Færre mennesker lever i hjemløshed

På tre år er hjemløsheden i Danmark faldet med 10 procent. Det viser VIVEs spritnye kortlægning. Det er ikke kun glædeligt, at de senere års bekymrende udvikling er vendt. Det giver også motivation til at fortsætte målrettede indsatser, der kombinerer betalelige boliger med intensiv social støtte.

Kurven er knækket. For første gang siden den nationale kortlægning af hjemløshed i 2009, peger tallene på, at færre mennesker lever i en hjemløshedssituation.

Antallet af mennesker i hjemløshed var i 2019 oppe at runde 6.431, og selvom det nye tal på 5.789 er 5.789 for mange, er det glædeligt, at udviklingen nu synes at være vendt. Både for det enkelte menneske, der forlader en hjemløshedssituation, og for det videre arbejde, der endnu ligger foran os for at stoppe langvarig hjemløshed i Danmark.

Færre hjemløse unge og færre gadesovere

Det er særligt blandt de unge i alderen 18 til 29 år, at hjemløsheden har taget et betydeligt dyk. Hvor næsten 2.000 unge i 2019 levede i hjemløshed, svarende til ca. hver tredje hjemløse borger, er antallet i den seneste kortlægning faldet til 1.586. Det svarer til et fald på hele 18 procent. Kortlægningen indikerer, at en skærpet opmærksomhed og indsats mod ungdomshjemløshed har båret frugt efter 10 år med markante stigninger. Den positive udvikling gør sig blandt andet gældende i Aarhus og Esbjerg kommune, som begge arbejder strategisk med at kombinere en betalelig bolig med en social indsats.

Også antallet af registrerede gadesovere er faldet fra 732 i 2019 til 535 i 2022, svarende til et fald på 27 procent. Ifølge VIVE er en mulig forklaring, at flere gadesovere under coronaepidemien blev hjulpet indenfor, og at indsatsen og de erfaringer, man gjorde sig i arbejdet med målgruppen, afspejles i tallene. En anden mulig forklaring er ifølge VIVE, at flere gadesovere har fået en herbergsplads som resultat af en kraftig stigning i antallet af pladser på §110 tilbud (herberger og forsorgshjem).

Antallet af personer på herberger og forsorgshjem er da også steget fra 2.290 i 2019 til 2.736 i 2022, svarende til en stigning på hele 19 procent.

Mens der bliver færre hjemløse unge, går udviklingen den modsatte vej for personer i den anden ende af aldersspektret. Antallet af ældre hjemløse på 60 år og op er nemlig steget fra 414 til 451.

Langvarig hjemløshed er fortsat et problem

Flere borgere har været hjemløse i længere tid. I 2019 havde 26 procent levet i hjemløshed i mere end to år. Den andel er steget til 31 procent i 2022. Selvom det samlede antal af hjemløse borgere er faldet, indikerer denne stigning, at der endnu ligger en stor opgave forude, hvis vi vil nå regeringens ambition om at gøre op med langvarig hjemløshed.

Det er særligt de ældre borgere og gruppen af gadesovere, der er præget af langvarig hjemløshed. Den højeste andel på tværs af alder, der har levet i hjemløshed i mere end 2 år, findes blandt hjemløse borgere på 60 år og opefter med 42 procent. For gadesoverne er det hele 51 procent, der har været hjemløse i mere end 2 år. Det er en stigning fra sidste kortlægning, hvor det tegnede sig for 45 procent af gadesoverne.

Psykisk sygdom angives som hyppigste årsag til hjemløshed  

Kortlægningen viser endnu en gang at indsatsen mod hjemløshed skal prioritere psykiatrisk behandling. Det er forhåbentligt et vink med en vognstang til de politikere, der netop nu sidder i forhandlinger om en 10 års plan for psykiatrien.

Psykisk sygdom er nemlig den hyppigst angivne årsag til hjemløsheden i kortlægningen. Det gælder for 42 procent af det samlede antal hjemløse, med 40 procent for mændene og 48 procent for kvinderne. Fordelt på hjemløshedssituation er det den hyppigst angivne årsag blandt gadesoverne, hvor det er angivet for knap halvdelen.

Samtidig lever hele 62 procent af hjemløse borgere med en psykisk sygdom, som således udgør et væsentligt aspekt af hjemløsheden i Danmark generelt. Andelen er måske ikke overraskende højest blandt de borgere, der står over for en snarlig udskrivelse fra hospitaler, særligt inden for psykiatrien, uden en bolig at tage hjem til. Psykisk sygdom markerer sig også blandt gadesoverne, hvor 69 procent lever med en psykisk sygdom.

Tallene bør læses i lyset af Coronakrisen

I Projekt Udenfors perspektiv er der meget at glæde sig over. Hvert menneske, der forlader en hjemløshedssituation, er en sejr for individet og en gevinst for samfundet. Og vi håber, at den udvikling i hjemløsheden, som VIVEs kortlægning i dag har lagt frem, giver energi og mod til at fortsætte indsatsen mod hjemløshed. Også efter det kommende folketingsvalg.

Vi bør samtidig læse dagens tal på hjemløseområdet i lyset af den coronakrise, der de sidste to år har præget vores samfund – herhjemme og ude i verden. Nedlukninger, rejserestriktioner og særlige indsatser på hjemløse- og udsatteområdet har betydet, at der eksempelvis er kommet færre hjemløse EU-borgere til Danmark, og at flere gadesovere er blevet hjulpet indenfor.

Når det særligt er ungdomshjemløsheden, der er faldet, kan det skyldes de mange sociale initiativer, der de seneste år er blevet iværksat for at hjælpe unge mennesker ud af hjemløshed. Det er vigtige fremskridt! Hvis vi skal forhindre langvarig hjemløshed, og vende udviklingen for ældre hjemløse borgere, er det initiativer, der i fremtiden ikke må gå dem forbi.

De nationale kortlægninger af hjemløshed foretages hvert andet år af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Det sker i uge 6, en af de koldeste uger på året.

På grund af coronakrisens effekter på hjemløshedsområdet, blev sidste kortlægning udskudt til i år.

Du kan læse hele udgivelsen her.