Coronakrisen: hvad har den af konsekvenser for gadens folk?

Det er opholdssteder, som i hverdagen på gaden, imødekommer mange praktiske behov, fx adgang til rent drikkevand, håndvask og toilet. Det er ekstremt vigtigt især for gadehjemløse, der ellers har begrænset adgang til sådanne basale faciliteter. Mange af Projekt Udenfors brugere får også varme, tiltrængt hvile og søvn, opladning af telefoner og pauser fra et ellers kaotisk liv på gaden disse steder. For mennesker, der er ekstremt psykisk syge og udsatte, og som derfor opholder sig i det offentlige rum og på gaden uanset vind, vejr og katastrofer, har det dermed store konsekvenser, når disse steder lukker ned.

Selvom mennesker i hjemløshed måske hverken har et hjem, et arbejde eller børn, der skal passes, finder mange alligevel rutiner og gøremål i hverdagen, der ofte er hængt op på de nævnte steder. Nedlukningen af Danmark har på den måde også en stor hverdagsindflydelse for mennesker i hjemløshed, da vante rutiner også for denne gruppe kommer i opbrud. For mennesker, der er psykisk sårbare, eller/og som har et misbrug, er et opbrud i rutiner særligt hårdt og risikabelt, da det kan forværre diverse symptomer.

I Projekt Udenfor får vi ofte henvendelser fra medarbejdere på biblioteker, kirker, offentlige toiletter, caféer og lignende, hvis de ser et hjemløst menneske, som de er bekymrede for. Det er en uvurderlig omsorg, som er med til at bane vej for, at gadeplansmedarbejderne i Projekt Udenfor kan udføre det bedst mulige relations- og skadesreducerende arbejde. Når opholdssteder som disse lukker, mister vi dermed også det opmærksomme og omsorgsfulde blik, der ofte er på mennesker i hjemløshed disse steder.

Et endnu mere usikkert indtægtsgrundlag end normalt

To ofte benyttede metoder til at erhverve sig økonomi på gaden er at samle flasker og sælge avisen Hus Forbi. Da nedlukningen af Danmark har betydet langt færre aktiviteter i det offentlige rum, er der langt færre mennesker på gaden. Det betyder færre købere af Hus Forbi og færre flasker at samle*. Desuden kan det at samle flasker udgøre en smitterisiko for hjemløse, især når det kombineres med færre steder, man som gadehjemløs kan vaske hænder.

En anden udfordring er, at bankerne i Danmark har lukket langt de fleste af deres fysiske filialer i et forsøg på at begrænse smittespredningen. Af mange forskellige årsager, har udsatte hjemløse borgere i Danmark sjældent et betalingskort. Det betyder, at mange er afhængige af at kunne møde fysisk op i banken for at få kontanter til dagen og vejen. Samtidigt er der flere indkøbssteder, der kun tager imod kort for bedst at undgå smitte. Det efterlader hjemløse mennesker i en svær situation.

Der er iværksat mange tiltag fra Regeringen, der skal afbøde konsekvenserne for dem, der blandt andet på grund af coronakrisen, står udenfor arbejdsmarkedet. Retten til dagpenge er blevet forlænget med tre måneder, ligesom rådighedsforpligtelsen er blevet midlertidigt suspenderet. Men borgere, der er på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse skal fortsat leve op til kravet om at finde arbejde af 225 timers varighed i løbet af et år – med andre ord er den såkaldte 225-timers-regel foreløbigt ikke blevet suspenderet*. For hjemløse, der har disse ydelser som primærforsørgelsesgrundlag, kan det have økonomiske konsekvenser også, når sundhedskrisen er over.

Alt i alt betyder det, at et i forvejen usikkert indtægtsgrundlag under coronakrisen er endnu mere usikkert.

Den skjulte hjemløshed

Årsager til hjemløshed, hjemløseadfærd og overlevelsesstrategier er lige så forskellige, som gruppen af hjemløse er i sig selv. Unge og kvinder i hjemløshed benytter sig fx oftere af deres netværk, og lever i lange perioder som sofasurfere, det man også kalder ’den skjulte hjemløshed’. I Projekt Udenfor kender vi også historier om unge i hjemløshed, der benytter sig af træningscentre som et sted at overnatte.

