BLOGGEN
HER FINDER DU KOMMENTARER, INDLÆG, BEGIVENHEDER OG SENESTE NYT FRA PROJEKT UDENFOR
Fjendtlig arkitektur er kommet på Danmarkskortet
Artiklen er fra Projekt Udenfors årsberetning 2023 “Rettigheder”, som kan downloades her.
Debatindlæg, radiooptrædener, klagebrev og kampagnen ‘Danmarkskortet’: I 2023 har vi arbejdet for at dokumentere og kritisere en tendens til at indrette byen på måder, der gør, at personer i hjemløshed ikke kan tage ophold i den. “Fjendtlig arkitektur”, som det bl.a. kaldes, skubber ikke bare hjemløse borgere ud af byerne men også længere væk fra den hjælp, de har behov for. Fænomenet står i stærk kontrast til Rettighedserklæringens §3, der slår fast, at også hjemløse borgere har ret til frit at bevæge sig i og bruge det offentlige rum.
Det er nærmest blevet standard på landets togstationer og banegårde, at bænke bliver forkortet, omdannet til enkeltsæder via armlæn, erstattet af stativer, man kan læne sig op ad, eller helt fjernet. Parkeringskældre, baggårde, opgange, offentlige toiletter og efterladte bygninger aflåses i stigende grad, og “oplagte” hvilesteder udenfor, såsom varmeriste, er blevet hævet i den ene side, så det ikke længere er muligt at lægge sig på dem. Det en del af en udvikling, Projekt Udenfor de sidste 10 år har observeret i byens rum. Vi har desuden erfaret, hvordan det har konsekvenser for både mennesker i gadehjemløshed og for den gadeplansindsats, der skal nå ud med hjælp til dem.
Kortlægning af eksklusion i det offentlige rum
Fjendtlig arkitektur skubber nemlig mennesker i gadehjemløshed væk fra byens midte til steder, der er mindre befærdede, mindre oplyste og mere afsidesliggende i deres søgen efter et sted at sove. Her er de mere alene og derfor mere udsat, hvis de skulle blive syge, overfaldet eller alvorligt nedkølet. At faste sovesteder bliver ødelagt af fjendtlig arkitektur, og at mennesker i gadehjemløshed må bevæge sig længere væk, gør det også sværere for vores gadeplansmedarbejdere at finde dem og tilbyde dem den hjælp, de har behov for. Fjendtlig arkitektur kan på den måde, sammen med andre udstødende faktorer, være med til at usynliggøre gadehjemløsheden i Danmark. Og vi frygter, at det også kan have negative konsekvenser for den måde, vi i samfundet forholder os til hjemløse borgere på.
I januar 2023 udarbejdede vi derfor kampagnen “Danmarkskortet – Fjendtlig arkitektur i byens rum”. På et digitalt kort har vi med røde nåle markeret eksempler på byrumsdesign i hele landet, der forringer hjemløse borgeres mulighed for at finde ly, læ og ro. Udover at kortlægge og synliggøre arkitektur og design, der ekskluderer, skal kampagnen oplyse og inspirere studerende, journalister, lokale beslutningstagere og aktører, der har indflydelse på indretningen af det offentlige rum til at forholde sig til fænomenet – og i bedste fald handle på det.
Udfordrede overlevelsesstrategier
Et af argumenterne for opsætningen af fjendtlig arkitektur, som vi er stødt på, er, at det skal skabe tryghed for andre. Fx fortæller DSB, hvis områder og ejendomme dominerer blandt eksemplerne på Danmarkskortet, til Politiken den 4. april 2023, at den høje og ubehagelige musik, de har indført på flere af deres stationer, skal være med til at holde “uønskede enheder” væk, som de kalder det, og som DSB mener skaber utryghed for deres kunder.
Det kan have skadelige konsekvenser, når indflydelsesrige aktører kategoriserer mennesker ramt af hjemløshed som utryghedsskabende. Én af dem er eksklusion fra centrale steder i samfundet.
Offentlige bygninger og faciliteter er ofte helt essentielle for, at mennesker i gadehjemløshed kan få opfyldt basale behov, såsom hvile, søvn og varme. Indretningen af det offentlige rum har derfor stor indflydelse på gadesoveres situation. Fx kan fjendtlig arkitektur forhindre de overlevelsesstrategier, den enkelte må benytte sig af for at minimere de skader, et liv på gaden kan medføre. At få varmen på en togstation er ikke blot behageligt men kan være altafgørende i årets koldeste måneder. Det samme gælder bænke, der giver mulighed for at overnatte løftet fra den kolde jord.
At nogle overlevelsesstrategier bliver sværere at benytte sig af kan være med til at fastholde personer i hjemløshed i en sårbar og udsat situation på gaden, som igen forringer deres forudsætninger for at ændre på deres situation. Jo værre man har det, desto sværere bliver det at handle og ikke mindst tro på, at tingene kan være anderledes.
Den inkluderende by er et fælles ansvar
Følelsen af sikkerhed og tryghed blandt mennesker i hjemløshed bliver sjældent taget i betragtning i beslutninger om indretningen af vores alles byrum. Vi skaber pæne og strømlinede urbane miljøer, hvor befolkningen ikke behøver at se på nød og elendighed. Alt imens overlever mennesker i hjemløshed på gaden i en by, i et samfund, i en tid, hvor ekskluderende byrumsdesign gør det sværere og sværere at færdes for mennesker i hjemløshed.
I Projekt Udenfor mener vi, at vi har et fælles ansvar – det gælder både private og offentlige aktører – for at advokere for og skabe inkluderende byrum, hvor der er plads til alle.
Hjemløse borgere har ret til frit at færdes i det offentlige rum uden større begrænsninger, end hvad der gælder for andre. Det er en basal menneskerettighed, som Danmarks hovedstad i 2023 har forpligtet sig på at fremme. Vi håber, at lokale aktører med tiden vil forpligte sig på, som minimum, ikke at hæmme den ret.