Hjemløshed i nationalpopulistiske rammer – reportage fra konference i Budapest

Samtidig har Orbán vind i det populistiske sejl og skaber ifølge Szikra et ”os” mod ”dem” i samfundet. Hun fremhævede det nationale slogan ”Family friendly Hungary”, og hvordan Orbán og Fidesz fører en pro-ægteskabspolitik. I Ungarn ser man derfor ægteskabsraten gå op, mens antallet af skilsmisser falder – en bekymrende trend, ifølge Szikra, da flere vælger at blive i parforhold af økonomiske årsager. Billedet er komplekst, for i sin profamiliepolitik forsøger Orbán rent faktisk at udvide velfærden på nogle områder. Og det er netop her vi som borgere og omgivende europæiske samfund skal være vågne. Vi skal være opmærksomme på, hvordan autokratier eller autokratiserende stater godt kan gøre ”gode ting” for samfundet. I Ungarn understøttes den sociale mobilitet for arbejder- og middelklassefamilier fx, men det sker på bekostning af andre.

Udover mennesker i fattigdom, romasamfundet og LGBT+personer har mennesker i hjemløshed også stået – og står stadig – for skud i Ungarn. Ungarn er fx et af de lande i Europa – Danmark er et andet – der i lovgivningen slår hårdt ned på hjemløse borgere. I Ungarn kan gadehjemløshed udløse fængselsstraf.

Szikra bemærkede i sin tale, at hun længe havde undret sig over, hvorfor Orbán satte så hårdt ind over for fattige mennesker. Men så lærte hun, at det var en populistisk løftestang, hvormed der blev skabt en afstand mellem de fattigste (’dem’) og de fattige arbejdere (’os’).

Forholdene for nogle af de fattigste personer i den ungarske metropol så vi på nært hold, da vi nogle timer forinden Szikras keynote var på besøg i Oltalom Charity Service, hvor en tidligere slagterforretning dannede rammerne om flere lavtærskeltilbud til personer i hjemløshed. Her kunne personer med akut behov for hjælp gå direkte fra gaden og ind for en seng, et bad, lidt varme og mad. Der var personale døgnet rundt, og stedet talte bl.a. også et suppekøkken og et sundhedstilbud.

Fordelt på to nødovernatningstilbud, der lå side om side i bygningskomplekset, kunne 200 mennesker få plads i metalsenge, der stod tæt på hinanden og med tynde, sorte madrasser. Det ene af de to tilbud kaldes ”heated street” og beskrives af folkene bag som et tilbud, der minder mest om forholdene på gaden. Her har man tilpasset regler og krav til gæsterne, så stedet afspejler gaden så meget som muligt.

Uværdige forhold. Men det handler om at redde liv, mener de her.

Hele arbejdet i Oltalom, der falder ind under the Hungarian Evangelical Felllowship, er lige nu i fare og står og falder på kommunale og private donationer, eftersom den ungarske regering har skåret i finansieringen og efterladt kirken gældsbesat. Flere medarbejdere må arbejde frivilligt for at kunne hjælpe mennesker i nød, der ikke har et andet sted at gå hen.

Tilbage i det fine auditorium på det centraleuropæiske universitet trådte en ny hovedtaler på scenen og fik på en eller anden måde sat tingene i perspektiv. Igen. Bálint Misetics, som er særlig rådgiver for borgmesteren i Budapest, der er i politisk opposition til Fidesz, gjorde opmærksom på, at hverken kriminalisering eller velgørenhed gør særligt meget for at hjælpe mennesker ud af hjemløshed. Han spurgte: hvorfor taler vi ikke mere om forskellen på boligpriser og den indkomst, som mennesker i hjemløshed har eller har mulighed for at opnå?

At se hjemløshed som først og fremmest en bolig- (og indkomst) problematik er et interessant perspektiv, også i en dansk kontekst, og måske særligt relevant i nogle europæiske kontekster. Men selvom de fleste formentlig vil kunne erklære sig enige med Misetics i hans pointe om, at hjemløshed ikke handler om, hvad nogen er, men hvad de har, bød konferencen de næste to dage ikke desto mindre på præsentationer af og faglige diskussioner om hjemløshed i kombination med en lang række af relaterede problematikker og temaer herunder forhold for og behandling af irregulære migranter, mental sundhed, stigmatisering, køn og seksualitet.

Et vigtigt aspekt ved konferencen var deltagelse af boligaktivistgruppen City is For All, hvorfra flere havde hjemløseerfaringer. En af dem, Gyula Balog, understregede betydningen af at invitere personer med hjemløseerfaringer med ind i vidensmaskinrummet til konferencer mm, for, som han sagde: ”vi har faktisk gode ideer”.

Som den sidste taler på forskningskonferencen gik vicedirektøren for FEANTSA, Ruth Owen, på scenen og gav en ærlig status på arbejdet med at bekæmpe hjemløshed de sidste 15 år. Owen understregede bl.a., at i en tid med stigende populisme og politikker, der ikke baserer sig på, hvad vi ved, der virker, har vi brug for dokumentation – fra forskningen, ja, men også fra personer med egne erfaringer og dem der arbejder i sektoren. Og så, med et blink i øjet, mindede hun salens mange forskere om, at der også er ting, som vi ikke behøver at vide.

Den årlige forskningskonference arrangeres af FEANTSA og FEANTSA’s European Observatory on Homelessness sammen med lokale partnere – i år var det tænketanken, Metropolitan Research Institute (MRI), og den største hjemløseorganisation i Budapest, BMSZKI. Hele programmet ligger på FEANTSAs hjemmeside her.