BLOGGEN
HER FINDER DU KOMMENTARER, INDLÆG, BEGIVENHEDER OG SENESTE NYT FRA PROJEKT UDENFOR
Bolig, bolig, bolig! – reportage fra europæisk konference om hjemløshed
Artiklen er fra Projekt Udenfors årsberetning 2025 “Forbundet: Hjemløshed i sammenhæng“.
Én tendens var særligt tydelig, da Projekt Udenfor i efteråret deltog i en konference om hjemløshed: Perspektivet på hjemløshed som et grundlæggende strukturelt problem, og i høj grad et boligproblem, er blevet ‘mainstream’ i den internationale forskning. Frem for primært at fokusere på og forklare hjemløshed ud fra individuelle forhold hos det enkelte menneske, peger forskere på behovet for strukturelle løsninger. Den analyse er også ved at slå rødder i en dansk kontekst.
En prioritering af egnede boliger, der modsvarer menneskers betalingsevne, er afgørende, hvis vi reelt skal nedbringe antallet af mennesker i hjemløshed. Det kræver, at vi opfører, konverterer og prisregulerer langt flere boliger, som mennesker har råd til, og som møder forskellige behov.
Den vigtige kobling af boligindsatser med sociale initiativer til at bekæmpe hjemløshed er netop et punkt i den spritnye europæiske plan for betalbare boliger. I gæsteindlægget på side 49 fortæller EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen, hvordan han vil adressere den europæiske bolig- og sociale krise, som viser sig i de mere end 1 million hjemløse europæere.
Sammenhængen mellem betalbare boliger og hjemløshed var da også et gennemgående tema på den årlige europæiske forskningskonference om hjemløshed, som løb af stablen i Hollands fjerdestørste by Utrecht i september 2025.
Her var 200 deltagere fra 26 europæiske lande – samt USA, Canada, Japan og Mexico – samlet for at dele og drøfte forskning og faglige erfaringer på hjemløshedsområdet. Der var som altid mange forskellige tematiske seminarer, men et gennemgående budskab, som vi særligt tog med os hjem, var, at hjemløshed ikke handler om, hvad nogen er, men om, hvad de har – eller snarere ikke har adgang til.
Hjemløshed i Utrecht og Holland
Konferencens første talere gav en indflyvning i hjemløshedssituationen i Holland og i værtsbyen Utrecht.
Hjemløsheden i Holland stiger. I 2023 var omkring 30.000 mennesker hjemløse – omkring samme niveau som i 2021, men en stigning fra 26.000 året før. Tallene vurderes at være underestimerede, og det reelle omfang er sandsynligvis større.
En af keynote-talerne, professor ved Utrecht University of Applied Sciences, Lia van Doorn, pegede på fire hovedkarakteristika ved det hollandske samfund, som har betydning for mennesker i hjemløshed.
For det første er den tidligere relativt generøse hollandske velfærdsstat blevet reduceret, hvilket har resulteret i mere begrænset støtte. For det andet er boligmarkedet præget af mangel på betalbare og tilgængelige boliger. For det tredje ser vi en stigende kompleksitet, blandt andet som følge af digitalisering, der efterlader nogle mennesker på perronen. Endelig fremhævede van Doorn en politisk polarisering, som svækker den politiske beslutningskraft – ikke mindst i forhold til at håndtere den alvorlige boligkrise.
Housing First-tilgangen i Holland har vanskeligt ved for alvor at komme i gang, hvilket – ikke overraskende – hænger sammen med manglende boliger.
I Utrecht by er hjemløsheden blevet meget synlig i gadebilledet i form af mennesker, der sover på gaden eller tigger. Særligt migranter – både udokumenterede migranter og migranter i arbejde – fylder blandt gruppen af personer i gadehjemløshed, som især ses som et resultat af manglende adgang til hjælp for denne gruppe.
Et besøg hos Frelsens Hær
De dystre fortællinger fra podiet blev bekræftet af virkeligheden, da vi havde mulighed for at besøge værestedet Herstart.
Herstart, der på dansk oversættes til “genstart”, drives af Frelsens Hær Holland. Foruden herbergspladser tilbyder stedet overgangsværelser, som første skridt mod egen bolig, og en café. Herstart fungerer desuden som et kontaktpunkt, en form for samlet indgang til hjælp, hvor personer i hjemløshed kan møde medarbejdere fra kommunen, sundhedspersonale og andre relevante aktører.
