BLOGGEN
HER FINDER DU KOMMENTARER, INDLÆG, BEGIVENHEDER OG SENESTE NYT FRA PROJEKT UDENFOR
Om at gøre noget sammen, der har betydning for andre
Artiklen er fra Projekt Udenfors årsberetning 2025 “Forbundet: Hjemløshed i sammenhæng“.
Jesper og Line er fast makkerpar i Den Mobile Café, hvor de kører ud med mad til gadesovere i København. Og det er ikke kun i deres frivillige arbejde, at de danner par. De har nemlig været kærester i syv år, og arbejdet i Den Mobile Café bringer dem tættere sammen.
“Pas nu på du ikke taber maden” driller Jesper sin kæreste Line, der bærer på to store flamingokasser med varm mad. Jesper og Line har begge haft en lang arbejdsdag, men i stedet for at mødes hjemme på sofaen, bruger de deres aften som frivillige i Projekt Udenfors mobile café, der kører mad ud på gaden i København.
Line sætter flamingokasserne ind i den ombyggede ID4 og tjekker, om de har husket det hele: mad, kaffe, kakao og flødeskum. “Der er nogen af vores brugere, som nærmest er afhængige af en kakao med flødeskum, så det må vi ikke glemme,” fortæller Line.
Ved første stop på ruten er et par af caféens faste gæster allerede mødt op. De kommer hen til bilen og stiller sig i kø. “Hvad er der på menuen i dag?”, spørger en ældre mand. “Vi har et festfyrværkeri af en menu”, svarer Jesper med et stort smil og gestikulerer med armene. Line griner og uddyber med et roligt stemmeleje: “Der er ribbensteg med stegte auberginer og ris”.
Maden bliver serveret i små bakker, og gæsterne trækker sig tilbage til bænke lidt længere væk for at spise i ro og mag. Så smider de service i skraldeposen ved bilen og stiller sig i kø igen. “Må jeg bede om en kakao med flødeskum?”, spørger den ældre mand. “Det kan du tro,” svarer Jesper. Denne gang bliver gæsterne stående ved bilen og falder i snak. En bus med turister i fodboldtrøjer parkerer i nærheden, så samtalen drejer sig først om fodbold, indtil manden spørger Line og Jesper, om de har set “Ruben”, der plejer at komme i caféen. Det har de ikke, men en af de andre gæster fortæller, at han har hørt, at Ruben ikke har det så godt og er rejst. Line og Jesper giver plads til savnet, der hænger i luften – og venter lidt med at køre, selv om maden er spist og kakaoen er drukket.
“Det er dét dér med at hjælpe med det samme. Der er ingen ventetid”, fortæller Jesper om motivationen for arbejdet i Den Mobile Café, mens vi kører mod næste stop. Han fortsætter: “Vi kommer med et måltid mad og måske et par sokker eller en sovepose, og så tager vi en snak. Vi møder brugerne dér, hvor de er, og gadeplansmedarbejderne kan følge op med det samme, hvis vi noterer noget, der er kritisk. Det er fedt, og så er det ukompliceret. Det er det, der driver mig.” Line stemmer i: “Det er det samme for mig. Jeg arbejder med socialt udsatte til daglig, og det er dejligt at være andet end ‘damen fra kommunen’, give en hjælpende hånd, yde omsorg og servere noget dejlig mad.”
Der står mange og venter, da bilen når frem til stop nummer to, og flere slutter sig løbende til. Jesper og Line må arbejde fokuseret for at servicere den lange kø, der efterhånden danner sig. Stemningen er god, og der tales livligt på forskellige sprog. Flere af brugerne trækker lidt væk med deres fyldte tallerkener for ikke at blive forstyrret af forbipasserende. En gæst spørger efter sokker, og Jesper henter en stak, de har pakket på bagsædet af bilen.
