BLOGGEN

HER FINDER DU KOMMENTARER, INDLÆG, BEGIVENHEDER OG SENESTE NYT FRA PROJEKT UDENFOR

Kunne du leve uden en mobiltelefon?

Indsamlingen er over. Tak for alle bidragene!

 

Projekt Udenfor samler ind til indkøb af mobiltelefoner, som vi giver til hjemløse gadesovere.

Tryk her, hvis du har lyst til at give et bidrag med betalingskort.

Du kan også donere via MobilePay: 345 203

I dagens Danmark vil de fleste mennesker nok have svært ved at komme igennem hverdagen uden en mobiltelefon. For mennesker, der lever på gaden, er telefonen mindst lige så vigtig. Den er en livslinje:

En telefon skaber forbindelse. Telefonen hjælper hjemløse gadesovere med at genetablere og holde kontakt til et (ofte spinkelt) socialt netværk. Og med en telefon ved hånden kan de altid række ud til Projekt Udenfors gadeplansmedarbejdere eller tilkalde hjælp i nødstilfælde.

En telefon er en forudsætning for at deltage i det digitaliserede samfund. Telefonen formidler adgang til vigtig post, digitale selvbetjeningsløsninger og mobilbetaling.

En telefon er et redskab til at navigere gennem byen. At overleve tilværelsen på gaden kræver, at du kan finde rundt i de urbane omgivelser og lokalisere ressourcer som mad, vand, hvilesteder og toiletadgang – ikke mindst tjekke åbningstider.

En telefon er en pause. Med musik i ørene eller en film på skærmen kan gadesovere koble af og undslippe – om end blot for en stund – en ofte barsk hverdag.

I Projekt Udenfor arbejder vi for at forbedre forholdene for mennesker i gadehjemløshed, bryde social isolation og hjælpe dem tilbage ind i samfundets fællesskab. En telefon, der virker som den skal og holder strøm, kan være et vigtigt skridt på vejen.
IMG_06632

I Projekt Udenfor arbejder vi for at forbedre forholdene for mennesker i gadehjemløshed, bryde social isolation og hjælpe dem tilbage ind i samfundets fællesskab. En telefon, der virker som den skal og holder strøm, kan være et vigtigt skridt på vejen.

Derfor samler vi nu beløb ind i alle størrelser til indkøb af nye mobiltelefoner. Telefonerne giver vi videre til de udsatte hjemløse borgere, som vi møder og arbejder med på gaden.

Tryk her, hvis du har lyst til at give et bidrag med betalingskort.

Du kan også donere via MobilePay: 345 203

Tak fordi du læser med!

 

 

Vil du holde dig opdateret på vores events, nyheder og nyeste udgivelser? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.