Mangfoldigheden i den gruppe, der kommer i Herstart, har ansporet Frelsens Hær til at samarbejde med en bred vifte af organisationer, som tilbyder forskellige former for ekspertise.
Midt i Utrechts billedskønne, næsten kulisseagtige gamle bydel ligger dette knudepunkt. Og her insisterer værestedet på at blive, selv om medarbejderne på de månedlige nabomøder må håndtere NIMBY (‘ikke i min baghave’) holdninger og udtalelser. Stedet har dagligt ca. 140 besøgende, og om vinteren endnu flere, hvorfor de nogle gange må afvise folk. Ifølge Herstart anerkender de lokale myndigheder ikke i tilstrækkelig grad behovet for at finansiere væresteder i de kolde dagtimer.
Hjemløshed er et boligproblem
Tilbage på konferencen blev den afsluttende keynote holdt af den amerikanske lektor Gregg Colburn fra University of Washington i Seattle. Han tog udgangspunkt i sin bog Homelessness is a Housing Problem, der, som Colburn bemærkede, “giver det hele” i titlen.
Colburn, der talte ud fra en amerikansk kontekst, indledte med et retorisk spørgsmål: Er konventionelle forklaringer på hjemløshed – såsom at miste sit job, et forbrug af alkohol eller stoffer, boligudsættelser eller skilsmisser – grundlæggende årsager, eller er det snarere udløsende begivenheder? Forskning har vist, at f.eks. stofbrug, fattigdom eller psykisk sygdom øger risikoen for hjemløshed. Men vi ved ikke, hvorfor disse faktorer leder til hjemløshed i nogle geografiske områder og ikke i andre.
Ifølge Colburn er det vigtigt at forstå, hvem der udstødes til hjemløshed, men det er ikke tilstrækkeligt til at forklare regionale variationer. Fortsætter vi med at diagnosticere hjemløshed som et problem hos individet, vil det underminere indsatser, der skal forebygge og afskaffe hjemløshed. Der er behov for en strukturel forståelse af – og strukturelle løsninger på – hjemløshed på nationalt plan.
… og i Danmark?
I 2025 blev formuleringen ‘billige boliger’ stort set erstattet af den mere inkluderende betegnelse ‘betalbare boliger’ i den danske offentlige debat. Skiftet i ordvalg rummer flere betydningslag, men vigtigt her er anerkendelsen af, at almindelige boliger skal være økonomisk tilgængelige for hele befolkningen.
Boligmangel og høje boligpriser, særligt i landets større byer, har været et centralt social- og boligpolitisk tema i Danmark med hjemløsereformen fra 2023, der skal udbrede Housing
First tilgangen, hvor mennesker tilbydes egen bolig kombineret med social støtte. Skal vi i mål med reformen er tilstedeværelsen af betalbare boliger selvsagt afgørende.
Implementering af et nyt kontanthjælpssystem i sommeren 2025, som for nogle indebærer reduktioner i ydelserne og som har afskaffet særlig støtte til høje boligudgifter for kontanthjælpsmodtagergruppen, har med rette skabt debat. I Projekt Udenfor er vi kritiske over for de kontinuerlige forringelser af kontanthjælpen. Og vi er bekymrede for, at kontanthjælpsreformen risikerer at virke kontraproduktivt, når vi i Danmark samtidig ønsker at forebygge og bekæmpe hjemløshed.
Internationalt udsyn
Konferencen i Utrecht understregede vigtigheden af at løfte blikket og også betragte hjemløshed i en international kontekst. Ikke blot for at sætte de danske forhold i perspektiv, men også for at vi kan lære af situationen i andre nationale kontekster eller lade os inspirere af hinandens erfaringer på tværs af landegrænser. Boligkrisen er en europæisk problematik, ja faktisk en udfordring verden over, og mens forskellige landes negative erfaringer med fx kortidsudlejninger, boligspekulation og en boligmasse, der ikke er fulgt med urbaniseringen, fungerer som kritiske opmærksomheder, kan eksempler på statsstøtteordninger, bæredygtigt byggeri og almene boliger omvendt være inspirerende.
Projekt Udenfor ønsker et internationalt udsyn, og derfor prioriterer vi at deltage i konferencer og projekter, der samler og faciliterer vidensdeling med aktører fra andre lande.
Den europæiske forskningskonference om hjemløshed arrangeres af FEANTSA i samarbejde med European Observatory on Homelessness og lokale partnerorganisationer, som i år var Utrecht University of Applied Sciences. Programmet for konferencen kan findes på FEANTSA’s hjemmeside.