BLOGGEN
HER FINDER DU KOMMENTARER, INDLÆG, BEGIVENHEDER OG SENESTE NYT FRA PROJEKT UDENFOR
En rettighedsbaseret tilgang til hjemløshed
Af Pia Justesen, menneskerettighedsjurist og bestyrelsesmedlem i Projekt Udenfor. Artiklen er fra vores årsberetning 2023 “Rettigheder”. Download den her.
Pia Justesen er jurist i forskningsprojektet ‘Ekskluderende design – social eksklusion i byens rum’, hvor hun blandt andet undersøger og dokumenterer lovgivning, der forbyder aktiviteter, som kan være nødvendige for at overleve for personer i hjemløshed og fattigdom. Pia Justesen har i forbindelse med sin forskning og sit engagement i Projekt Udenfor været en drivende kraft bag introduktionen af Homeless Bill of Rights i en dansk kontekst. Derfor var det oplagt at bede Pia skrive dette års gæsteindlæg, og vi er glade for at kunne bringe det herunder.
Som menneskerettighedsjurist i forskningsprojektet ‘Ekskluderende design – social eksklusion i byens rum’ er jeg optaget af den ekskluderende lovgivning, der forbyder såkaldt utryghedsskabende tiggeri og overnatning i det offentlige rum. Lovgivningen indebærer i realiteten en kriminalisering af hjemløshed. Derfor var det skelsættende, da Københavns Kommune d. 10. oktober 2023 greb forskningsprojektets opfordring, tilsluttede sig Rettighedserklæring for Personer i Hjemløshed, og forpligtede sig på at respektere retten til lovligt at gøre ting, som er nødvendige for at overleve og ti andre rettigheder, der imødeser hjemløse borgeres helt basale behov.
Vi er en gruppe forskere på Aalborg Universitet, som undersøger design og lovgivning, der skubber hjemløse mennesker væk fra byens opholdssteder og fører til social eksklusion i byens rum. Udviklingen har barske konsekvenser, og særligt mennesker i gadehjemløshed møder urimelige begrænsninger og straf for at bruge det offentlige rum på en måde, der indgår i deres overlevelsesstrategier. Men udviklingen har også konsekvenser for den almene borger, som i mindre grad bliver konfronteret med social udsathed, hvilket medvirker til at skabe afstand og splittelse i samfundet.
I forskningsprojektet arbejder vi på at skabe en bredere dialog om eksklusion af personer i hjemløshed. Vi kontaktede derfor Københavns Kommune i foråret 2023 med en opfordring til, at København skulle tilslutte sig den europæiske Rettighedserklæring for Personer i Hjemløshed, som på engelsk betegnes Homeless Bill of Rights. Det er paraplyorganisationen Feantsa, der inviterer EU-landenes store byer til at underskrive erklæringen, som indeholder grundlæggende menneskerettigheder for personer i hjemløshed.
Generelt hviler de internationale menneskerettigheder på en ide om menneskers lige værdighed. Alle mennesker har de samme menneskerettigheder i kraft af, at de er mennesker, og rettighederne skal beskyttes uanset, hvor mennesker befinder sig. Menneskerettighederne kan kort sagt ikke tages fra det enkelte menneske. Den europæiske Rettighedserklæring for Personer i Hjemløshed er en samling af 11 basale rettigheder, der kommer fra allerede eksisterende konventioner om menneskerettigheder, og som er relevante for den situation, man er i som hjemløs. Den danske stat har tiltrådt de forskellige menneskerettighedskonventioner, og alle offentlige myndigheder i Danmark skal respektere rettighederne. Rettighedserklæringen fremsætter derfor ikke nye forpligtelser for den danske stat eller for danske kommuner.
For personer i hjemløshed kan respekt for rettighederne give adgang til et mere trygt og værdigt liv. Rettighedserklæringen kan gøre en forskel ved, at enkeltpersoner og organisationer med erklæringen i hånden kan gå til myndigheder og kræve deres ret til bolig, drikkevand, toilet, ligebehandling og alle de andre grundlæggende menneskerettigheder. Det handler om helt praktiske ting, som skal respekteres:
I. Retten til bolig
II. Retten til værdig nødovernatning
III. Retten til det offentlige rum
IV. Retten til ligebehandling
V. Retten til en adresse
VI. Retten til basale sanitære faciliteter
VII. Retten til akut hjælp
VIII. Retten til at stemme
IX. Retten til databeskyttelse
X. Retten til privatlivets fred
XI. Retten til lovligt at gøre ting som er nødvendige for at overleve
Det overordnede formål med Rettighedserklæringen er at sikre, at de store byer i EU opfylder deres forpligtelser overfor personer i hjemløshed. Men den handler også om at informere personer i hjemløshed om deres grundlæggende menneskerettigheder. Endeligt sigter erklæringen mod at skabe større bevidsthed om hjemløshed blandt myndigheder, sociale aktører og bredt i de almindelige befolkninger.
Mennesker skal ikke opleve hjemløshed. Det er et mål i Danmark, men også i Københavns Kommune. Derfor gav det god mening, at København fulgte vores opfordring og ved en ceremoni på Rådhuset 10. oktober 2023 tiltrådte Rettighedserklæring for Personer i Hjemløshed.
Tilslutningen til Rettighedserklæringen styrker muligheden for, at Københavns Kommune kan tage en mere rettighedsbaseret tilgang til hjemløshed. Det er en fundamentalt anderledes tilgang, som indebærer, at mennesker i hjemløshed ikke skal modtage hjælp og bistand, fordi det er synd for dem – fordi de er objekter, som skal gives medlidenhed. I stedet skal mennesker i hjemløshed modtage hjælp og bistand, fordi de har ret til det – fordi de er subjekter med rettigheder. Det er mit håb, at denne rettighedsbaserede tilgang i fremtiden vil blive integreret i alle kommunens indsatser på hjemløseområdet.
Udover håndgribelige forbedringer for mennesker, der lever i hjemløshed, er det også mit håb, at Københavns tilslutning til Rettighedserklæringen vil skabe mere synlighed og opmærksomhed på mennesker i hjemløshed generelt. Det er for tidligt at vurdere, hvilken betydning Rettighedserklæringen vil få, men konkret har den bidraget til, at Borgerrepræsentationen den 12. oktober 2023 – to dage efter ceremonien – traf beslutning om at nedtage skilte med soveforbud på Rådhuspladsen i København.
Rettighedserklæringen fastslår i artikel 11, at der er en ret til lovligt at gøre ting, som er nødvendige for at overleve. Det handler om, at man ikke skal straffes for at overnatte på gaden eller for at tjene penge gennem tiggeri. Disse aktiviteter kan tilfredsstille grundlæggende menneskelige behov som at sove og spise og kan derfor høre til en hverdag og til livets opretholdelse for mange personer i hjemløshed. Københavns Kommune kan selvfølgelig ikke ændre på dansk lovgivning, som forbyder utryghedsskabende lejre og tiggeri, og har på den baggrund taget et forbehold for artikel 11 i Rettighedserklæringen. Men der er intet, der forhindrer kommunen i overfor Folketinget at påpege det uforholdsmæssige, umenneskelige og menneskerettighedskrænkende i den aktuelle danske kriminalisering. Og Københavns Kommune kan på eget initiativ ophæve de overnatningsforbud, der gælder i byens godt 150 parker og grønne områder. Det er et godt sted at starte.