BLOGGEN
HER FINDER DU KOMMENTARER, INDLÆG, BEGIVENHEDER OG SENESTE NYT FRA PROJEKT UDENFOR
Mellem omsorgsfuld kontakt og respekt for privatliv
Denne artikel er fra Projekt Udenfors årsberetning 2023 “Rettigheder”. Download den her.
Personer i gadehjemløshed har sjældent en dør, de kan lukke. De har ikke et privat sted, hvor livet kan udfolde sig uden forstyrrelser og uvedkommende blikke. Derfor kan det være en svær balancegang, når frivillige i Den Mobile Café kører opsøgende for at tilbyde et måltid mad til gadesovere, der ikke benytter sig af andre madtilbud. For hvor går grænserne for privatliv i det offentlige rum, og hvordan sikrer de frivillige, at de respekterer forskellige gadesoveres individuelle privatsfærer, som §10 slår fast?
“Da vi stadig havde nogle portioner tilbage efter endt rute, kørte vi opsøgende. Ved en station sad blandt andet “Aleksander”, som er ny i Danmark. Da vi tog kontakt, virkede det til, at han havde et stort behov for at snakke med nogen. Vi fik en længere samtale med ham om hans situation. Til sidst kontaktede vi en gadeplansmedarbejder, som ville tage ud forbi, når vi var kørt igen.” – Dagsrapport fra Den Mobile Café, kl. 21.32, november 2023.
Det kan være vanskeligt at værne om sit privatliv, når man lever i det offentlige rum. Og manglen på privatliv er måske en af de mere usynlige problematikker forbundet med gadehjemløshed. Det kan være en kilde til frustration, angst og frygt og bevirke grænseoverskridende adfærd fra omgivelsernes side.
Det forhold er vigtigt at tage i betragtning, når man arbejder med gadesovere. Også som frivillig i Den Mobile Cafe (DMC), som er Projekt Udenfors mobile madtilbud. For i det arbejde er der ingen døre at banke på, eller som gadesoverne kan holde lukket, hvis de ikke ønsker kontakt.
Det lægger selvsagt et stort ansvar over på de frivillige, som skal navigere med en særlig opmærksomhed på gæsterne i caféen og deres grænser – især i den opsøgende kørsel, som de frivilliges dagsrapport ovenfor beretter om.
Fra livlige samtaler til anonyme måltider
DMC kører en fast rute i København med stop, der imødekommer forskellige behov hos Projekt Udenfors målgruppe. Nogle af stoppene har centrale lokationer og er velbesøgte. Her går snakken livligt blandt de frivillige og gæsterne, og det er tit her, at de frivillige oplever, at der er gæster som ønsker længere samtaler om særlige oplevelser og tilværelsen generelt. “Det er også dem, der sætter pris på, at man spørger ind – især hvis man husker, hvad de sidst har fortalt”, fortæller en frivillig i Den Mobile Café.
Andre stop på DMC’s rute er mere afsidesliggende og stille, da det kun er få personer, der dukker op her. Her er der rum for samtaler uden andre mennesker i nærheden, men der er også plads til, at gæsterne bare kan komme og spise på en bænk et stykke væk uden at skulle tale med de frivillige. DMC er et anonymt tilbud, og nogle vælger netop af den grund at spise her i stedet for på et værested.
I DMC fungerer måltidet også som et redskab til kontakt og omsorg, men det kan være vanskeligt for de frivillige at afgøre, hvor meget eller hvor lidt de individuelle gæster i caféen har lyst til at blive spurgt ind til. Den opgave er særligt udfordrende, når de frivillige kører opsøgende på gaden, efter de har afsluttet den faste rute, og hvor de nogle gange opsøger personer direkte ved deres sove- og opholdssteder.
Gæster på gaden
Når de frivillige i DMC kører ud til enkeltpersoner, som ikke kommer på et af cafeens faste stop, er det ofte personer, som har opholdt sig det samme sted i en længere periode. Nogle gange er det de frivillige selv, som har observeret personen på gaden, hvor de har vurderet, at vedkommende kunne have gavn af den kontakt og mad, de tilbyder med DMC. Den opsøgende kørsel kan også ske på baggrund af en opfordring fra en af Projekt Udenfors gadeplansmedarbejdere, der kender til en person, for hvem den daglige kontakt eller et måltid mad vurderes at være gavnligt. For at bryde den sociale isolation eller blot for at dække et helt basalt behov. En frivillig fortæller:
“Han opholder sig altid det samme sted. Han ligger ofte og sover, når vi ankommer til ham. Dér er jeg altid opmærksom på at være så diskret og så stille som muligt og blot stille maden. Selv om jeg har kendt ham længe og kørt mange måltider ud til ham, så giver han sjældent udtryk for, at han har brug for eller lyst til at tale med mig. Det respekterer jeg selvfølgelig. Så det drejer sig egentlig meget om relationen til den enkelte bruger.”
Ligesom Projekt Udenfors gadeplansmedarbejdere agerer de frivillige ud fra den tilgang, at de er ‘gæster på gaden’. Det vil sige, at de nærmer sig og opsøger personer i det offentlige rum med samme respekt, som de ville, hvis gadesoverne opholdt sig indenfor. Det er en tilgang, der kan tage tid at mestre. Men ved at møde og tage kontakt til forskellige gadesovere gentagne gange opbygger de frivillige et kendskab til målgruppen og en forståelse for, hvad det vil sige at respektere privatliv, der foregår i det offentlige rum.
Den erfaring betyder, at DMC’s frivillige bliver i stand til både at række ud, være interesserede i og invitere til samtale, mens de samtidig respekterer gæsternes individuelle grænser og privatliv. Over tid finder de frivillige også egne måder, hvorpå de vurderer kontakten til og agerer over for gæsterne i DMC og de personer, som ikke selv opsøger cafeen. Således fortæller en mangeårig frivillig om en aften, hvor “Jens” sad og hvilede sig på en bænk ved Rådhuspladsen, da DMC tilfældigt kørte forbi:
“Jens kunne jeg godt finde på lige at prikke på skulderen. Fordi han er meget åben, og ham snakker jeg jo sådan med. Vi har gode snakke om alt muligt forskelligt. Både stort og småt. Ja… ham kender jeg jo. Men samtidig er der også ting, jeg ikke spørger ind til. Jeg er altid opmærksom på ikke at blive for personlig. For vi er jo frivillige, vi er ikke professionelle”.
I Projekt Udenfor siger vi tit “Den Mobile Café er ikke et suppekøkken” for at understrege, at det frivillige arbejde handler om mere og andet end måltidet. Arbejdet handler også om at være de ekstra øjne på gaden, give omsorg og samtale – og respektere, når der er nogen, der ikke har lyst til det. Det er sådan, de frivillige agerer i det rum, hvor nogle af gæsterne i DMC opholder sig hele dage, uger, måneder eller endda år, med respekt for privatlivets fred.