om…

Kriminalisering af hjemløshed

IMG_5958bw-web

Det er ikke ulovligt at være hjemløs i Danmark. Alligevel har vi siden 2017 set en de facto kriminalisering af hjemløse og andre udsatte borgeres adfærd. Det har ført til en alvorlig forringelse af levevilkårene for mennesker, der lever på gaden.

Med vedtagelsen af regler om zone- og lejrforbud i 2017 har politiet i dag mulighed for at give en bødestraf på 1.000 kroner og et zoneforbud fra en hel kommune, hvis en person har opholdt sig i en såkaldt ’utryghedsskabende lejr’. Samme år medførte en ændring i straffeloven, at tiggeri visse steder i det offentlige rum som udgangspunkt straffes med 14 dages fængsel.

Begge lovgivninger straffer mennesker i hjemløshed og fattigdom i Danmark.

“Du må ikke larme eller genere dine omgivelser. Eller på anden vis skabe utryghed. Hvis I sover flere sammen, kan det i sig selv skabe utryghed.”
Fra infografik udgivet af politiet.
v. rundetårn
Skærmbillede 2021-10-15 kl. 13.29.36

KORT OM ZONE- OG LEJRFORBUDDET
I 2017 fik dansk politi udvidede beføjelser til at slå ned på ’utryghedsskabende lejre’ i det offentlige rum. Bødestraffen fastsattes til 1.000 kr. Året efter vedtog Folketinget en lov, der gjorde det muligt for politiet at udstede et zoneforbud i en hel kommune oven i bødestraffen – den hjemløse borger må ikke opholde sig i kommunen i tre måneder. Overtrædes forbuddet, kan det medføre fængselsstraf.

 

KORT OM TIGGERLOVEN
Med loven om utryghedsskabende tiggeri i 2017 blev det eksisterende krav om forudgående advarsel fra politiet som en betingelse for straf afskaffet i de tilfælde, hvor den pågældende person har tigget i gågader, ved stationer, ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler. Straffen for tiggeri på de nævnte steder blev skærpet med 14 dages ubetinget fængsel.

 

KORT OM OVERNATNINGSFORBUD
Udover lovene om ‘utryghedsskabende’ tiggeri og lejrer er der i 150 parker og grønne områder i København opsat ordensskilte, som forbyder overnatning. Ordensreglerne er opsat af kommunen og håndhæves af politiet, og en overtrædelse kan straffes med bøde. Der er i 2024 lagt op til en ændring af ordenreglerne og eventuelt differentiet brug af overnatningsforbuddet i dem.

“…det bliver sværere og sværere at finde et sted, hvor man kan sove. (…) De siger, at vi skaber utryghed i bybilledet. Men vi bliver sindssygt utrygge af hele tiden at blive afvist. Vi prøver jo bare at finde en soveplads, hvor vi kan få lov til at få et par timer uden at blive forstyrret. Men vi tør jo ikke lægge os. Vi er konstant bange for, at der kommer nogen og skælder os ud: “Her må du ikke være'”
Luna i bogen “Ingen adgang – Social eksklusion i byens rum”
Design uden navn - 1
Ordensregler i parker og grønne områder
Kort over ordensreglerne

Overlevelsesstrategier er nu lovstridige

Siden indførslen af zone- og lejrforbuddet har gadeplansmedarbejdere i Projekt Udenfor set en bekymrende adfærdsændring hos hjemløse gadesovere. Frygten for at få en bøde og et zoneforbud har nemlig betydning for, hvor og hvordan de lægger sig til at sove om natten. Og det svækker deres overlevelsesstrategier på gaden.

Ifølge lovgivningen kan der i sig selv være tale om en ’utryghedsskabende lejr’, hvis hjemløse borgere sover flere sammen. Vi har siden vedtagelsen observeret, at hjemløse gadesovere i højere grad end tidligere sover alene. Vi ser også, at flere tilbringer natten på skjulte og afsides steder i byen.

Gadesovere kan være i større risiko for at blive overfaldet, hvis de sover alene eller i skjul. Bliver de nedkølet, syge eller ramt af ensomhed, er hjælpen også langt væk. Derfor er det en god overlevelsesstrategi at sove flere sammen og i befærdede områder. Det har vi af samme grund tidligere anbefalet de mennesker, vi arbejder med. Den strategi kan nu vurderes som lovstridig.

Når hjemløse gadesovere gemmer sig om natten, bliver det desværre også mere vanskeligt for Projekt Udenfors gadeplansmedarbejdere at finde dem og yde den hjælp, der er nødvendig.