Coronakrisen kan gøre sofasurfing svært, og det kan til og med udgøre en stor risiko for smittespredning. Også træningscentre, som ofte benyttes af unge, er lukket ned som en del at initiativerne til at stoppe spredningen af corona. Derfor kan coronakrisen muligvis betyde, at hjemløse kvinder og unge, der før har haft sofasurfing som overlevelsesstrategi, nu er mere sårbare og må finde på nye overlevelsesstrategier.

Mange gode tiltag afbøder konsekvenserne

Heldigvis bliver der i København og i resten af Danmark iværksat mange gode tiltag, der skal hjælpe de mest udsatte igennem epidemien. Det er tiltag, der er med til at afbøde nogle af de konsekvenser, som udsatte mennesker i Danmark mærker, mens landet er lukket.

For det første indgår de fleste hjemløsetilbud under kategorien ’kritiske funktioner i det danske samfund’, og kan derfor stadig holde åbent og hjælpe dem, der har mest brug for det. Derudover er der blevet iværksat en række forskellige tiltag.

Inspireret af Røntgenbussen i Region Hovedstaden, der tester gadehjemløse for tuberkulose, er der blevet igangsat tilbud om mobil test for coronavirus. Det vil sige, at forskellige tilbud har mulighed for at kontakte en mobil enhed, hvis de har mistanke om, at en af deres brugere er smittet. Sociolancen, der i perioden vil have et tæt samarbejde med den nye mobile enhed, kører derudover som normalt i København, ligesom diverse sundhedsklinikker, Københavns Kommunes sundhedsteam og gadeplansteam stadig er til rådighed og udfører deres arbejde som normalt, men med skærpede forholdsregler.

For især at imødekomme gadehjemløse i København, har Københavns Kommune åbnet et nødherberg i Bavnehøjhallen. Der er i alt 32 sovepladser, det er muligt at få et meget simpelt måltid, og der er personale til stede i hallen, der kan give omsorg til dem, der benytter sig af tilbuddet.

Spørgsmålet har ikke kun været, hvor de hjemløse skal gå hen under krisen, men også hvor, de kan komme i karantæne i tilfælde af smitte. Det er der forskellige løsninger på i de forskellige kommuner i Danmark. I København er der blevet lavet midlertidige omsorgspladser på plejecentret Solterasserne, hvor hjemløse har mulighed for at komme i karantæne. Tilbuddet er døgnbemandet, og plejepersonalet holder øje med borgerens tilstand i karantæneperioden.

Som skrevet tidligere i artiklen har bankernes fysiske filialer i vid udtrækning lukket i hele landet. Det har store konsekvenser for hjemløse og udsatte borgere, der ikke har et betalingskort. Derfor har Københavns Kommune, hvor problemet er størst, oprettet en ordning i samarbejde med bankerne, der gør det muligt at få udleveret kontanter på en fysisk lokalitet i København, så borgeren stadig har adgang til sin økonomi. Den hjemløse bliver hjulpet dertil af en kontaktperson eller gadeplansmedarbejder.

Sidst men ikke mindst har et enigt Folketing afsat 5,5 millioner kroner til trængte organisationer, der arbejder med hjemløse. Pengene skal blandt andet gå til at leje værelser, i tilfælde af, at der er hjemløse der har brug for at være i karantæne, og til at udvide eksisterende tilbud.

Globale kriser, som den igangværende Coronaepidemi, rammer alle på tværs af samfundslag, men den rammer bunden af samfundet hårdest – en kendsgerning, man kan observere på tværs af Europa. Coronakrisen har og vil fortsat have helt andre og mere alvorlige konsekvenser for de mest udsatte mennesker i vores samfund, også efter genåbningen af Danmark. Det er derfor vigtigt, at vi i Danmark både nu og senere fortsætter de gode tiltag, der tager hånd om de mange konsekvenser, mennesker i hjemløshed står over for.

Regeringen har den 6. april udmeldt, at den er klar til at suspendere 225-timersreglen*

Hvis Hus Forbi-sælgere fremviser deres sælgerkort på apoteket, vil Hus Forbi afholde alle sælgeres medicinregninger under krisen. Sælgerne kan derfor nu hente deres receptpligtige medicin uden at betale noget for den*

Vil du holde dig opdateret på vores events, nyheder og nyeste udgivelser? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.