Overnatningsforbud ville bryde med rettighedserklæring

Det var ikke længe, vi kunne fejre, at Københavns Kommune enstemmigt forpligtede sig til at sikre og respektere hjemløse borgeres ukrænkelige menneskerettigheder. På et møde i Københavns borgerrepræsentationen i går blev der fremsat to medlemsforslag, som henholdsvis ville genindføre og udvide et forbud mod at overnatte i parker og andre kommunale arealer. Forslagene ville gøre det muligt at straffe hjemløse borgere med bøde for at sove i det offentlige rum.

For tre år siden blev borgerrepræsentationen i Københavns Kommune enige om at tilslutte sig ’Rettighedserklæringen for mennesker i hjemløshed’. Rettighedserklæringen er en samling af 11 grundlæggende menneskerettigheder, som relaterer sig særligt til hjemløse borgeres situation. Vedtagelsen skete med det bredeste flertal overhovedet: 44 mod 0.

Vi og andre organisationer var inviteret til fejring på Rådhuset, da erklæringen på World Homeless Day den 10. oktober 2023 skulle underskrives af både Social, Miljø- og teknik og Overborgmesteren. Rådhuspandekager på Royal Copenhagen fade gik på omgang, bobler blev skænket i høje glas og den ene stolte borgmestertale efter den anden blev afgivet på festsalens ornamenterede talerstol til stor begejstring for de fremmødte.

”Vi forpligter os selv og hinanden til at handle”, sagde først den ene borgmester. ”Vi forpligter os til at skabe en by, som er for alle”, sagde den anden. ”København skal være en blandet og social ansvarlig by”, sagde den tredje. ”Hurra!”, råbte vi, så det rungede i hele festsalen.

Nu, bare tre år efter, har Konservative sammen med Dansk Folkeparti stillet et medlemsforslag om forbud mod overnatning på offentlige arealer i Københavns Kommune, mens Liberal alliance har stillet et forslag om at genindføre overnatningsforbud for kommunens parker og grønne arealer.

Forslagene blev i går d. 20. august 2026 behandlet af borgerrepræsentationen – og begge nedstemt. Var de gået igennem, kunne hjemløse borgere fremover straffes med bøde og bortvisning for at stille et helt basalt, menneskeligt behov, blot fordi det sker i det offentlige rum: Behovet for at sove.

Lad os tage et skridt tilbage.

Ikke længe efter Københavns Kommune tilsluttede sig Rettighedserklæringen i 2023, blev der stillet endnu et medlemsforlag. De blå skilte i lygtepælene på Rådhuspladsen, der dengang forbød overnatning, skulle tages ned. Det harmonerede ligesom ikke rigtig med tilslutningen til Rettighedserklæringen, at hjemløse borgere kunne straffes med bøde for at overnatte på den plads, der omkransede de selvsamme lokaler, hvor erklæringen var blevet underskrevet.

Skiltene blev taget ned en forventningsfuld solskinsdag, og Projekt Udenfor fik lov at beholde og udstille dem på udstillingen ”Den Udstødende By”. Et af dem blev senere overdraget til Danmarks Forsorgsmuseum.

I 2025 tog kommunens teknik- og miljøudvalg endnu et skridt, da de bakkede op om forvaltningens bud på et nyt ordensreglement til byens parker og grønne områder. Det nye ordensreglement gør op med det soveforbud, der har muliggjort, at hjemløse borgere har kunnet straffes med bøde og bortvisning for at overnatte de 150 steder, hvor ordensreglerne i dag er sat op på skilte.

Nu argumenterer tre partier for at bremse udviklingen: De gamle skilte skal blive hængende – og nye soveforbudsskilte skal op flere steder, end hvad der er tilfældet i dag.

Forslagene er bl.a. en reaktion på en mediehistorie, der over sommeren har dækket naboers utilfredshed over, at hjemløse borgere har sovet ved Havneholmens metrostation. Det nye ordensreglement er blevet gjort til syndebuk for politiets manglende indgriben. Og det er selvom Klima, Miljø- og Teknikforvaltningen har udtalt, at lempelsen af overnatningsforbuddet ikke gør det tilladt at slå telte op, som var tilfældet ved stationen.

I de to medlemsforlag, stillet af hhv. Liberal Alliance og Konservative sammen med Dansk Folkeparti, står der blandt andet:

”Der skal naturligvis være en social indsats for mennesker, der befinder sig i en udsat situation. Men løsningen er ikke at acceptere, at kommunens parker og grønne områder bruges til overnatning og lejrdannelse.”

”Vi synes ikke, at det er værdigt for gadesoverne, at de sover på gaden. Vi synes heller ikke, at det giver nogen merværdi for hverken København eller københavnerne, at der sover folk på gader, metrostationer, på pladser og i parker. Vi ønsker derfor at ændre de nuværende kommunale ordensregler, for at forbyde overnatning”.

Hos Projekt Udenfor mener vi mildest talt, at det er dristigt at bruge værdighed, og nævne ønsker om sociale indsatser, i en argumentation for udvidet kriminalisering af personer i gadehjemløshed.

Er det værdigt, at folk må sove på gaden, fordi der ingen reelle alternativer er?
Nej.

Er det en værdig løsning at straffe disse mennesker for at opfylde et helt basalt, menneskeligt behov for søvn?
Nej.

Man kan ikke straffe sig ud af sociale problemer.

Usynliggørelse af hjemløse borgere bekæmper ikke hjemløshed.

I stedet forringer det vilkårene for mennesker, der er nødsaget til at sove på gaden og i det offentlige rum. Det skaber værre betingelser for den enkelte for at ændre på sin situation. Det distancerer og fjendtliggør hjemløse borgere over for resten af samfundet. Det skaber en større kløft mellem det offentlige system og de mennesker, det gerne skulle sikre værdige levevilkår for. Og det besværliggør det opsøgende arbejde for at nå dem, der måske er længst væk fra den hjælp, de har brug for.

Det er, kort sagt, uambitiøs politik, der springer over, hvor gærdet er lavest. Politik, der i stedet for at tage de nødvendige skridt for at realisere en ambition om, at ingen mennesker skal leve i hjemløshed, tager den hurtige udvej for at reagere på ”pæne folks” forargelse over at se hjemløse borgere sove i det offentlige rum.

Det har intet med værdighed at gøre. Et begreb, som eller skulle være pejlemærke for de næste mange års socialpolitik med den nye værdighedsreform.

Under behandlingen af de to medlemsforslag i borgerrepræsentationen var det glædeligt at se klokkeklar tale fra flere politiske partier, som var ligeså rystede og hovedrystende over de to forslag, som vi er.

Men det bekymrer os, at der er politiske initiativer, der glemmer og direkte bryder med rettighedserklæringen og dens hensigt.

Alle bør værne om hjemløse borgeres menneskerettigheder. Vi lover, at minde jer om den erklæring, I som kommune har tilsluttet jer, når I selv mister blikket for den.

Vi runder af med ordene fra den daværende Overborgmester, da rettighedserklæringen blev underskrevet på Rådhuset:

”Rettighedserklæringen skal være et aktivt redskab, når vi laver politik. Et redskab, som vi bruger til at minde os selv og hinanden om, at vi skal forfølge målet om, at ingen mennesker skal leve i hjemløshed. Og indtil da er vi forpligtet til at have øjnene stift rettet mod, hvordan vi behandler hjemløse borgere, og hvordan vi som by kan skærme dem”.

Læs de tre borgmestres taler fra underskrivningsceremonien i vores årsmagasin “Rettigheder” fra 2023

Download “Rettighedserklæringen for mennesker i hjemløshed“