En værdighedsreform forpligter

Så kære læser, vi skal være opmærksomme. Vi må ikke begynde at gradbøje eller ændre på vores frihed og ret til at være de mennesker, vi er. Det skriver jeg som styrmand i en orga­nisation, hvor vi bl.a. arbejder med hjemløse LGBT+ personer. Som leder for en medarbej­dergruppe, hvis mangfoldighed vil blive ved med at blomstre. Og som medborger.

Tilbage til regeringen og dens værdigheds­reform.

I Projekt Udenfor hilser vi ambitionerne om en værdig socialpolitik velkommen. Hvad mon den stiller i udsigt til personer i gadehjemløs­hed, som om nogen har brug for værdige alter­nativer? I vores gadeplansarbejde har vi (igen) i 2024 været vidne til, at nogle mennesker må sove på regnvåde papunderlag, bliver udskrevet fra hospitaler direkte til gaden, bliver over­faldet mens de sover, lever forpint og alene, fordømmes i og forvises fra vores fælles urbane rum. Tal fra VIVEs kortlægning af hjemløshe­den i Danmark 2024 fortæller, at hele 74% af gadesoverne kæmper med en psykisk sygdom og at halvdelen har været hjemløse i over 2 år.

Alligevel ser vi, at denne gruppe ofte overses eller nedprioriteres fra politisk hold. Et aktuelt eksempel, som vi bl.a. problematiserede i vores sidste årsberetning, er Hjemløsereformen fra 2023, der i høj grad er målrettet hjemløse borgere, som bor på herberg. Det er kort sagt dyrere for kommunerne at hjælpe en person fra gadehjemløshed i bolig, da en refusion fra staten kræver, at borgeren har været omkring et herberg først. Hvor stiller det mennesker, der ikke kan, skal eller vil på herberg, når kommunerne skal spare? Det efterlader dem ved status quo. Og her, mere end et år efter, at reformen er trådt i kraft, ser vi ikke noget der tyder på, at vores bekymring og kritik ikke har været berettiget.

Så kære regering, kære politikere, en bebudet værdighedsreform må ikke blive en sovepude eller den lette løsning. Når I siger værdighed forpligter det – også over for de mennesker i vores samfund, der muligvis har længst vej ud af hjemløshed. I skal turde lave en værdig ind­sats for dem ved at prioritere den opsøgende indsats og sørge for, at hjælpen er håndholdt, tålmodig, helhedsorienteret og fleksibel – og altid lydhør over for det enkelte menneskes behov.

Det kræver at I tør vende eksisterende præ­misser og mekanismer på hovedet. For spørgs­målet er, om det er muligt at sætte værdighed i centrum i et socialsystem, hvor nytte, effektivi­sering, og målbarhed er primære drivkræfter?

Værdighed handler om respekt for mennesket – ikke på grund af det vi udretter eller bidrager med, men alene fordi vi er til. Det er udgangs­punktet for gadeplansindsatsen i Projekt Udenfor. I artiklen Tak for snakken kan du læse, hvordan organisationens gadeplansmed­arbejderne bruger tid, samtaler og en pligt til at sætte ind overfor uret og lidelse, som drivkræf­ter i deres sociale arbejde.

I 2024 søsatte vi et projekt, der undersøger den hjælp, der er til rådighed for udenlandske borgere i hjemløshed. Inden længe udgiver vi en rapport på baggrund af projektets resultater, og man kunne ønske sig at politikerne vil læse med. Situationen for hjemløse udlændinge i København er i hvert fald langt fra værdig. Det samme gælder i øvrigt de organisationer og medarbejdere, der hver dag løfter en helt cen­tral samfundsopgave og bogstaveligt talt redder liv, når de hjælper gruppen, men samtidig langt fra får det lyttende øre eller økonomiske funda­ment, de burde. Frustration og afmagt præger feltet af fagpersoner her, hvilket vi berør i artiklen Fit to Fly?, der omhandler, hvordan velfærdsinstitutioner instrumentaliseres i sta­tens migrationskontrol og kompromitterer en værdig behandling.

Sommerens olympiske lege i Paris udløste en vigtig debat om (u)værdig behandling, da hjemløse borgere, som så mange gange før, blev sendt ud af visse bydele, så de ikke kunne forstyrre tilskuernes OL­oplevelse. Det er op­sigtsvækkende, når et stort antal borgere på én gang ryddes fra en metropol – denne gang nok til at medierne samlede historien op. Men det fænomen, at mennesker skubbes ud af storby­erne, udspiller sig imidlertid hele tiden – også i Danmark. Den realitet manifesterede vi i okto­ber, da vi i samarbejde med forskningsprojek­tet ‘Social eksklusion i byens rum’ fra Aalborg Universitet bød velkommen på udstillingen ‘Den Udstødende By’. Nåede du ikke forbi, kan du få en komprimeret rundvisning gennem udstillingens installationer og konklusioner i artiklen Beton er hårdt at ligge på.

På en mere positiv note danner beretninger fra Projekt Udenfors frivillige i artiklen Welcome in my backyard rammen om en hyldest til kø­benhavnske borgeres varme modtagelse af Den Mobile Cafe, når den krydser deres vej. Denne imødekommenhed, sammen med den enorme indsats fra organisationens frivillige, er med til at gøre Den Mobile Café til et værdigt tilbud, hvor mennesker, der ikke har mulighed for at få stillet helt basale behov, kan få det måltid og den positive opmærksomhed, de fortjener. Kære Københavnere – hold fast i den varme!

Jeg slutter, hvor jeg startede – ved en gruppe medborgere, hvis liv og rettigheder for ti­den lider under et politisk klima, der sætter spørgsmål ved deres ret til at eksistere. LGBT+ personer møder diskrimination og udelukkel­se i mange sociale og institutionelle rum. For nogen bliver denne udelukkelse en katalysator for et liv i en udsat position og i hjemløshed, hvor hjælpen af samme grund er mangelfuld. I 2024 har vi gjort os de første erfaringer med et skærmet tilbud til denne gruppe. Sideløbende arbejder vi på et undervisningsmateriale, der skal gøre det muligt for socialarbejdere og sociale tilbud at opkvalificere sig og blive bedre rustet til at sikre, at LGBT+ personer i hjemløshed får den hjælp de har behov for og ret til. I årsberetningens sidste artikel LGBT+ kompetencer og ligeværd i socialsektoren, kan du få en smagsprøve på materialet. Forhåbentlig får du lyst til at tage hele undervisningsforløbet, når det udkommer senere på året.

Kære medarbejdere, frivillige og bestyrelse i Projekt Udenfor: Tak for 2024.

God læselyst.