TAG : politik
Vil vi give plads til udsatte og hjemløse i den inkluderende by?
Vi lever i en tid og i et samfund, hvor byen spiller den store rolle som magtcenter. Byens kultur og selve indretningen af byen har stor betydning for alle borgere og for vores opfattelse af byen som et fælles sted – et sted, hvor vi alle hører til. Vi kan ikke jage, bekrige eller straffe udsatte og hjemløse medborgere til et mere normalt og sikkert også bedre liv. Vi kan derimod begynde med at overveje, hvorfor vi ikke vil have dem, hvor vi er.
Jeg er eksperten i det her, så brug mig dog
"Jeg ønsker at politikerne skal lytte. Vi kan både vise dem, hvor mange penge der er at spare, men også hvordan pengene skal bruges." Råbin Bille har været hjemløs i fire år, og her skriver hun om, hvordan hun oplever mødet med det politiske system og inddragelsen af hjemløse i hjemløseindsatsen.
Måske vi ikke får rødkål til jul i år
Fra begyndelsen af november har vi fra flere sider hørt den triste nyhed, at den varme og tørre sommer risikerer at få alvorlige konsekvenser for forsyningerne af rødkål til årets største aften. En nyhed, som får så meget spalte- og skærmplads allerede fra november, må have en vis betydning for store dele af den danske befolkning. De hjemløse, som projekt UDENFOR møder på gaden, har dog helt andre bekymringer end udsigten til mangel på rødkål til jul. Tiden op til og efter jul byder for deres vedkommende på svære og stressende udfordringer – og mangel på rødkål er bestemt ikke en af dem.
Aarhus viser vejen: En god by for alle
Byrådet i Aarhus har en vision om, at Aarhus skal være en god by for alle dens borgere.
Det gælder også for de, der er udsatte og hjemløse, så da den seneste nationale hjemløsetælling fra 2017 viste, at antallet af hjemløse i Aarhus fortsætter med at stige, besluttede Byrådet i november 2017 at igangsætte en kortlægning og udforme en masterplan på området.
Ja tak – til en helhedsorienteret indsats sammen med borgeren
Det er vores håb, at flere udsatte kan blive grebet med det nye reformudspil ‘Sammen med borgeren – En helhedsorienteret indsats’, der ligner et tiltrængt opgør med forfejlede og marginaliserende indsatser på udsatteområdet. Læs mere her.
LOVSTRAMNINGER GØR DET FARLIGERE AT VÆRE HJEMLØS
I projekt UDENFOR har vi tidligere - inden lejrforbuddet - anbefalet hjemløse at sove sammen i grupper, fordi det mindsker risikoen for tyveri og overfald. I forhold til tidligere oplevede vi på sidste nattetælling, at flere sov alene, og vi oplevede også at flere gemte sig væk fra steder, hvor der er varmeriste, lys og mennesker, der kan holde øje og passe på dem. Læs gadechef Bo Heide-Jochimsens indlæg om konsekvenserne af lovstramningerne.
Lige muligheder kræver en ulige indsats
Hvis vi vil reducere antallet af hjemløse i fremtiden, skal vi hjælpe udsatte børn i dag. Derfor er det positivt, at børne- og socialministeren med initiativet ”1.000-dages-program – en bedre start på livet” minder om, at lige muligheder nogle gange kræver en ulige indsats.
Fattigdom og forbudslovgivning øger den sociale ulighed i Danmark
Over ganske få år har vi set, hvordan fattigdomsskabende ydelseslovgivning med kontanthjælpsloft, 225-timers regel og integrationsydelse parres med forbudslovgivning og strafforanstaltninger. Med disse knibtangsmanøvrer bliver det muligt at ramme flere udsatte borgere endnu hårdere.
Hvordan arbejder Roskilde Festival med at få vendt stemningen mod udenlandske flaskesamlere – og hvad kan vi lære?
Roskilde er (også) på én gang et socialt eksperimentarium og en middelstor pop-up by med sin egen kultur og stemning, som viderebringes og styrkes år efter år. Vi undersøger hvordan de er lykkedes med at vende stemningen omkring udenlandske flaskesamlere i en tid, hvor strømningerne i andre europæiske byer går i modsat retning.
Grundloven gælder også for hjemløse
Den igangværende indskrænkning af hjemløses rettigheder tegner omridset af en udvikling, som i værste fald kan føre til, at Grundloven gælder for nogle, men ikke for alle. Hvis det sker, så er vi på vej mod et samfund, hvor sammenhængskraften smuldrer, fordi nogle grupper af borgere oplever, at de bliver ringeagtet, sat udenfor og uretfærdigt behandlet.
Nyt speciale stiller skarpt på hjemløshed og kønsidentitet
“Jeg prøvede at gå ind på et herberg, og så blev jeg bedt om at gå et andet sted hen, tage hjem til min mor og far […] af personalet. De troede ikke på mig, og jeg kunne ikke bevise, at jeg var hjemløs.” Sådan startede seks år på gaden for Rasmus, der var blevet smidt ud af efterskolen, hvor han gik i 9. klasse. Han er en af de to tidligere hjemløse, som Lotte Birkelund Knudsen skriver om i sit speciale, ”Det er fandeme ikke et bøssehotel det her".
Kontanthjælpsloftet truer fattige børns opvækst
De undersøgelser og forskningsresultater, som vi i denne artikel binder sammen, viser desværre med al ønskelig tydelighed, at fattigdom på den lange bane koster samfundet dyrt og – hvad værre er – fastholder udsatte familier og deres børn i uværdige og ydmygende levevilkår.
SOCIALPOLITISK REDEGØRELSE 2016
Det er trist, at ministeren i arbejdet med redegørelsen ikke har inddraget resultaterne fra den gode og omfattende danske forskning på området for udsatte børn og unge. Her ville hun kunne læse om konsekvenser af belastninger og svigt i barndommen og blive mere skarp på, hvordan vi tidligt i livet kan støtte børn til et godt voksenliv. For udsatte børn bliver til udsatte voksne, hvis vi ikke griber ind, før skaden sker.