Inden vi når sidste stop på ruten, kører Line og Jesper forbi et mere afsides sted i byen. De laver en to-go-bakke med mad parat, som de pakker ind, skriver “Boris” på og lægger ved den plads, hvor han plejer at sove.
Line kommer i tanke om et møde, som har gjort særligt indtryk på hende: “Der var på et tidspunkt en mand, der boede i en tunnel her i indre by. Han var meget sky i starten og havde ikke lyst til at snakke, når vi kom på besøg. Nogle gange ville han gerne have maden, og andre gange afviste han både mad og samtale. Men så en dag var der pludselig ‘hul igennem’. Vi havde en lang snak, hvor han efterspurgte nogle ting, der kunne lette hans hverdag. Det gav vi besked om til gadeplansmedarbejderne,
og vi var også selv forbi med nogle af tingene. Han udtrykte, at han følte sig set og hørt – og fik lyst til at fortælle om sig selv og sin historie. Det var specielt og dejligt at opleve.”
Line har været frivillig i Den Mobile Café i næsten 3 år, og for 2 år siden valgte Jesper at gøre hende selskab. Privat har de dannet par i knap syv år. På spørgsmålet om, hvordan det er at være kærester og arbejde sammen i Den Mobile Café, svarer Jesper med et smil: “Det er ganske forfærdeligt”. Line griner, mens Jesper uddyber: “Man skal opføre sig helt anderledes. Man er underlagt nogle andre og mere strenge krav fra Line, når vi er ude sammen, for pludselig skal jeg jo opføre mig ordentligt”.
Jesper stopper sig selv: “Ej, det er faktisk ret fedt at være sammen om noget, og når vi kommer hjem om aftenen, så evaluerer vi turen sammen. Vi taler om de forskellige mennesker, vi har mødt, og om hvad vi har oplevet. At vi har den oplevelse sammen, er med til at styrke vores parforhold. Vi kommer hjem med en positiv energi.” Line supplerer: “Det er dejligt at være sammen på en anden måde. At kunne gøre noget sammen, der har en betydning for andre, er værdifuldt.”
Vi ankommer til aftenens sidste stop. “Her er der mange, som gerne vil tale. Maden kommer i anden række”, fortæller Line. Ganske rigtigt går der ikke længe, før “Andriy”, en ældre ukrainsk mand, henvender sig. Mens Line gør klar til at servere maden, får Jesper en længere samtale med Andriy. Der er omkring 15 personer, som næsten alle bliver hængende hos Line og Jesper, mens de spiser. Jesper nævner, at det ikke gik Brøndby så godt i weekenden, da de tabte til Silkeborg. En ældre mand svarer begejstret, at træneren bør udskiftes, og at holdet ikke har samme kvalitet som i gamle dage. Så mister han pusten og fortæller, at han netop er blevet udskrevet fra hospitalet efter en operation. Line kommer hen til dem, og efter en længere samtale går de sammen hen til bilen, hvor manden får en kop varm kakao med masser af flødeskum.
Line når kun lige at blive færdig med at skænke op, før en anden gæst trækker hende til side. Han spørger forsigtigt, om hun vil se hans tegninger. Det vil hun gerne, og han hiver dem op fra sin rygsæk. De er alle tegninger af figurer fra tegnefilm. Han fortæller Line, at hun minder om Minnie Mouse, og viser hende en tegning. Jesper spørger, hvem han minder om. Manden griner og finder en tegning frem af Fedtmule. Jesper er ikke tilfreds, så manden leder videre i stakken og finder, til Jespers begejstring, én af Skipper Skræk. Manden takker for deres tid og går videre med et smil på læben.
Da de sidste gæster er gået, pakker Jesper og Line sammen og kører den overskydende mad til et nærliggende herberg. “Nu skal vi hjem og snakke dagens vagt igennem. Jeg er så glad for, at vi har hinanden til at evaluere”, siger Line, før de stiller bilen og følges ad hjem.