DEN GLEMTE HALVDEL

’HOUSING FIRST’ – IKKE ’SHELTER FIRST’

Hjemløsereformen, der med en lovændring i oktober 2023 trådte endeligt i kraft, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Reformen skal gøre det nemmere for de danske kommuner at benytte sig af ’Housing First’ – en evidensbaseret tilgang, der har vist sig effektiv til at nedbringe hjemløshed.

Housing First baserer sig på det princip, at en bolig er en menneskeret. Boligen er derfor udgangspunktet for den støtte og hjælp, personen modtager, ikke endemålet med den.

Reformeringen af hjemløseområdet skal implementere tilgangen på et nationalt niveau, og dermed understøtte, at mennesker i hjemløshed hjælpes i egen bolig med passende støtte. For at det kan lade sig gøre, refunderer staten en betydelig del af kommunens udgifter til indsatsen – men kun for de borgere, der udskrives fra et herberg.

Tidligere fik kommunerne statsrefunderet 50% af deres udgifter til en persons ophold på et herberg eller et forsorgshjem i en ubegrænset periode. Med lovændringen sidste år, der gjorde reformen til en realitet, ophører refusionen nu efter 120 dage, og hvis kommunen fortsat ønsker deres udgifter refunderet, skal de inden da have iværksat en Housing First-indsats.

Kommunen vil ikke modtage statsrefusion, hvis de hjælper en person i gadehjemløshed direkte fra gaden ind i egen bolig med Housing First. De skal, med den nye refusionsordning, ind på et herberg først. Det efterlader med al sandsynlighed halvdelen af alle hjemløse borgere bagerst i køen.

Vi er glade for, at reformeringen af hjemløseområdet tager udgangspunkt i en national udbredelse af Housing First. Og det er positivt, at reformen vil sikre, at hjemløse borgere ikke strander på herbergerne. Men vi undrer og ærgrer os over, at lovændringen ikke inkludere den anden halvdel af hjemløse borgere, der står uden for herbergerne.

HVEM ER ’DEN GLEMTE HALVDEL’?

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, kortlægger hvert andet år hjemløsheden i Danmark. Kortlægningen baserer sig på en landsdækkende tælleuge, uge 6, og afdækker hjemløshedshedens omfang og karakter. VIVE arbejder med otte forskellige hjemløshedssituationer, hvor blot én af dem er at overnatte på et midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem.

Den nyeste kortlægning fra 2024 blev i sidste uge offentliggjort. Den viser, at 45 procent af alle hjemløse borgere befandt sig på et herberg under tællingen. 55 procent af det samlede antal hjemløse borgere befandt sig med andre ord uden for herbergerne i en af de syv andre hjemløshedssituationer.

FAKTA: DE OTTE HJEMLØSHEDSSITUATIONER

1. Gaden (503 personer – 8%):
   mangler et tag over hovedet den kommende nat, herunder personer, der sover på gaden, i trappeopgange, i et skur eller lignende (’gadesovere’)
2. Natvarmestue (317 personer – 5%):
   overnatter på natvarmestue/værested.
3. Herberg (2.721 personer – 45%)
   overnatter på et akut/midlertidigt botilbud som herberger eller forsorgshjem.
4. Hotel (56 personer – 1%)
   opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende pga. hjemløshed.
5. Familie/venner (1.447 personer – 24%)
   bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte (’sofasovere’)
6. Udslusningsbolig (90 personer – 2%)
   bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. udenfor permanent kontrakt
7. Kriminalforsorgen (35 personer – <1%)
   er under kriminalforsorgen og løslades inden for 1 måned uden, at der er iværksat en boligløsning.
8. Hospital (149 personer – 3%)
   Er indlagt på et hospital eller behandlingshjem og udskrives inden for 1 måned uden, at der er iværksat en boligløsning.
   
   Andet (382 personer – 6%)
   f.eks. personer, der opholder sig i kolonihaver, campingvogne eller andre midlertidige ’nødboliger’

   Uoplyst (289 personer – 5%)Mange af de mennesker, vi i Projekt Udenfor arbejder med, har valgt herberget fra, fordi de af forskellige årsager ikke kan opholde sig der. Herberger kan være psykisk belastende på grund af uro, indskrænkning af selvbestemmelse og det forhold, at beboere med forskellige, komplekse og alvorlige problematikker lever sammen med begrænset mulighed for privatliv.

Et herbergsophold kan derfor for nogle lægge til en i forvejen utryg, stressende og nedslidende hjemløshedssituation.

VI ØNSKER: INKLUDER HJEMLØSE BORGERE UDEN FOR HERBERGERNE

Selvom reformeringen af hjemløseområdet i teorien giver landets kommuner mulighed for at tilbyde Housing first til alle borgere, der oplever hjemløshed, er der tre nærliggende bekymringer, der kan efterlade hjemløse borgere uden for herbergerne med status quo:

1. at kommunerne i mindre grad vil tilbyde Housing First til fx gadesovere og sofasurfere på grund af manglende økonomisk incitament
2. at kommunerne vil finde det mere presserende at gennemføre sagsbehandlingen på borgere på herberg, da refusionen til opholdet ophører efter 120 dage, og
3. at der vil blive lavet flere henvisninger til (unødvendige) herbergsophold, fordi de udløser statsrefusion i boligindsatsen.

Vi kan hjælpe mennesker ud af hjemløshed og væk fra en urimelig og barsk tilværelse på gaden. Hvis vi griber muligheden, når den er der. Vi ønsker en lovændring, der skaber et økonomisk incitament for kommunen til at tilbyde Housing First til alle personer i hjemløshed – uden, at de skal henvises til et herberg først.

Mennesker i gadehjemløshed, såvel som personer i andre hjemløshedssituationer, skal have gavn af omlægningen af hjemløseområdet. Det sker kun, hvis hjælpen når ud til dem i de situationer, de står i her-og-nu.