BLOGGEN

HER FINDER DU KOMMENTARER, INDLÆG, BEGIVENHEDER OG SENESTE NYT FRA PROJEKT UDENFOR

Nødherberger bør erstattes af helårstilbud – 0g en social indsats

Indlægget er fra Projekt Udenfors årsberetning 2021. Beretningen sætter i en række temaartikler fokus på den utryghed, der er et grundvilkår for hjemløse gadesovere. Find den her.

Vinterherberger for hjemløse migranter er nødløsninger på varige problemer – lad os prøve noget nyt.

“Ingen skal ligge og fryse ihjel på gaden i Danmark.” Nogenlunde sådan lyder det hvert år ved vintertid fra politikere og organisationer, som bekymrer sig om de mennesker, der lever i gadehjemløshed. Og deres bekymring er reel. Det er fysisk ubehageligt og potentielt livsfarligt at lægge sig til at sove udenfor, når graderne falder til under frysepunktet.

Ofte forlyder det da også, at der er sæsonbetinget pres på overnatningstilbud for mennesker i hjemløshed. Kulden presser mange til at søge indenfor – herunder nogle af de gadesovere, som ellers helst undgår herberger og natcafeer. For at imødekomme den stigende efterspørgsel opruster de kommunale og private aktører på hjemløseområdet hen over vinteren ved at etablere flere sengepladser på hjemløsetilbuddene. Derudover oprettes der såkaldte akuttilbud særligt tiltænkt udenlandske borgere i hjemløshed. De har nemlig, på grund af manglende dansk cpr-nummer, ikke adgang til mere varige tilbud som herberger, men må, når de nu befinder sig i hjemløshed, komme ind for en kort periode. Kun for natten og kun om vinteren, bevares. Sagen er bare, at situationen er akut hele året – der er brug for hjælp hele året. Og sådan har det været i lang tid.

Hvis vi for alvor vil bekæmpe hjemløshed, må vi også inkludere migranterne på gaden. Og ikke kun når det er koldt.
paller

Nødløsninger – år efter år

Lad os tage et kig tilbage. I kølvandet på EU-udvidelserne mod øst i 2004 og 2007 så Danmark ligesom flere andre europæiske lande et stigende antal hjemløse migranter. De udøvede deres ret til fri bevægelighed inden for unionen, men fik aldrig foden ind på det danske arbejdsmarked. De modtog ikke hjælp eller vejledning af det danske system, og uden arbejde, netværk eller sikkerhedsnet endte de med tiden på gaden. Selv dér fik de ingen hjælpende hånd fra den danske stat. Nærmere den kolde skulder. Logikken i flere partier på tværs af det politiske landskab gik på, at det ikke måtte blive attraktivt for udenlandske borgere at være hjemløs her til lands. Danmark skulle, som tidligere velfærdsminister Karen Jespersen (V) udtrykte det tilbage i 2007, ikke være ”hele Europas varmestue”.

Hjemløse udlændinge har siden været en brandvarm kartoffel i moderne dansk socialpolitik. For hvordan bevares et velfærdssamfund OG en stram udlændingepolitik i mødet med udsatte EU-migranter i gadehjemløshed og minusgrader? Den politiske udvej har gennem de seneste 10-15 år været forringelser af vilkår for hjemløse migranter i kombination med en nødløsning: Et tilbud om midlertidig overnatning i de koldeste måneder.

De midlertidige vinterherberger tilbyder sengepladser, som regel på sovesale, hvor mennesker i hjemløshed – danskere og migranter på lovligt ophold – kan møde op hver aften og, hvis der er plads, overnatte. Næste morgen kan de få en bid mad, inden de straks må ud i kulden igen. Vinterherbergerne er ofte finansieret via tilskud fra statslige og kommunale projektpuljer og må (gen)etableres hvert år i november. Af den grund varierer faciliteterne kraftigt i kvalitet, og flere steder beror driften til dels på frivillig arbejdskraft. Nødherberget tilbyder i sin essens blot et minimum af hjælp.

Og hverken de hjemløse migranter eller de organisationer, der driver nødherbergerne, er tjent med modellen. Det er det danske samfund i øvrigt heller ikke.

 

Helårstilbud til hjemløse migranter

I ti år har Projekt Udenfor stået fast på, at hjemløse migranter ikke forsvinder af, at de bliver nægtet hjælp fra den danske stat. I samme periode er der kommet flere hertil til trods for, at deres vilkår er blevet forringet. Kriminalisering af overlevelsesstrategier, såsom tiggeri og at sove flere sammen i det, politiet kan vurdere som ’utryghedsskabende’ lejre, stresser migranterne. Samtidig efterlader begrænset adgang til sundhedshjælp dem med udiagnosticerede og ubehandlede sygdomme. Det er et dårligt udgangspunkt, hvis vi vil have dem væk fra gaden og ud af hjemløshed. Er tiden ikke kommet til en ny strategi?

I snart to år har Projekt Udenfor eksperimenteret med at benytte hotelophold i vores arbejde med gadesovere i København. Ikke fordi det er koldt at sove på gaden, men fordi vi med et hotelværelse og en social indsats kan give dem et værdigt tilbud. Det er ikke (akut) opbevaring, men en stabiliserende indsats, som er udgangspunktet for, at den enkelte får bedre mulighed for at skabe positive forandringer for sig selv. Vi oplever imidlertid at støde hovedet mod en mur, når vi har hjulpet hjemløse EU-borgere på hotel. For når de får det bedre og får fornyet håb og tro på, at de fortjener en bedre og anden tilværelse, er der ikke noget socialt tilbud på den anden side til dem. Og så er risikoen for at havne på gaden igen stor.

Tænk hvis vi kunne tilbyde dem en seng at sove i, alkoholbehandling, lægehjælp og dermed en pause fra konstant at tænke i overlevelsesstrategier, så de fik andre og flere muligheder for at træffe beslutninger for deres liv – og vel at mærke hele året.

I Danmark vil vi som bekendt nedbringe hjemløsheden ved at hjælpe flere danske borgere fra herberger og gaden ind i egen bolig – fordi vi ved, det virker. Hvis vi for alvor vil bekæmpe hjemløshed, må vi også inkludere migranterne på gaden. Og ikke kun når det er koldt.

 

 

Vil du holde dig opdateret på vores events, nyheder og nyeste udgivelser? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.