Kriminalisering i kombination med fjendtlig arkitektur i det offentlige rum skubber gadesovere ud af syne i byen. Det er med til at usynliggøre hjemløshed og ekstrem fattigdom i Danmark.

 

Projekt Udenfor

Levekårene på gaden er alvorligt forringet

I Projekt Udenfor kender vi gadesovere, der efter indførelsen af zone- og lejrforbuddet helt undgår at lægge sig til at sove om natten. I stedet vandrer de hvileløst rundt i byen – nogle falder til sidst i søvn af ren udmattelse siddende eller stående i forvredne stillinger. Den korte og afbrudte søvn betyder, at mange gadesovere får det dårligere og bliver vanskeligere at hjælpe.

Den daværende regering lagde ikke skjul på, at man med lovgivningen ønskede at sætte ind mod udenlandske tilrejsende. Statsminister Mette Frederiksen har ligeledes udtalt, at lovgivningen ikke er sat i værk for at ramme danske hjemløse.

Udenlandske hjemløse borgere kæmper med mange af de samme problematikker som danske borgere i hjemløshed. Flere har haft en svær barndom med misrøgt, overgreb og brudte relationer. Flere har et ødelæggende ellers livsfarligt brug af stoffer og/eller alkohol. Flere kæmper med fysiske såvel som psykiske lidelser. Udenlandske borgere i hjemløshed har begrænsede muligheder for at få hjælp af myndigheder og sociale tilbud i Danmark. Det stiller dem i en særligt sårbar situation.

Af præciseringen af reglerne for ’utryghedsskabende lejre’ i 2020 fremgår det, at der kun skal sættes ind mod de lejre, som politiet vurderer har ’permanent karakter’ og som er egnet til at skabe utryghed. Det foreslås, at politiet blandt andet ser på tykkelsen af madrasser, og om ejendele er pakket ned i poser, når de skal vurdere, om lejren har en permanent karakter.
Fra enighedspapiret om “Utryghedsskabende lejre”.

Hvad gør Projekt Udenfor?

I Projekt Udenfor har vi siden indførslen af reglerne om zone- og lejrforbud advokeret for afskaffelsen af disse med den begrundelse, at vi som samfund ikke kan straffe borgere ud af udsathed. Ingen bliver hverken mindre hjemløse eller fattige af at få en bøde på 1.000 kroner og et zoneforbud eller 14 dages fængselsstraf for derefter at ende på gaden igen. Snarere er det lovgivning, der er med til at fastholde det enkelte menneske i en udsat position langt fra samfundets øvrige fællesskaber.

Projekt Udenfor indgår i et samarbejde med Københavns Kommune og andre aktører på hjemløseområdet om et ”Transitprogram”. Transitprogrammet er målrettet udenlandske hjemløse borgere, som udover hjemløshed har alvorlige sociale problemer. Læs mere om transitprogrammet her.

 

Vil du vide mere?

På ft.dk kan du læse loven om zone- og lejrforbud og loven om utryghedsskabende tiggeri. Du kan også læse enighedspapiret om præciseringen af reglerne om utryghedsskabende lejre på justitsministeriets hjemmeside.

Lovgivningen rammer i særdeleshed hjemløse udenlandske borgere. Ud af de 557 lejrforbud der blev udstedt i perioden fra 2017 til og med 2021, blev 425 tildelt personer fra Rumænien, 24 til personer fra Albanien og 22 til personer fra Bulgarien. Kun 13 danskere modtog et lejrforbud. Du kan læse mere i Justitsministeriets opgørelse her. Den seneste status fra Justitsministeriet om indsatsen mod ‘utryghedsskabende lejre’ er fra 2022 og kan findes her.

I perioden fra 2017 til november 2023 er 113 personer blevet dømt for tiggeri. Af dem er 81 fra Rumænien, 12 fra Bulgarien, 4 fra Sverige, 2 fra Slovakiet og 1 fra Danmark. De sidste 13 personer kommer fra andre europæiske lande (Ingen adgang).

Kriminalisering skubber sammen med fjendtlig arkitektur til den sociale eksklusion i byens rum. Det har ikke alene konsekvenser for mennesker, der allerede står i udsatte og sårbare situationer, men for alle byens borgere. Læs mere om det i ‘Den Udstødende By‘.

 

Vil du holde dig opdateret på vores events, nyheder og nyeste udgivelser? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.